Et lettere misantropisk citat fra den store forfatter Ernest Hemingway går på at "lykke hos intelligente mennesker er det sjældneste jeg ved". Han må jo have talt ud fra egen erfaring, som et ganske intelligent menneske, hvis liv sluttede med selvmord. Og selvfølgelig ud fra sine omgivelser. Men det er dog en observation der må have bredere værdi.
Almindeligvis ses intelligens jo som en attråværdig og dejlig egenskab at besidde. Og der er da ingen tvivl om at en styrke på dette område kan give nogle flere muligheder i livet. Det kan give nogle ressourcer til at klare tingene.
Som jeg tolker citatet af Hemingway går det mest på "meget intelligente" mennesker. Og det er svært at se argumenter for en antagelse om at graden af "lykke" i livet følger med intelligensen. Tilværelsen kan blive mere kompliceret af at kunne gennemskue "spillet", og ikke indrette sig efter de almene normer for hvad der skal til for at have det godt. Altså være en outsider, som ikke kan deltage når "de andre" trives med ting som ikke siger en selv noget.
Men det kommer selvfølgelig også an på hvad Ernest Hemingway selv tænkte på, hvad han savnede som "lykke" for det menneske som han nu var.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar