Logo sommerfugl

lørdag den 28. januar 2012

Salige er de enfoldige???

LOST my brain - Please don't contact me, I'm happy - Théo Gosselin


Kl. 21.42

Temaer: , , ,

6 comments:

Charlotte sagde ...

Sjov og tankepirrende plakat.
Det hjerneløse har mindst to versioner af arketyper. En sympatisk fjollet og hjertevarm person, der bare lever ukompliceret (og af en eller anden grund er det vist tilfældet her), den anden version af den hjerneløse er uhyggelig, ukontrollabel og kynisk - bølleagtig, uden fornuft. Og når jeg så tænker over det lidt..... så tænker jeg, at den første fredelige variant af hjerneløshed i grunden vel også ofte er farlig. Megen skade er vel sket af lutter god vilje, med brændende hjerte, men uden skyggen af omløb i hovedet. Enfoldigheden har også et skrækscenarie. Når dumheden hersker...

Men alle forstår alligevel (vil jeg tro) hvorfor ham fra plakaten uden hjerne er lykkelig..... jeg ser ham for mig, næsten svæve hen over jorden, lettet over at være sluppet af med en tung ballast. Hvorfor er det mon egentlig sådan vi ser det ?

28. januar 2012 kl. 23.14
tosommerfugle sagde ...

Ondskab i god vilje er alt for udbredt ja, når ganske mange uden selvstændig tanke godtager hadefulde verdenssyn. Det er uhyggeligt at se hvordan især stærk religion kan forene rå brutalitet med egen overbevisning om at være et godt og gudfrygtigt menneske.

Men jo, plakaten her handler om den som føler sine tanker som en så tung byrde at de godt må holde kæft.

Jeg har flere gange snakket med nogen, som synes at det var vidunderligt at kunne slippe for den fossende tankestrøm, ved at erstatte den med en aktivitet, eller bare med stilhed.

Mit indtryk er at det mest hænger sammen med at den indre kommentator har det med at være kritisk, og hele tiden pege på de småting som ikke er helt perfekte. Ønsket er altså at få lov til at slippe for at være opmærksom på sig selv, så tankerne godt må gælde den ydre verden. Fx i "flow".

Jeg har et par gange fået det lidt undrende spørgsmål "Tænker du hele tiden?". Første gang var min indre reaktion "ja, selvfølgelig gør jeg da det". For jeg ønsker ikke at slippe af med "tankekværnen", men det er nok også fordi jeg ikke ser tanker som en modsætning til følelser. Begge dele er veje til at mærke og forstå mig selv - og verden.

Så jeg kan glæde mig over at være ked af det.

28. januar 2012 kl. 23.51
Charlotte sagde ...

Lige da jeg så plakaten tænkte jeg, at jeg umiddelbart ikke kunne forstå, hvordan "uden hjerne" kunne være = lykkelig. Jeg tænkte, uden hjerne = intet liv, for hjernen er "det hele", også følelser, som du siger. Men jeg forstår selvfølgelig også godt det du siger med, at tankemylder, en indre kritisk eller fordømmende stemme, eller bekymringer der kører i ring, kan få den plagede til at ønske, at slukke for "støjsenderen".
Dit svar fik mig faktisk til at huske en person, som netop næsten tiggede om, at få den store sprøje, hestesparket, der ville vælte hende omkuld - bevidstløs, bare for at få fred for at være i sit eget hoved. Skræmmende. Men jeg kender også selv til behovet for bare at være i nuet, kropsligt, uden hoved, men det er mest fordi det er oplevelsen af at være i ét med det omgivende - vel en flowtilstand, som du siger, hvor man er uden refleksion om det man gør, man gør der bare.
Så det er rigtigt, at hovedet kan "være i vejen". Det er motivationen for at være "hovedløs", der kan være stor forskel på.

Jeg kommer også i tanke om en hændelse, hvor jeg en forårsdag skulle med toget og sad på en bænk inde på den lille stationens ventesal. Mens jeg ventede, kiggede jeg på en måske 2-årig pige, der legede med en kat, der var kommet ind i ventesalen og lå og slængede sig på en solplet på gulvet. Den lille pige gjorde ligesom den. Det satte så mange tanker i gang, at jeg skrev det ned, da jeg kom ind i toget, og jeg har det endnu, selv om det er mange år siden. Det jeg så og skrev indfanger måske lige den der situation, hvor man "bare er tilstede". Min refleksion dengang jeg skrev det, var så, at den evne desværre ofte går tabt når vi bliver voksne, fordi vi altid skal forklare og sprogliggøre vores adfærd.

