Danger Book: Suicide Fireworks by Cai Guo-Qiang
Concept:
Be careful of books.
Be careful with books.
Be careful or one can become a weapon-wielder.
Be careful or one can become the victim.
Den kinesiske kunstner Cai Guo-Qiang står bag en usædvanlig form for kunst. På den ene side er det en traditionel serie af tegninger, udgivet som en lille serie af kunstbøger med unika-arbejder. På den anden side indeholder malingen store mængder krudt, og en del af de meget brandfarlige bøger er en tændsats.
Farlige bøger, der meget nemt kan ødelægges. Ødelægge sig selv, en slags selvmord med fyrværkeri. Men også en symbolik der fint illustrerer hvordan bøger kan være farlige i kraft af deres indhold. Hvordan forfatteren kan være våbensmed, og netop derfor selv i fare.
Hvad Cai Guo-Qiang tænkte på da han lavede værkerne kan jeg jo ikke vide. Om han måske tænkte på hvordan de kinesiske myndigheder har det med budskaber og forfattere som sætter spørgsmålstegn ved styrets absolutte magt. Hvordan dødsstraf er noget ganske dagligdags. I sagens natur må sådanne rent spekulative tanker være betragterens egne.
Godt nytår!
0 comments:
Send en kommentar