Dette frimærke kunne muligvis inspirere forargelses-lystne sjæle til at sige en hel masse hårde ord. Et skelet der dyrker sex med en pige kunne jo også nemt tolkes som en slags nekrofili, og det er da også en noget anden form for "stempling" end der normalt udøves på frimærker. Men jeg tror såmænd ikke at der er speciel grund til at være bekymrede for de seksuelle tilbøjeligheder i Slovenien.
Frimærkerne blev udgivet i 1995, som en markering af 50-års dagen for befrielsen fra de tyske koncentrations-lejre. Døden må jo siges at have været et yderst dagligdags tema i KZ-lejrene, og Holocaust er der jo ikke så mange der synes at vi skal glemme. Det kræver måske dog lidt mere analyse at finde en logik i frimærkets noget specielle motiv; det er faktisk et seriøst kunstværk. Den kendte kunstner Rudi Španzel har også tegnet motiver til slovenske pengesedler.
Billedet er tænkt som en "modene" udgave af den middelalderlige tradition med "dødedans" malerier, hvor forskellige samfundsborgere danser en munter dans med hvert deres skelet. Her symboliserer skelettet døden som et livsvilkår, og dansen er bestemt ikke udtryk for at figurerne gerne vil danse med døden, men det er der jo ikke nogen der spørger om. Det var der heller ikke da nazisterne begik folkemord.
Derfor bliver det mere "påtrængende" skelet på frimærket til en slags voldtægt, en brutalt påtvunget død. Nøgenheden kan tolkes som symbol på forsvarsløshed.
Andre slovenske frimærker viser i 2005 et eksempel på dødedansen, fra et fresco-maleri i den gamle kirke Cerkev Svete Trojice i Hrastovlje. Tilbage i år 1490 skabte Janez iz Kastva en frise på 90x630 cm hvor 11 figurer fra hver sit stade i livet holder hånd med et skelet. Og dansen går. Dødedansen.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar