Logo sommerfugl

tirsdag den 28. oktober 2008

Selvmord på hjernen

Hjerne
Canadiske forskere har undersøgt hjernevæv fra 20 døde mennesker. Halvdelen, der var diagnosticerede som alvorligt deprimerede, havde begået selvmord. De 10 andre var døde af andre pludselige årsager. Resultatet pegede klart på ændringer i hvordan kemien omkring generne arbejder. Jeg springer over de faglige detaljer her, men det handler om grænseområdet hvor miljø kan påvirke hvordan generne (arv) styrer cellernes biologi. En stump biopsykiatrisk hjerneforskning, altså.

Et påfaldende aspekt er hvordan undersøgelsen og dens resultat beskrives og formidles. Sammendraget ved udgivelsen af den videnskabelige artikel fortæller hvad det handler om, og variationer i sprogbrugen gør at der et par gange skrives om "selvmordshjerner", uden at gentage det med den dybe depression. Sammenhængen gør det alligevel (synes jeg) tydeligt hvad der menes. Overskriften blev dog for uklar.

BBC greb nyheden, og bragte en historie hvor også et par fagpersoner udtaler sig. Rimeligt skrevet, men desværre fik overskriften og indledningen den skæve drejning. Det kommer til at se ud som om det handler om at det er selvmord der kan spores i hjernen. Det er nødvendigt at læse hele artiklen for at finde ud af at overskriften er noget vrøvl, også selv om den ikke helt påstår en konklusion. Men det sælger jo godt at skrive om selvmord.

En dansk journalist greb nyheden fra BBC, og bragte en ganske kort artikel.
Den er tilsyneladende er baseret på BBC's indledning. Nu er det gjort til en konklusion, og depression nævnes kun i en bisætning. Kedsommelige fakta blev skåret væk.

En forskningsnyhed blev til sensationsjagende vrøvl.


Update: Jyllands-posten:
Igen baseret på BBC artiklen, dog sådan at overskrift og indledning blev strammet en del. I øvrigt er langt det meste af indholdet en oversættelse af den engelske tekst. Der er tydelige tegn på maskinoversættelse som ikke engang er rettet op til at være meningsfyldt dansk.

Et par eksempler:
The whole idea that the genome is so malleable in the brain is surprising, because brain cells don't divide.
bliver til:
Hele ideen om, at genomet er så medgørligt i hjernen er overraskende, fordi hjerneceller ikke kløft.
Lidt længere nede:
He said the findings of the study opened up a new avenue of research and potential therapies for depression and suicidal tendencies.
bliver til:
Han fortæller, at resultaterne af undersøgelsen åbner en ny vej for forskning og mulig behandling for depression og selvmordstanker tendenser.
Skal det kaldes for journalistik?


Suicide brain

"Suicide Brain"


13 comments:

Marian sagde ...

Philip Dawdy har en lille notits om det på sin blog. Det interessante er ikke hans notits, men kommentarerne. Specielt godt kunne jeg lide den her: "Sally, Let me assure you, and I am being completely serious about this -- as far as brain science goes, researchers in any field will sooner develop a genetic test to detect your 5th favorite flavor of Baskin Robin's ice cream than they will to detect mental illness in people without overt symptoms."

Studien siger i og for sig - ikke noget.

tosommerfugle sagde ...

Et kik ned over kommentarerne dér viser at debatten blev totalt afsporet af vinklen med at studiet søgte at vise noget om selvmord. Beskrivelsen kræver også nærlæsning for at undgå at falde i den fælde. Tilsvarende peger studiet (som jeg læser det) slet ikke på en genetisk årsag, men netop snarere noget hvor miljø kan spille afgørende ind.

Altså har dem på Furious Seasons slet ikke beskæftiget sig med at tolke studiets observation af muligt sammenfald mellem "major depression" og målinger af methylering. Der har jo også været andre studier der har peget på biokemisk målbare "ting" i hjernevæv fra stærkt deprimerede. Det kunne da være spændende at finde ud af hvilke sammenhænge der er eller ikke er.

Min fornemmelse er at depression som psykologisk fænomen kan være en reaktion på adskillige forskellige ting. Deriblandt faktorer i hjernens biokemi. Det siger dog intet om årsager, da psyken i høj grad kan påvirke biokemien. Altså er det (for mig at se) sandsynligt at de ting som de har målt er påvirket af psyken.

Så jeg er da enig i at studiet ikke siger noget "anvendeligt" om depression - jeg vil snarere kalde det en lille stump grundforskning omkring hjernen. Meget lille. Den mulige værdi er hvis det kan inspirere til yderlige forskning.

Marian sagde ...

Ja, selvfølgeligt afsporer diskussionen og bliver til noget for-og-imod-biomodellen. Det bliver disse diskussioner næsten altid. Interessant finder jeg bemærkninger, der understreger, hvor lidt vi egentligt ved, selv om der kommer den ene "opdagelse" efter den anden. Selv er jeg nået til et punkt, hvor jeg faktisk også ser det hele lidt som "prostitution", som en af kommentarskriverne kalder det så fint. Og jeg ved ikke, om jeg synes, yderligere forskning er så frygteligt ønskværdig. Med mindre den forsker i noget helt, helt andet end biokemi og gener. Men jeg tror heller ikke længere på en "videnskabelig objektivitet". Eller en "objektivitet" - eller "natur"videnskaben - overhovedet. Et filosofisk spørgsmål... (Hvem siger, at en meter er en meter?? Undskyld hvis jeg bliver lidt dekonstruktivistisk og næsten nihilistisk her. Men det er jeg altså bare somme tider. :) )

tosommerfugle sagde ...

Det var sådan set ikke så mærkeligt at diskussionen afsporede når det startede på at så grundigt misforstået grundlag.

Indirekte synes jeg også at studiet peger på at den biologiske forståelse af depression kun forsøger at nå op på kravlestadiet. Ellers ville resultatet ikke være en nyhed. Det er grundforskning et godt stykke vej fra at kunne bruges til noget, eller bare forklare. Måske kan det bruges på vej til at forstå lidt mere om hjernens biologi - måske ikke. Det er vilkårene for grundforskning.

Og en meter er ikke altid en meter. Det hindrer dog ikke at den har vist sig som en nyttig abstraktion, fordi den fungerer godt i rigtig mange situationer - men de er jo på den anden side også afgrænset ud fra tankegangen om at objektiv afstand er en nyttig ide ;-)

tosommerfugle sagde ...

(Jeg har forresten udvidet indlægget med observationer om at også Jyllands-Posten tog historien op, og gjort journalisten opmærksom på min kritik).

Marian sagde ...

JP: Hold da op, de må have haft travlt! :D Jeg kender jo godt den der med stavefejlene, når det skal gå stærkt. Og har da også præsteret at forkludre en sætningsstruktur en enkel gang eller to, fordi det bare gik FOR stærkt. Men når man skriver for et medie som JP, skulle man måske korrekturlæse, inden man smider noget til tryk (eller på nettet)? (Og nu skal der bare ikke komme nogen og sige, at der er blevet korrekturlæst...)

Har du fået svar fra skribenten?

tosommerfugle sagde ...

Hvis det "bare" var lidt sprogsalat, er jeg såmænd ikke blandt dem der nyder at råbe op. For mig var det mere en yderligere markering af det problematiske i at skrive noget uden at have forstået hvad det handler om. Og udviklingen fra den oprindelige artikels sproglige variationer (og en overskrift der indbyder til misforståelser) til lodret fejlagtig formidlig efter blot to trin.

Så vidt jeg ved er korrekturlæsere hos aviserne en saga blot. Det koster jo penge, og computeren markerer jo automatisk en stor del af stavefejlene.

Selv om jeg da selv har gode erfaringer med at pløje teksten igennem et par gange før jeg publicerer indlæg, er det alligevel ikke så sjældent at jeg retter stavefejl og kikset grammatik i gamle indlæg her..... :-)

Nej, ingen reaktion fra hende. Det er nu heller ikke noget at jeg sidder og forventer.

Marian sagde ...

Jamen, det er lige nøjagtigt det jeg mener, at det kan vende tingene helt på hovedet. Hvilket f.eks. skete for mig forleden, hvor jeg simpelthen var for træt og ukoncentreret til at kunne holde styr over én af mine kilometersætninger. Opdagede det heldigvis, da jeg læste indlægget igennem lige efter jeg havde postet det.

Et par stavefejl sker der som regel ikke så meget ved, men det her er jo en gedigen brøler. Burde jo ikke være muligt.

tosommerfugle sagde ...

Jep... Især ordet "kløft" kan næsten kun komme fra en maskinoversættelse, som ikke blev omformet til dansk. Sjusk.

I øvrigt fik jeg dog et svar, men tror at min lidt kortfattede mail blev opfattet som skældud. Det lignede en standard-formulering til brokrøve, og viste ikke tegn på at hun havde læst blog indlægget her. Muligvis er jeg nu blevet kylet i spamfiltret :-)

Anonym sagde ...

Dårlig journalistik er, som jeg ser det, ved at være den klart største trussel mod demokratiet. Godt, du orkede at henvende dig - selv om journalisten så ikke umiddelbart synes at have kunnet tage kritikken, men hvad er alternativet? At vi alle tier stille?
..hm..hvilket jeg efterhånden desværre faktisk ofte gør fordi jeg bare ikke orker, og fordi man netop typisk får enten et uforskammet svar eller slet ikke noget..

tosommerfugle sagde ...

Tjansen med at lave historier ud fra et udenlandsk nyhedsfeed er næppe heller den hvor det store journalistiske engagement lægges eller forventes. Men så synes jeg heller ikke at historien skulle præsenteres som værende "af" oversætteren. For det har reelt intet med journalistik at gøre når der ikke er nogen form for research eller bare overblik over nyhedens basis.

Sådan set vil jeg kalde dårlig journalistik for en konsekvens af det særdeles praktiske demokrati der udøves gennem hvad kunderne vælger at købe - hvadenten afregningen er i kroner eller opmærksomhed. Den mest afslørende del af forsiden på politiken.dk er i allernederste højre hjørne. Mest læste, "i går" og "seneste uge". Små dramaer underholder bedre end store. Sælger bedre. Hvad der efterspørges er hvad der egner sig til en "har du hørt" omkring frokost- eller kaffebord. Og det er hvad den skæve vinkel med "selvmordshjerne" egner sig til. Den fænger bedre end virkeligheden.

Jeg holder mig normalt tilbage med kritik af mediedækning, undtagen for sager hvor det er indlysende for mig at skribenten ikke ved hvad hun eller han skrev om. For min oplevelser er heller ikke at de er synderligt interesserede i feedback.

Marian sagde ...

En ven af mig sagde engang, at han opfattede de her "mest læste"-historier som en slags afledningsmanøvre. Jeg er tilbøjeligt til at give ham lidt ret. En ting er, hvad folk måske selv vælger/kræver af "information". Men uden tvivl er der også en vekselvirkning med det, der bliver serveret for folk. Jeg har en mistanke om, at majoriteten altid mere end gerne vil vælge den "mindste modstands" information. Dvs. de små hverdagsdramaer, i stedet for de store, hvor man kunne risikere at skulle slå hjernen - den egne - til, for at fatte. Og at det passer øvrigheden udmærket.

tosommerfugle sagde ...

Jeg kunne finde på at betegne "mest læste" som en dokumentation af hvordan flertallet gerne vil afledes. For serveringen omfatter dog stadig også lidt tungere gods, selv om det da ses at medierne tilpasser sig kundernes ønsker om overfladiskhed. Dybdeborende journalistik er primært "godt stof" når en kendis' privatliv er temaet, eller andre små-"skandaler".

Internet-udgaverne af aviserne gør det sværere for dem at fastholde illusionen om at god journalistik sælger.

Til gengæld er der mere "økonomi" i at sætte en praktikant til at skimme et nyhedsfeed for at producere sjove overskrifter med hurtigoversat tekst nedenunder.

Logo sommerfugl