Hvis jeg havde været 30 år ældre, ville jeg være en gammel mand i 80'erne. Blandt alderdommens mange symptomer er en stor risiko for at få kræft. Som talemåden lyder "døden skal have en årsag", og kræft er som bekendt en af de helt store dødsårsager.
Hvis lægerne kunne overbevise mig om at de havde en effektiv behandling, ville jeg da sandsynligvis tage imod med tak, og en vis lettelse. På den anden side har en gammel krop færre ressourcer til selv at kæmpe mod kræften, og vil blive meget hårdere ramt af en i forvejen yderst belastende gang kemoterapi.
Et "tilbud" om at resten af livet skulle præges af alvorlige bivirkninger, og blive nogle få uger længere, lyder sgu ikke tillokkende. Det vil ikke kunne betale sig. Det ville give mig et dårligere liv, og en dårligere måde at dø på. Hellere få det overstået, uden en langtrukken kamp for at trække pinen ud. En nærmest nyttesløs behandling ville ovenikøbet koste mange penge. Rigtig mange penge, uden at gavne mig. Så hellere lade sundhedsystemet bruge kræfterne på nogle der med færre midler kunne få et bedre liv.
Sandsynligheden taler for at jeg i stedet ville indstille mig på at dø, og planlægge hvordan den sidste tid skulle forløbe. Kigge på muligheder for lindrende behandling, måske hospice, og have en plan klar hvis jeg kommer frem til at mit behov bliver at fremskynde døden. Et velplanlagt selvmord, eller "selvadministreret aktiv dødshjælp".
Lægerne ville sikkert være ivrige efter at udøve deres fag, tilbyde forsøg på behandling med en professionelt påtaget optimisme. "Der er en chance", uden at udpensle hvor lille den var. Uden at lave en cost/benefit analyse. De er jo også vant til patienter som helst vil have så meget behandling som muligt. Som ikke vil acceptere "der er ikke noget at gøre". Alt for ofte kan læge og patient blive enige om at behandling bliver et mål i sig selv.
Sagen er også at kostbare lægemidler er en enorm indtægtskilde for de store producenter af lægemidler. Hvis der kan argumenteres for at der er en lille chance for at "forlænge livet", ser både patienter, læger og politikere det som noget der nødvendigvis skal prøves. Skidt med hvad det koster, så længe de slipper for at sige "du skal snart dø". Og der kommer flere og flere af de kostbare behandlinger, den farmaceutiske industri er som skrædderne i "Kejserens nye klæder".
Et engelsk panel af 37 sundhedsforskere har lige publiceret en rapport, hvor de efter et års undersøgelser konkluderer at den vestlige verdens omkostninger til kræftbehandling er ude af kontrol, og at flere ældre jo bare fører til flere kræftsvulster. Højteknologiske behandlinger markedsføres uden beviser på at de faktisk hjælper patienterne. Lægerne er medskyldige i at give deres patienter falsk håb, og patienterne kunne få mere gavn af palliativ behandling. Den er ovenikøbet meget billigere.
Prioritering i sundhedsvæsenet er et ømt tema, som vores politikere desværre heller ikke tør tage fat i.
- The Telegraph:
Dying cancer patients should not be given 'futile' drugs - The Lancet:
Delivering affordable cancer care in high-income countries
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar