Viser opslag med etiketten frimærker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frimærker. Vis alle opslag
mandag den 4. september 2017
torsdag den 23. oktober 2014
lørdag den 13. september 2014
Poul Henningsen: Mod nul - ingensomheden
| Mod nul Jeg har aldrig kunnet være alene men elsket tosomheden Drømmen om samværet falmer Vist kommer du når jeg kalder og formilder de næste sekunder. Men bag dig ser jeg det store mørke: Ingensomheden. |
Multitalentet Poul Henninsen (PH) døde i januar 1967. Ti dage forinden kom hans kone, Inger, hjem og fandt et papir i hans skrivemaskine. Et smukt digt, som han ikke kunne huske at have skrevet. Demens og Parkinsons sygdom ramte hjernen, og er netop også udtrykt i digtet. Det må være skræmmende for et sind at være bevidst om hvordan det falmer, hvordan glemsomheden peger mod ingensomheden. Ophøret af et "jeg", måske også før døden markeres af at hjertet holder op at slå. Det store mørke mens livets lys flakker.
søndag den 5. maj 2013
Søren Kierkegaard om dødens gåde og vished
Døden er det eneste Visse,
og det Eneste,
hvorom der intet er vist.
og det Eneste,
hvorom der intet er vist.
Et af de mange citater fra Søren Aabye Kierkegaard handler om et grundvilkår for eksistensen. Døden. Ved at se på visheden omkring døden stiller han et tilsyneladende paradoks op. Det er jo indlysende at vi alle skal dø, men den anden halvdel er en uholdbar cirkelslutning.
Påstanden om at intet er vist omkring døden er en religiøs præmis, brugt som basis for at stille "noget mere" i udsigt efter døden. Noget som mennesker skal gøre sig fortjent til, gennem at leve sit liv ud fra den pågældende religions dogmer. Den gamle filosof Søren Kierkegaard var selvfølgelig tænker indenfor kristendommens tankesystem, så det er ikke så underligt at han blot slugte denne præmis, i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved den.
Men sagen er at vi i virkeligheden har fuld vished omkring hvad der er efter døden. Individet ophører med at eksistere, undtagen gennem den forskel som hun eller han måtte have gjort for verden. Det er ikke anderledes end når en okse dør. Så kan dens betydning oftest måles i hvad den har produceret af kød og/eller mælk. Mennesket er ikke grundlæggende anderledes, bortset fra at vi har helt anderledes muligheder for at påvirke verden.
Tvivlen om hvad der er efter døden er udspringer udelukkende af påstanden om at der er tvivl om hvad der efter døden. Dertil selvfølgelig myter og digning med fantasiforestillinger om denne fortsatte eksistens.
Citatet kommer fra skriftet "Tre Taler ved tænkte Leiligheder", hvor "Ved en Grav" indeholder dette afsnit:
Saaledes er Døden ubestemmelig: det eneste Visse, og det Eneste, hvorom det Intet er vist. Denne Forestilling lokker Tanken ud i det Ubestemmeliges Vexel for at ville forsøge sig i denne Gysen som i en Leeg, for at ville gjette denne forunderlige Gaade, for at ville hengive sig i det Pludseliges uforklarlige Forsvinden og uforklarlige Frembryden. Det skal være formildende at tænke over dette Træf, dette Lige og Ulige, denne anede Lov i det Lovløse, som er og som er ikke, er i Forhold til alt Levende, og som er ubestemmelig i ethvert sit Forhold.Det kan måske være mere underholdende at krølle tankerne med forstillingen om at der er en "forunderlig gåde" her, end blot at anerkende den prosaiske og endnu mere fantastiske virkelighed. At livet er nok i sig selv.
Så enkelt er det. Det er ganske vist.
torsdag den 7. marts 2013
100 års jubilæum: De 3 små mænd og Nummermanden
For netop 100 år siden startede den senere så kendte humorist Robert Storm Petersen hvad der kaldes for Danmarks første tegneserie med faste figurer. "De 3 små mænd og Nummermanden". Som Storm P selv beskrev sine narrestreger, der formerede sig ved knopskydning:
»Moderen var en Kanariefugl, Faderen en færdigsyet Klipfisk«, og de tre »gaar med høj Hat, fordi en Kasket er svær at tegne. Nummermanden er født i Vandkanten«.Dengang var striberne et dansk gennembrud af vildt vanvid, og ren leg med formen. De tre nullermænd morede læserne af bladet Verden og Vi. Her er de tre undermålere på afgrundens rand, men reddes af klistret og sejt tyggegummi.
Politiken:
Forlaget Alvilda:
lørdag den 28. juli 2012
Piet Hein: Trøste-gruk om frihed
TRØSTE-GRUK (april 1940)
Den, som taber sin ene handske,
er heldig i forhold til den,
som taber den ene,
kasserer den anden . . .
og finder den første igen.
Den, som taber sin ene handske,
er heldig i forhold til den,
som taber den ene,
kasserer den anden . . .
og finder den første igen.
CONSOLATION GROOK
Losing one glove
is certainly painful,
but nothing
compared to the pain,
of losing one,
throwing away the other,
and finding
the first one again.
Losing one glove
is certainly painful,
but nothing
compared to the pain,
of losing one,
throwing away the other,
and finding
the first one again.
HVAD ER FRIHED?
Hvad er frihed frihed til?
Til at gøre hvad man vil,
blot man nøje passer på
kun at ville hvad man må.
Hvad er frihed frihed til?
Til at gøre hvad man vil,
blot man nøje passer på
kun at ville hvad man må.
FREEDOM
Freedom means
you're free to do
just whatever
pleases you;
- if, of course
that is to say,
what you please
is what you may.
Freedom means
you're free to do
just whatever
pleases you;
- if, of course
that is to say,
what you please
is what you may.
søndag den 6. maj 2012
Snemand Frost og Frøken Tø
Snemand Frost og Frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
Fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed
Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Men da Frøken Tø var varm
smelted' hans højre arm
Da han kyssed' hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind
Da han kyssed' hendes mund
blev han væk i samme stund.
På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels Frøken Tø
Snemand Frost er smeltet op,
hun må ha ham i en kop!
Tekst: Halfdan Rasmussen
Denne sørgmuntre forårssang, der leger med at Snemand Frost gik i døden da den ensomme Frøken Tø fik lidt selskab i den kolde tid, dannede for et par år siden grundlag for et vintereventyr på frimærker. Den grafiske designer Maria Bramsen og børnebogsforfatteren Camilla Hübbe digtede videre på historien, så den fik en happy ending til foråret. Serien fik en pris som "mest rørende frimærker".
Det er vinter med lav sol. Søndag. Der er is på vandet. Folk skøjter smilende til hinanden. Løbere sveder i takt. Selv vintergækkerne titter frem to og to.
Frøken kaster brød til ænderne, der rapper til hinanden. En snebold rammer hende i nakken. Hun vifter den væk fra sin frakke. De små sneklumper i uldvanten får hende til at tænke på, da hun som barn legede ude om vinteren. Engang byggede hun en hel lille familie i sne. En hund var der også. Hvis nu hun... hvis nu hun byggede en snemand, var hun ikke længere så alene.
Frøken triller en snebold og én til. Hendes kinder bliver røde af iver. Fnisende endevender hun sin indkøbspose. Snemand får sveskeøjne, kartoffeltud og rosenkål som knapper. Da hun er færdig, bakser hun ham hen på bænken. Hun plukker to vintergækker, som hun presser ned i hans hånd. Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, tænker Frøken og trykker et kys på Snemands kolde kind.
Et øjeblik er det som om, han smiler, så giver hans krop efter. Hovedet opløser sig, hans runde mave falder sammen, og hånden smelter, så de to vintergækker driver ud over bænkens kant og lander i en pyt. Et ungt par med barnevogn smiler til hende. Blussende af skam rejser hun sig, hiver indkøbsposen på bænken til sig og løber.
Nogen pifter. Hun sætter farten op. Og alligevel, alligevel kan hun ikke lade være med at kaste et hurtigt blik over skulderen. En mand i hvidt rejser sig fra bænken. Han samler de to vintergækker op og kommer hen til hende. "Her er vintergækker. Vintergækker til dig."
søndag den 29. april 2012
Sjove og triste digte
Jeg skriver sjove digte,
jeg skriver osse triste
- de første læser andre folk
- selv læser jeg de sidste.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
