Egner lykkepiller sig til at forebygge selvmord? Psykiatriens fagfolk er typisk faste i deres overbevisning om at de store fald i selvmordsraterne siden 1980'erne kan tilskrives behandling af depressioner med SSRI-præparater (populært kaldet lykkepiller).
På den anden side peger mange undersøgelser på at lykkepillerne oftest ingen gavnlig effekt har. At data bag positive konklusioner blev tolket selektivt, muligvis fordi en undersøgelses formål var at bekræfte effekten. En mere kritisk analyse bliver derfor spændende.
Et blik tilbage i tiden viser at antallet af selvmord toppede i 1980'erne. Lykkepillerne kom i almen brug i starten af 1990'erne, og blev udbredt samtidig med at selvmordsraterne faldt. I sagens natur kan det ikke afklares om enkeltmennesker i behandling havde begået selvmord uden pillerne, så det kan ikke lade sig gøre at bevise en muligt selvmordsforebyggende effekt af SSRI-medicinen.
"Vi ved ikke hvorfor" er jo på den anden side ikke et tilfredsstillende svar, altså granskes tilgængelige statistikker for at finde en sammenhænge - eller rettere søge sandsynliggørelse af den eksisterende teori. Når den reelle hensigt med en undersøgelse er at få bekræftet et fagligt synspunkt om at det er en god behandling, er der stor risiko for at forskerens opmærksomhed primært er rettet imod at opsnuse bekræftelsen. Det er jo så dejligt at kunne proklamere "vi havde ret". Så dejligt at få bevilget penge til at fortsætte i samme spor.
En stringent videnskabelig metodik kræver på den anden side at forskeren primært bruger sin energi på at søge efter tegn på at teorien ikke kan bekræftes. Denne mentale kolbøtte bliver svær når forskeren har en faglig egeninteresse i at kunne dokumentere sit paradigmes værdi. Der kan heller ikke ses bort fra at det er meget nemmere at få finansieret et projekt der støtter det paradigme som en farmaceutisk producent tjener styrtende med penge på. En producent som bevilger mange penge til de formelt set uafhængige forskere.
Her den 10 september er der blevet holdt Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, med fokus på behandling af selvmordstruede i forskellige risikogrupper. En behandling, der meget ofte netop omfatter lykkepiller. Samme dag er en norsk undersøgelse af disses selvmordsforebyggende effekt blevet offentliggjort.
- BioMed Central - Psychiatry:
The relationship between sales of SSRI, TCA and suicide rates in the Nordic countries - Folkehelseinstituttet:
Nedgang i selvmord kan ikke knyttes til nyere antidepressiva
Konklusionen er meget klar. Der er ingen tegn på at faldet i antal selvmord er en effekt af udbredelsen af de nyere antidepressiva. Det ville kun være sandsynliggjort hvis der var en lignende rytme i udviklingen for antal selvmord, modsat salget af lykkepiller. De nordiske tal viser at antal selvmord faldt ligeså meget i perioder hvor der skete et fald i pillesalget. Den eneste tese som tallene kan understøtte er at lykkepillerne hverken giver færre eller flere selvmord.
Andre undersøgelser tyder på at SSRI behandling ligefrem kan føre til mere ukontrolleret opførsel blandt unge, og dermed en øget selvmordsrisiko. Selv om dette ikke er i et omfang som påvirker de overordnede statistikker, har det ført til advarsler om særlig opmærksomhed ved uddeling af "lykkepiller".
Det var også tankevækkende at se Marian på bloggen Silent Sea Spheres omtale en nærmere analyse af data bag en stor amerikansk undersøgelse, STAR*D. Konkrete data for et ret lille antal entydigt positive resultater efter psykofarmakologisk behandling af depression, blev gennem behændig selektiv tolkning og sortering fremstillet som om 2/3 af de depressive patienter opnåede bedring.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar