Logo sommerfugl

søndag den 13. december 2009

Panodil, marketing og forebyggelse af selvmord

En aktuel nyhedshistorie fra Politiken, Producenten slår alarm over Panodil, siger bl.a.:

Producenten af Panodil har fået nok af, at deres medicin bliver misbrugt af unge piger med ondt i livet.

Det skal være slut med, at familier har store bøtter potentielt livsfarlig medicin i hjemmet. Fremover skal du have recept med på apoteket for at købe flere end 20 hovedpinepiller, lyder kravet fra GlaxoSmithKline, der reagerer på baggrund af, at antal forgiftninger er flerdoblet på ti år.
Opfølgende artikel:

Det lykkedes endnu engang for GlaxoSmithKline at få medierne til at gøre gratis reklame for sig. Det lyder jo ellers som om de rigtig tænker på de "stakkels panodil-piger" når de ligefrem kræver at der skal være receptpligt for pakninger over 20 af de hovedpinepiller, som er meget giftige i overdosis.

Åbnet bøtte med panodil

Når det handler om medicinalindustrien er der jo ellers masser af nyhedshistorier der med kras tydelighed udstiller hvordan de med stor energi kæmper for at øge deres fortjeneste, helt uden hensyntagen til at de sælger stoffer som nogle gange kun har meget begrænset positiv effekt, og kan være direkte skadelige i bredere perspektiv. Og hvordan de "får" positive videnskabelige afhandlinger netop fra de forskere som de støtter økonomisk.

Der er god grund til at kikke kritisk på hensigterne, især når de søger at pudse glorien.
»Politikernes indsats har slået fejl«, siger marketingchef Annette Marcher, der har sendt advarslen i et brev til sundhedsministeren.

Hun lover, at firmaet ikke vil tjene en krone ekstra, hvis salget flytter til mindre og dyrere pakker. De er dyrere at producere og distribuere, siger marketingchefen.
GlaxoSmithKline
Pudsemaskinen kører i ligeså høje omdrejninger som den marketing de er igang med her. Nu har jeg selvfølgelig ikke indsigt i deres økonomiske kalkuler, men jeg tror da på at det kan lade sig gøre at lave en opstilling der ikke viser hvordan fortjenesten øges. Måske simpelthen ved at opgøre fortjenesten pr. pakning, i stedet for at se på omsætningens størrelse. Jeg tror gerne at der ikke er større fortjeneste på at sælge én pakning med 20 tabletter, sammenlignet med at sælge én bøtte med 100. Men jeg tror også at fortjenesten øges klart hvis salget af samme 100 piller fordeles på 5 pakninger.

Der er ingen tvivl om at udgifterne for forbrugerne øges kraftigt. Et opslag på Medicinpriser.dk viser at 5 pakninger á 20 stk koster ialt kr. 169,25 men "kun" kr. 56,75 når der købes 100 stk samlet. Ved at købe en stor portion på 300 stk, falder prisen pr. 100 yderligere, til kr. 35,90.

Selvfølgelig er omkostningerne til produktion, distribution og salg markant højere ved 5 små papkasser, blisterindpakninger og indlægssedler. Hvis jeg (lidt overforenklet) antager at disse udgifter pr. pakning ligner hinanden, uafhængig af om den rummer 20, 100 eller 300 stk, ville det udgøre over 25 kroner (incl. momsen) pr. portion, og en pris for indholdet alene på ca. 30 øre pr. tablet.

Jeg vil anslå at den danske omsætning af hovedpinepiller er omkring 1 milliard tabletter om året. Forsigtigt regnet skal forbrugerne altså til at betale et par hundrede millioner kroner mere om året. Det kan sammenlignes med en skatteforhøjelse, endda uden at tænke på at momsen på den betydeligt øgede omsætning går lige lukt i statskassen.

Mark Kilner: Numbskull (with 630 extra power paracetamol)

Jeg tror på at der vil kunne "købes" betydeligt mere selvmordsforebyggelse ved at bevilge et lignende millionbeløb til konkret selvmordsforebyggende arbejde. At der ville kunne forebygges mange flere selvmord, end det trods alt ret begrænsede antal unge hvor en forgiftning med paracetamol giver anledning til dødsfald eller varige skader.

Merete Nordentoft
Ud fra snæver kassetænkning omkring selvmordsforebyggelse lyder det dog umiddelbart fristende at søge at gøre adgangen til store portioner Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol og lignende) sværere. Fra artiklen:
England strammede reglerne for ti år siden, og ifølge Danmarks førende ekspert i selvmordsforebyggelse, professor, dr.med. Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center Bispebjerg, så er der solid dokumentation for, at krav om recept både har fået antal forgiftninger og det samlede antal selvmord i England til at falde.

»Det er mig komplet ubegribeligt, at politikerne ikke har strammet reglerne for længst«, siger Nordentoft, der siden 1998 gentagne gange har skrevet til regeringen og foreslået receptpligt.

Et nærmere kik på den "solide dokumentation" tegner et noget mere broget billede. Det er rigtigt at de engelske statistikker for selvmord og forgiftninger viser et tydeligt fald i perioden. Men et bredere kik på samme periode udviser et tilsvarende glædeligt fald i andre medicinforgiftninger, og faldet i samlet antal selvmord er langt større end det som på nogen måde kan opfattes som relateret til opstramningen omkring salg af paracetamol.

Pige sluger piller, måske panodil

Det er udokumenteret ønsketænkning at konkludere at at det udslaggivende netop var begrænsningen i pakningsstørrelse. Statistikkerne efterlader ingen tvivl om at det blot var en enkeltstående faktor i en periode hvor der var en god udvikling.

Logisk nok viser det sig at de fagfolk som kæmpede en kamp mod de store portioner hovedpinepiller, netop også er dem som bruger statistikkerne som basis for ihærdigt gentagne påstande om at de havde ret. Det er jo så dejligt at kunne føle at have gjort en positiv forskel. Men der er altså også brug for at kikke mere "køligt" på tallene.

Jeg har fundet en lidt mere dybtgående artikel:
Fra konklusionen:
We found little evidence to support the hypothesis that the 1998 regulations limiting pack size resulted in a greater reduction in poisoning deaths involving paracetamol than occurred for other drugs or nondrug poisoning suicide.
Og meget apropos for den danske debat:
It is important to find out whether the legal changes that were introduced to address a public health problem did in fact bring about a change for the better. This knowledge would also be relevant to other countries that are considering similar changes.
Jeg er ikke i tvivl om at producenten GlaxoSmithKline har betydelig økonomisk interesse i at øge sin omsætning gennem at forbrugerne afskæres fra de store portioner.

Hvad der er vigtigere er at alle forstår at Panodil er en rædselsvækkende dårlig selvmordsmetode. At det giver en langsom og smertefuld død.

Dårligt generisk billede for selvmord
Jeg vil kalde det for hamrende uansvarligt når Ekstra Bladet valgte at illustrere en ellers ganske anstændig artikel om Panodil-piger "Flere piger prøver panodilselvmord" med dette generiske billede. Det forleder jo til den forestilling at pillerne giver døsighed og ro. Tværimod. Slet, slet ikke nogen nem, smertefri, hurtig opskrift på selvmord.

På den anden side er jeg ganske enig i at det er uvirksom signalpolitik når sundshedsminister Jakob Axel Nielsen på vegne af regeringen foreslår en aldersgrænse på 18 år for at købe hovedpinepiller.

Lars Løkke Rasmussen har engang sagt noget fornuftig her:
Problemet er ikke, at unge forsøger at begå selvmord med hovedpinepiller. Problemet er, at unge overhovedet forsøger at begå selvmord. [...] Det 'gode' ved hovedpinepiller er nemlig, at man sjældent dør af dem. Folk bliver stort set reddet; man lad mig i samme åndedrag advare: Selv om det er sjældent med permanente skader, ender mange unge, som har taget for mange hovedpinepiller, i en meget slem forfatning.

Konkret vil jeg i stedet foreslå at den advarsel som trykkes på pakningerne baseres på hvad en intensiv-sygeplejerske engang skrev:
[...] den pige, jeg modtog for 16 år siden, som kom ind på sygehusafdelingen med diarré og ja meget dårlig. Man troede, det var en maveforgiftning, men senere fandt vi ud af, at hun havde taget Panodil. Hun havde ikke fortalt noget, så der var gået et par døgn, før hun blev indlagt. Pigen var under 20 år. Og hvad sker, når der er gået et par døgn? Leveren er ødelagt. Der er intet at stille op!

Jeg husker hendes hjerneskrig i afdelingen .... skærende gennemtrængende i hele afdelingen.

Pigen døde.
Det lyder jo uhyggeligt. Netop. Sådan er virkeligheden.

Hvis jeg følte behov for selvmord nu ville jeg holde mig langt fra Panodil. Rent bogstaveligt ville jeg hellere dø af sult og tørst. Det er en bedre metode, både for den der fortryder, og for den som virkelig vil dø.


2 comments:

Christian sagde ...

Så store firmaer har ingen morale, ingen følelser når andre mennesker bruger deres produkter til at begå selvmord? De tænker kun på penge? Det er noget pis at påstå. Prøv at vågn op, og indse at hele verdenen ikke er ude efter dine penge. Hav noget tillid til mennesker, i stedet for at forvente det værste af alt og alle. Det kommer der ikke en skid produktivt ud af, og det belaster samfundet. Tænk lidt på andre før du tænker på dig selv.

tosommerfugle sagde ...

> Medicinalindustriens forskningsfusk og de købte læger

Ovenstående nye artikel synes jeg at du skulle tage og læse. Og derefter synes jeg at du skulle smage grundigt på dine naive ord. Men pas på - du kunne risikere at få kvalme.

Jeg er ikke på noget ideologisk korstog, men jeg konstaterer blot hvad der sker på markedet når succes langt primært aflæses på bundlinien. Det belaster samfundet meget alvorligt, når især medicinalindustrien får næsten frie hænder til at vildlede forbrugerne og lægerne.

Se f.eks. også en anden aktuel artikel:
> Alvorlige bivirkninger skjules helt lovligt

Og velkommen til virkelighedens verden. Den er et mere interessant sted end forestillingen om at formålet med produktion er andet end at kunne sælge produktet.

Logo sommerfugl