I togstationens ventesal er en pige og en kat.
Sollys der flimrer. Katten forsøger at fange solens stråler.
Hun gør det samme, den lille pige, mens de venter.
Leger sanseleg med solpletterne på gulvet.
Henrykt latter, pigen og katten.

Men pige, snart kommer sproget og sætter ord på.
Hvorfor gør du det der? Hvad er meningen?
Forklar mig hvad du føler, så jeg bedre kan forstå dig.
Snart lukker døren bag dig, den indgang du har til verden med kattesprog og katteværen.

Snart kommer toget.

29. januar 2012 kl. 12.27
tosommerfugle sagde ...

Ønsket om bevidstløshed var vel egentlig en desperat bekendtgørelse af at tankerne kørte i en ond cirkel. At en dag uden tanker ville være en dags plage mindre. Det nærmer sig selvmordstanker, men dog med et håb om at der kan blive godt vejr igen. Hellere sove fra uvejret.

På det fysiologiske plan er det selvfølgelig meningsløst at ønske at miste sin hjerne - med mindre ønsket direkte er at være væk, være død, med eller uden en tro på et dejligt efterliv.

Spirituelt orienterede kredse har ofte tænkning og hjerne som noget negativt, det er en fejl "at være i hovedet". Det er da også rigtigt at det bliver pokkers svært at gå (eller andre former for dans) hvis vi virkelig er nødt til at tage hver en bevægelse som en bevidst planlagt manøvre. Når vi bliver dygtige til det, er tanken fri til noget andet. Eller fri til at holde pause.

Her foretrækker jeg jo så at lade den arbejde med noget andet, som ideelt set bliver trænet nok til at jeg "bare kan gøre det", bruge intuitionen uden at den bevidste tanke skal opdele det i enkelte trin. Så er tankernes kværn fri til at udforske deres verden endnu mere.

Så jeg vil, på samme tid, være hovedløs og lade tankerne danse. Være opmærksom, også på mig selv, og selve det at jeg er en opmærksom tilskuer til hvad jeg gør. Flow med hjerne.

Den lille pige i umiddelbart fællesskab med katten slipper ikke for at spise kundskabens æble. Ikke for at erkende sit eget ansvar for sin verden. Vi kan ikke spytte æblet ud igen.

Jeg tror heller ikke at vi, sådan for alvor, kan ønske at frasige os kundskaben. Vi kan ønske at slippe for besværet, men vi kan ikke ønske kattens liv.

Kundskabens æble har orm :-)

29. januar 2012 kl. 13.19
Charlotte sagde ...

Helt enig, både i at kundskabens æble har orm - tabt usyld/umiddelbarhed, men også i, at der er ingen vej udenom. Pigen må en dag rejse sig fra gulvet og kattelegen, for vi skal slippe den tilstand for at blive voksne og ansvarlige. Faktisk kan man måske anskue mange psykiske lidelser ud fra dette med, ikke at ville over på den anden side af barndommen?
Syndefaldsmyten er en god fortælling om den menneskelige natur. Vi kan nemlig ikke udholde paradis i længden, hvis prisen for idyllen er en barnlig uvidenhed. Vi vil mere. Vi forestrækker kundskab, selv om vi bliver straffet for det. Det er ret vidunderligt :-)

29. januar 2012 kl. 13.53
tosommerfugle sagde ...

Når kundskabens æble har orm, må vi indse at ormene er en nødvendig del af helheden. Lære at ormene ikke er en straf, men en del af en sund og afbalanceret nærende kost. De dejlige orm! :-D

Psykiske lidelser er måske ofte mangelsygdomme for dem som kæmper for at undgå ormene. Lader dem gnaske af æblet, så de bliver store og fede, og ikke længere smager godt.

Den barnlige verden siger netop "adr" til ormen. Jeg husker engang en havetur med en lille pige, som netop reagerede med et stort "adr" da hun så at der var en orm blandt de bær hun plukkede. "Kan du ikke se hvor smuk ormen er?" spurgte jeg. Hun løb ind for at vise sin mor ormens vidunderlige farver og mønster!

Og ja, jeg tror også at mange af de psykiske lidelser til dels er udtryk for at ormene bliver til skræmmende uhyrer, netop fordi de ses som små uhyrer fra starten. Udtryk for at barnet ikke lærte at omgås sine orm. Selvfølgelig kan der også være tilfælde hvor der er andre grunde til ikke at kunne kapere verden.

Også i den ikke-metaforiske verden er orm helt reelt sund og nærende kost. Derfor har nogle af dem udviklet en bitter smag.

29. januar 2012 kl. 14.28

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl