Logo sommerfugl

onsdag den 30. april 2008

Diane Prettys menneskerettigheder

Diane Pretty
Den 11. maj 2002 døde den 43-årige engelske kvinde (og mor til to børn) Diane Pretty endelig på et hospice. Efter 10 dage med åndedrætsvanskeligheder gik hun i coma, og fik fri fra livet.

Det var en eufemisme. For at kalde tingene ved deres rette navn: Hun led døden ved en ganske, ganske, ganske langsom kvælning. Lige netop den uhyggelige måde at dø på havde hun forudset, og var bange for. Skrækslagen.

Hun led af Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), en fremadskridende og uhelbredelig sygdom der nedbryder de nerveceller der styrer musklerne. Ingen tvivl om at hendes liv var tæt på sin slutning. Hjernen og sindet fungerede fint, resten ikke. Kun en kunstig stemme gjorde det muligt for hende at udtrykke sig. Hun ønskede ikke at klamre sig til livet så længe som muligt, ønskede ikke at trække pinen ud med respirator. Hun var helt afklaret.

Brian and Diane Pretty
Selvmord var desværre helt udenfor rammerne af hendes fysiske formåen som ALS patient, med mindre hun skulle sulte og tørste sig ihjel. Hun gik til domstolene for at hendes mand (Brian Pretty) skulle have lov til at hjælpe hende, uden at blive retsforfulgt for mord. Sagen gik helt til tops i det britiske retsvæsen, og hun tabte i alle instanser. Kunne ikke få loven ændret. Heller ikke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ville anerkende at retten til livet var meningsløs hvis hun ikke kunne få lov til at bestemme over sit liv, og få den hjælp hun havde brug for. Aktiv dødshjælp, eutanasi. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev ikke taget seriøst.

Hendes ønske var en hurtig død med værdighed, uden lidelser, i hjemmet med familien omkring sig. Det fik hun ikke. Tværtimod.

Hospice-personalet gjorde et stort stykke arbejde med at pleje Diane inden for rammerne af deres virke, men kunne ikke gøre noget for at undgå at det blev en lang og sej dødskamp. Et helvede. Jeg vil formode at nogen havde haft mod til diskret at hjælpe hende med at dø lidt før, en blid overdosis, hvis det ikke havde været for den store debat og medieopmærksomhed.

Samme forår fik en anden kvinde på samme alder, "Miss B", der var lammet efter en hjerneblødning, den britiske højesterets ord for at hun kunne få lov til at dø. Hun var så "heldig" at det nødvendige var at afbryde behandlingen. Domstolen påpegede at hendes menneskerettigheder blev krænket da hospitalet nægtede at slukke for respiratoren, krævede at hun skulle leve et uønsket liv. Diane Pretty led sit sidste juridiske nederlag samme dag som Miss B døde.

Livet er en menneskeret. Ikke en forbandet pligt.

Pain



tirsdag den 29. april 2008

Den uperfekte Kaja Bordevich Ballo

Kaja Bordevich Ballo
Den 20-årige Kaja Bordevich Ballo, der studerede på et universitet i Nice, begik selvmord den 28. marts. Hun sprang ud ad vinduet på fjerde sal på det kollegium hvor hun boede. Hun efterlod sig en seddel hvor hun bad om undskyldning for at hun ikke kunne klare noget.

Familien tegnede et billede af en glad og sprudlende pige, der havde det godt. Ingen havde set tegn på andet. På hendes værelse blev der fundet en af Scientologys såkaldte personlighedstests (OCA), hvor Kaja fik et dårligt resultat, at hun var ustabil, deprimeret, uansvarlig, overkritisk og manglede harmoni. Samme dag sprang hun i døden.

Disse stærkt kritiserede tests betegnes som regulær markedsføring for Scientology (der har en afdeling tæt på kollegiet), og at testresultaterne har til formål at hverve medlemmer til dyre "kurser". Men dette indlæg handler ikke om at kritisere denne "kirke"; det overlader jeg til det grundige arbejde som Operation Clambake gør.

Tok sitt eget liv etter personlighetstest
Medierne var helt med på at gøre det til at beskylde Scientology for at være årsag til selvmordet. Kæmpe forsider med en glad pige, og selvmord efter testen. Årsagsforenkling i uhyggelig grad. Lige guf for skandalemusikanterne, der tordnede løs. Derefter mediernes bondeanger.

Jeg vil betragte det som direkte respektløst mod Kaja at fremstille det som om en livsglad og velfungerende 20-årig begår selvmord fordi en hverve-test giver et sårende bundresultat. Jeg er overbevist om at der var betydeligt mere bagved. Det tyder dog på at testen samme dag blev prikken over i'et, men næppe mere.

Nogle år tidligere var hun indlagt på hospitaler i Tromsø og Ullevål, på grund af anoreksi. Familien benægter ikke at hun var på antidepressiv medicin da hun begik selvmord. Men hun holdt sig en glad facade.

Både faderen, Olav Gunnar Ballo, og hans kone, Heidi Sørensen, er travle parlamentarikere og har ledende politiske poster. Det var meget for en 20-årig pige at leve op til, og hun stillede høje krav til sig selv. Krav som det ikke ser ud til at hun følte at hun kunne honorere, selv om hun kæmpede hårdt for at være den "perfekte" unge kvinde.

Det var så min udlægning af fakta bag denne norske tragedie.

Ud over den konkrete sag, ser jeg et mere generelt problem her. Medielavinen bidrager til et billede af unge som skrøbelige mennesker, der "bare lige" begår selvmord, selv om det har det godt. Et fortegnet billede som omgivelserne desværre ofte selv foretrækker at tro på. Et billede af psyke og selvmord som et dæmonisk og uforudsigeligt begreb. Et tabuiserende billede, som blokerer for at kunne snakke stille og roligt om sådanne tanker. Et billede som leder unge til netop at holde kæft, hvis de er "syge" nok til at få tankerne, til at se sig selv som værende på kanten blot tanken melder sig.

Et respektløst billede som derved fremmer selvmord blandt unge.

Mediestorm



mandag den 28. april 2008

Den tunge ældrebyrde?

Pas på: Ældre
24timer har et nyt tema Selvmord blandt ældre med artiklerne:
En relateret forum tråd på Overgangsalderen.net:
Fleischer Research & Consulting har materiale om emnet:

Artiklerne på 24timer problematiserer at de fleste ældre, der begår selvmord, ikke var i den medicinske behandling der defineres som "den hjælp, de har brug for, når lysten til at leve forsvinder".

Tung gammel mand
En del af problematikken er at meget få ældre er minded for psykoterapi. Og af dem som får udskrevet antidepressiv medicin holder halvdelen op før der er gået den måned, hvor det menes at en effekt indtræder. Det hører dog med i billedet at talrige undersøgelser ikke kan finde nogen effekt af "lykkepillerne". Altså nogen positiv effekt.

Adjunkt Annette Erlangsen har netop offentliggjort forskningsresultater i det internationale tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health. Sammen med amerikanske forskere har hun analyseret fakta om 2.136 danske selvmord blandt mere end to millioner danskere, der har fået udskrevet recepter på antidepressiv medicin.
»Vores undersøgelse slår fast, at der er en meget stor gruppe, som ikke er i medicinsk behandling før deres selvmord. Der har hidtil ikke været nok fokus på at forebygge selvmord blandt de ældre. Det seneste år er der blevet givet støtte til flere forskellige projekter, så vi håber på en fremgang,«
Forskningen der fremdrager nogle tal er sikkert udmærket, men konklusionerne forekommer mig at være ganske tyndbenede.

En frivillig fra Ældremobiliseringen fortæller om ældre mænd, "som får lov at sidde sure og vrisne for sig selv, til de begår selvmord".

En af kommentatorerne på den første artikel fra 24timer observerer:
Nu har de ældre måttet høre på smarte, unge talende jakkesæt som i årevis har talt om den ældrebyrden på samfundet som ruinerede det hele - kan det undre at depressioner og selvmord følger i kølvandet på disse udmeldinger?
På Overgangsalderen.net observerer Anne:
Mon ikke mange depressioner kunne undgås, hvis ældre borgere blev behandlet med respekt og omsorg, og i det hele taget anstændige vilkår at blive gammel på, i stedet for med antidepressive medikamenter?

Det er jo desværre sådan i dag, at ældre, uproduktive mennesker ikke er i særlig høj kurs i samfundet for "vi koster jo samfundet penge"! Mon ikke grunden til depressioner og efterfølgende selvmord mere skyldes afmagten ved at føle sig "til besvær" samt over at blive ladt i stikken af egoistiske politikere, der har deres eget på det tørre samt offentlig kassetænkning?

Nu er der mere kød på end de letkøbte forestillinger om at samfundets hjælp til de ældre skal være at udstyre dem med pilleglas. Vi har en samfundsstruktur hvor pensionister bliver parkeret for enden af et sidespor, med mindre de selv har energi og engagement til at skabe sig en identitet som ikke er afhængig af en arbejdsplads.

Og jeg tror ikke at det nytter at søge at placere ansvaret på ét sæt skuldre, behandlere, plejere, pårørende, politikere eller de ældre selv. Problemstillingen er bredere. Ud over deres bidrag som forbrugere, er der en stor del af de gamle som ikke får lejlighed til at føle at de kan bruges til noget. Jeg kan forstå det, hvis de i stedet ønsker at dø lidt tidligere.

Let gammel kvinde
Mon det har ændret sig når næste generation bliver gamle? Til det bedre?

Fokus bør være at de ældre har et liv som de har lyst til at holde fast i, ikke at holde dem fra at begå selvmord. Er vi villige til at betale prisen?

Det er jo os selv det gælder.

søndag den 27. april 2008

Hvil i fred, Jakob Haugen-Kossmann

Fra begravelses messen
Efter at have været forsvundet næsten en måned blev den 18-årige Jakob Haugen-Kossmann jo fundet død i Københavns havn, ved Operaen. Politiet havde lagt et stort arbejde i eftersøgning og efterforskning af sagen, åbenbart uden at finde noget konkret. Nu hvor liget er fundet, uden tegn på vold, vil politiet lukke sagen. Med mindre resultatet af retskemiske undersøgelser giver nye spor, mener de ikke at der er grund til at fortsætte efterforskningen.

Konklusionen er at det er en ulykke eller måske selvmord. Det sidste er familien helt afvisende overfor, mener at de ville have vidst det hvis han rummede sådanne tanker, eller hvis han var deprimeret.

En omstændighed som har vakt undren er at Jakob var nøgen da hans lig blev fundet. Mange kan ikke få det til at passe med politiets konklusion, mener ikke at en druknet selv ville have taget tøjet af. Det forklares med at koldt vand kan udløse en fornemmelse af brænden på huden, som får druknende til at afklæde sig. Jeg tror mere på en endnu simplere forklaring.

Jeg har i mange år hørt det som et godt råd netop at tage tøjet af hvis der er brug for at redde sig ved at svømme. Tøjet varmer ikke det mindste, men hæmmer bevægeligheden alvorligt. Koster mange kræfter. Derfor er det ganske enkelt sund fornuft at tage tøjet af.

Jakob Haugen-Kossmann
Så jeg synes netop at hans nøgenhed passer godt sammen med at det sikkert var en ulykke. Han havde været til fest og i byen, var sikkert ret udkørt, lidt fuld, og ville snart hjem. Hvad han lavede ved havnen er svært at gætte, men det lyder ganske tilforladeligt at han fik lyst til at gå lidt. Måske lidt eftertænksomhed med blikket ud over vandet. Plask. Ikke noget umiddelbar mulighed for at klatre op igen, men udsigt til en svømmetur. Af med tøjet. Kroppen blev hurtigt afkølet af det kolde vand, og han druknede. Et tragisk og dumt uheld.

Familien (og andre) er meget utilfredse med at politiet ikke ser fundet af liget som et nyt spor der kræver efterforskning, kræver sagen genoptaget. Indser ikke at historien hænger sammen. Uden at forstå præcis hvordan deres søn døde, er det svært for familien, et endnu tungere sorgarbejde. Men det hjælper ikke at holde på at det må være et mord. Ikke uden konkrete fakta. Det er ikke nok at have brug for en forklaring. Jo, de har brug for at forstå, men får ikke muligheden.

Politiet har allerede lagt et stort arbejde i efterforskningen. De må tage sagen op igen hvis der viser sig nye spor. Men de erkender at det ikke er sikkert at vi får alle svarene. Sådan er livet, også. Et mysterium.

Jeg håber der kommer ro omkring sagen, nu.

Hvil i fred, Jakob Haugen-Kossmann.

Jakob Haugen-Kossmann

lørdag den 26. april 2008

Søs Fenger: Aller, aller sidste time

Søs Fenger
Tilbage i 1995 indsang Søs Fenger (også på MySpace) titelmelodien til ungdomsgyseren Sidste time. Den var skrevet til filmen af Elisabeth Gjerluf Nielsen, men teksten egner sig fint til at blive tolket uden at tænke i gyserbaner. Søs Fenger havde den efterfølgende med på CDerne Camouflage og Gamle Flammer. Jeg tolker primært sangen ud fra at det handler om at livet er smukt og skal leves, især da døden kan være nær.


Tak til TSJ for henvisningen til hendes blog indlæg "Flyv med mig ud i solen..." med en MP3 udgave af sangen. Ovenfor kan det ses at jeg også fandt den på YouTube, som en musikvideo lavet af en HF gruppe. Det er de sluppet godt fra, og jeg gengiver her en del billeder derfra sammen med teksten:

Sidste time

Sommerfugl
Smyg dig ud af dit støvede natmørkeskjul
Sommervind
Lokker vildt, hvisker blidt
kysse øre og kind
Flyv med mig ud i solen
Flyv mig ud på alle drømmene af dine

Før klokken ringer ind
til aller, aller sidste time

Sidste time

Sommernat
Kalder sovende hjerter
og hvisker os at, vi skal
foldes ud
Mens vi stadig har længsler
bag kød, blod og hud
Flyv med mig ud i solen
Flyv mig ud på alle drømmene af dine

Før klokken ringer ind
til aller, aller sidste time

Sidste time

Sidste time, sidste frist, sidste skrig
Lige om lidt så er alting forbi
Sidste time, sidste dans, sidste tog
Luk mig op
Løft mig ud i det svimlende blå
Flyv med mig ud i solen
Flyv mig ud på alle drømmene af dine

Før klokken ringer ind
til aller, aller sidste time

Sidste time

Før klokken ringer ind
til aller, aller sidste time

... klokken ringer ind
til aller, aller sidste time

Sidste time

...sidste time...

...sidste time...

...sidste time...

...sidste time...

... sidste time ...

Sidste time



Himmel


fredag den 25. april 2008

Sidste hånd til en blogger

Jorge León Escudero
Den spanske tidligere sygeplejerske Jorge León Escudero startede den 2. august 2005 en blog, Destilados pentapléjicos, under navnet Lucas S. Han var lammet (pentaplegiker) efter en ulykke og kunne de følgende 7 år kun bevæge hals og læber en smule.

En computer blev et vigtigt redskab for ham, og han blev aktiv blogger. Et tema på bloggen blev at han bad om hjælp. Han havde brug for en hånd der lystrede hans vilje. Han havde brug for at dø. En død med værdighed. Selvmord, men hans egen hånd kunne ikke. Han bad ikke om aktiv dødshjælp.

Det tog 9 måneder for ham at få sit ønske opfyldt. Han blev fundet med et tomt glas ved siden af sig, og en afbrudt respirator. Fakta er at en sund, villig og hjælpsom hånd må have holdt glasset mens han drak. Afbrudt pumpen efter at Jorge var faldet til ro. Hjælperen forsvandt som en sommerfugl i natten, og blev ikke fundet.

Blå måne og sommerfugl

Jorges bror Carlos benægtede at have spillet nogen rolle, men udtrykte sin taknemmelighed til dem som havde hjulpet broderen med at få en anstændig død, frigjort ham fra lidelsen.

Politiet undersøgte sagen, strafferammen er fra ½ til 10 års fængsel. Intet resultat.

Derecho a Morir Dignamente (DMD)
I månederne forud havde han været i kontakt med den spanske forening for død med værdighed, Derecho a Morir Dignamente (DMD). De kunne ikke hjælpe direkte på grund af firkantede love, men gav "teknisk vejledning".

Times Online:
Catholic News Agency:

En undersøgelse har vist af 1 ud af 6 spanske læger har hjulpet patienter med at dø. De har mod til at se stort på loven, en lov som 60% af lægerne ønsker ændret. De sætter patientens tarv over kirkens dogmer. Indser nødvendigheden af aktiv dødshjælp, eutanasi.


Logo sommerfugl