Logo sommerfugl

onsdag den 1. april 2009

Lille sommerfugl

I en dejlig have, fyldt med gylden sol
fyldt med duft af lilje, rose og viol,
møder vi hinanden, jeg er tung og træt,
du på hvide vinger, svinger dig så let
Lille sommerfugl, lille sommerfugl
flyv fra blomst og til blomst fra skjul til skjul
Når jeg ser på dig,
ak så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl

Sommerfugl på øre

Er violen troløs, finder straks du trøst
tæt ved liljens varme, jomfruhvide bryst
men til rosens favntag snart du kaldes bort,
himlen er så blå og livet er så kort
Lille sommerfugl, lille sommerfugl
flyv fra blomst og til blomst fra skjul til skjul
Når jeg ser på dig,
ak så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl

Metamorphosis by Linda Ingraham
Metamorphosis by Linda Ingraham

Lille glade flyver under himlens blå
din er hver en blomst, som solen skinner på
Først når jorden dækkes tæt af gyldent løv
folder du din vinge træt og bli'r til støv.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl
du var glad til du fandt dit sidste skjul
Når jeg mindes dig,
ak så tænker jeg
hvem der bare var sommerfugl

Tekst: Axel Andreasen og Ludvig Brandstrup
Melodi: Elith Worsing

Ingeborg Bruhn Bertelsen synger Lille sommerfugl - Tivolirevyen 1921, Her og der
Ingeborg Bruhn Bertelsen synger Lille sommerfugl
Tivolirevyen 1921, Her og der

Bjørn Tidmand gjorde i 1968 sangen til en landeplage, men i en ændret udgave med samme omkvæd til alle tre vers. En forfladigelse, synes jeg. Der er mere perspektiv i den oprindelige tekst.

Forskningsbibliotekar Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelge Bibliotek har skrevet en artikel om hvordan sangen toppede hitlisten i 1968:


1 comments:

tosommerfugle sagde ...

Mange tak :-) Jo, jeg mener da generelt noget positivt med mine indlæg - det er jo netop ikke i modsætning til at det oftest bliver til spørgsmål om liv og død ...

Logo sommerfugl