Døden ved roret, af Edvard Munch
Den norske ekspressionistiske maler Edvard Munch malede mange værker hvor livet og døden er et mere eller mindre åbenlyst tema. Maleriet Døden ved roret fra 1893 kræver ingen anlyse for at komme frem til at det handler om menneskets forhold til livet, og dermed også døden.
Kunstværket viser en ældre mand siddende stille og roligt i en båd. Det ligner en afslappet og hyggelig sejltur på en sommerdag. Vinden er god til sejlads, og tre andre både ligger på samme kurs. Hvis det ikke var et skelet der sad ved roret, egnede billede sig lige til et sejlerhjem, som sofastykke.
Skelettet er et tydeligt symbol på døden, det kan tolkes som "manden med leen", der blot har udskiftet leen med rorpinden. Det ligner nu ikke at det er fordi manden allerede er død, men blot at han sejler en smuk tur på livets vande. Han kan jo godt nyde turen, selv om han ikke kan bestemme kursen og målet.
Døden er jo et grundlæggende livsvilkår, og i min fortolkning har manden det fint med det. Måske ville han ønske at have kontrollen over den lille båd, men sådan er det ikke. Sådan er livet ikke. Han må tage dagen som den kommer, på det smukke rolige hav. Det er vel også nemmere ikke at være rorgænger, selv skulle styre mod skumringen. Det haster jo ikke.
0 comments:
Send en kommentar