Logo sommerfugl

onsdag den 30. november 2011

Prostata-kræft og overskæg i movember måned

Moustacheville by Tang Yau Hoong

Et mediestunt her i november har været at opfordre mænd til at gro sig et overskæg, som anledning til at snakke om baggrunden, meget gerne i medierne. Bevægelsen Movember har flere år på bagen, med den umiddelbare hensigt at inspirere mænd til fokus på deres helbred, og især risikoen for at udvikle kræft. Her i Danmark plankede Kræftens Bekæmpelse en direkte efterligning, Ik' kun for skæg, der sameksisterer med den oversatte Movember Danmark.

Bulldog med hundelegetøj, bold med sjovt moustache-overskæg

Jeg vil kalde disse tiltag for en maskulin udgave af kampagnerne for at gøre brystkræft hos kvinder til et centralt emne i sundhedsdebatten, og med stort forbrug af ressourcer til screening af så mange kvinder som muligt. De "fotogene" bryster har løftet disse kampagner, når medierne glad og gerne griber chancen for at vise en mammografi, eller andre bryst-fokuserede billeder. Gerne "klinisk" nøgenhed af unge bryster.

De specielt maskuline kræftformer, i prostata og testikler, er jo ikke lige så fotogene. Det mest visuelle billede af en prostata-undersøgelse ville vise hvordan lægen beføler blærehalskirtlen gennem endetarms-åbningen. De fleste ville vist se det som et ret røv-sygt billede, og altså helt uegnet som visuel fokus i "lækre" medie-kampagner med illustrative nærbilleder. Så er det ulige lettere at præsentere flotte fyre, der har groet sig et overskæg.

Rektal prostata-undersøgelse med finger i endetarmen

Jeg besluttede mig for at det ikke kunne falde mig ind at deltage i kampagnen. Det er nu ikke sådan at jeg foretrækker kræft frem for overskæg, men jeg tror ikke på konceptet. Hermed tænker jeg ikke primært på selve kampagnen, men dens erklærede mål om at mænd skal have stor (og bekymret) opmærksomhed på risikoen for kræft, og helst blive undersøgt hyppigt. Systematiske screeninger ville være næste logiske skridt.

Jamen, kræft er da noget skidt, som vi skal gøre alt for at bekæmpe? Vi kan jo redde liv. Så enkelt er det nu ikke. Der kan argumenteres solidt for at de enorme screening-programmer af kvinder har meget lille, eller ingen, virkning i form af at give kvinderne flere leveår. Problemet (ud over pengene) er at screening fører til en høj grad af overbehandling. Der bliver opdaget ting som kroppen selv kunne have klaret, men som i stedet bliver behandlet med kemoterapi, stråling og operationer. Lige for en sikkerheds skyld.

Dette er alvorligt belastende behandlinger, som i sig selv har en ikke ringe risiko for skader og dårligere helbred. En sjælden gang dødsfald som følge af noget går galt. Den omkostning kan være værd at tage med, hvis alternativet virkelig er at blive dræbt af en ondartet kræft. Men kræftdødsfaldene blandt kvinder er ikke faldet, på trods af en mængde ekstra behandling. Hertil kommer at langt de fleste reelle kræfttilfælde, som fanges af screeningerne, alligevel ville blive opdaget. Der kan argumenteres for at de mange, mange penge kunne give betydeligt bedre sundhedsmæssigt udbytte ved at blive brugt der hvor der er mest brug for dem.

Situationen for mænd ville være endnu værre. Prostata-kræft er en "sygdom" som rigtig mange gamle mænd dør med, ikke af. En masse behandlinger "for en sikkerheds skyld" ville føre til komplikationer og dødsfald. En gammel og svækket mand har slet ikke samme ressourcer til at klare den store belastning som behandlingerne udgør. Frygten for kræften er heller ikke befordrende for at have en god alderdom, måske inklusive en forstørret blærehalskirtel. Men alt det her giver jo økonomisk vækst, for dem som lever af at behandlinger, så det skal der være så meget som muligt af?

Sommerfugl med 'moustache-overskæg' på vingerne

Hvis jeg som gammel mand observerer at det går langsomt med at "hælde vandet fra kartoflerne", er det en oplagt årsag at urinvejene bliver klemt af en svulst i prostata. Dette er et så almindeligt symptom på alderdommen, at det er en overdrivelse at sige at en sådan godartet svulst er sammenligneligt med de relativt få tilfælde, hvor en noget yngre mand rammes af en ondartet prostatakræft.

Min foretrukne model for behandling ville være "fingrene væk". Kun ved virkeligt overbevisende argumenter for en effektiv behandling, kunne jeg overtales til at underkaste mig disse voldsomme regimer. Mit liv skal helst ikke ende mens alle lader som om eskalerende behandling er det eneste rigtige. Måske hellere gøre det selv.


tirsdag den 29. november 2011

Sukkersøde ytringer

Mor's Menageri, blandede poesi-bolcher

Mor's Menageri sælger blandede poesi-bolcher med søde budskaber indstøbt. Glæde, liv, tro, kærlighed, lykke, nærvær, håb, frihed, fred, tanke, tillid og mod. Astrid Søe sælger også et politisk bolche med indskriften "ytringsfrihed". Meget passende er det et "hold kæft" bolche.

Alt for mange definerer jo ytringsfrihed som det der passer dem selv at ytre. Ellers er det hold kæft!. Tag den:

Mor's Menageri, en pose ytringsfrihed, hold kæft bolche.

På sin blog har Astrid Søe mere om tankerne bag dette indslag i debatten om ytringsfrihed. Et pluk:
For at fornemme hvordan det ville være at leve et sted hvor man ikke hylder ytringsfriheden, kan du tage "hold kæft" bolchet i munden og derefter se hvor svært det er at tale frit, med en stopklods i halsen.
Det sted er ikke nødvendigvis ret langt væk. Meningspolitiet står klar hvis nogen siger det "forkerte" om visse emner.


søndag den 27. november 2011

Anti-jul, boycott forbrugs-festen

End Compulsory Consumption! - Christmas Resistance - Boycott Christmas!

Nu er der én måned til en af de helt store juletraditioner er startet. Bytning af ubrugelige julegaver, altså dem som ikke beholdes af hensyn til giverens følelser. Gaverne er endda kun en del af julens intense kommercielle pres om at forbruge og spilde. Når bare det giver "økonomisk vækst" er alt andet uvæsentligt, ifølge den dominerende finansielle "religion".

Så er der selvfølgelig også dem som hellere vil boycotte juleraseriet fra medier og butikker. Det er dog desværre ikke realistisk at lukke af for det hele, uden at flygte som eneboer. Ikke fordi der egentlig er noget galt med den gamle tradition om en midvinterfest, og hygge i de lange mørke vinteraftener. Misbruget startede vel da kristendommen begyndte at forvrænge julens grundlag, ved at gøre den til en fejring af Kristus' fødsel. Her til lands lykkedes det dog at gøre modstand da kirkens præster ville kalde højtiden for "kristmesse".

På sin vis er der en underholdende ironi i at religiøse kristne ofte klager sig over at kommercialiseringen udvander julens kristne budskab. Her vil jeg tværtimod sige at marginaliseringen af det kristne er en nyttig renselse. Men det betyder ikke at jeg er glad for at forbrugs-religionen nu er i højsædet.

Helt i tidens ånd bliver "occupy wall street" strømningen garneret med et "occupy christmas" meme, der dog egentlig bare er andre ord for bevægelser om anti-jul. En af de synlige her er The Christmas Resistance Movement, hvorfra plakaten i starten kommer.

Shop till you Drop, stencil graffiti in London, by Banksy


lørdag den 26. november 2011

Tør du række hånden frem?

Place your hand here. - Have stranger place hand here. - Remove hands when no longer strangers

Stranger / Unstranger by Ryan V. Brennan

Place your hand here. - Have stranger place hand here. - Remove hands when no longer strangers
Living Exercises: "Remove hands when no longer strangers"


Place your hand here. - Have stranger place hand here. - Remove hands when no longer strangers

Denne udgave, hvor teksten også er på spansk, hebraisk og arabisk, kunne være relevant i Mellemøsten - hvis der da er nogen som helst der tør række hånden frem.


onsdag den 23. november 2011

Undervægt, kvindeidealer og overvægt

Tynd og tyk pige som Barbie-dukker, Midge og Fran

Her er to Barbie-lignende dukker, Midge og Fran. Tynd og tyk pige. Hvis vi lige ser bort fra at dukkerne ikke er anatomisk korrekte, fungerer de alligevel som symboler for to udgaver af en smuk ung kvindes krop. Fran til højre er en "stor pige", eller hvad der nu ellers bruges af ord om en som er overvægtig, uden at det er ekstremt. Hun ville sikkert have det bedre, både psykisk og fysisk, med at smide nogle kilo.

Tilsvarende er Midge til venstre så tynd at hun må kaldes for undervægtig. I virkelighedens verden ville en så tynd pige slet ikke have de kurver som Midge udviser, men snarere ligne hende her:

Model med ekstrem anoreksi

Det vil sige ekstrem og livstruende anoreksi. Meget usundt, og en alvorlig belastning for kroppen. Med en normal kropsbygning ville ovenstående model billede være blød porno, men jeg tror ikke at ret mange ser det som et "inspirerende" babe-billede. Hun har dog i det mindste et kønt ansigt...

Til gengæld er det ubestrideligt at en kvinde som Marilyn Monroe er blevet fejret intensivt for sin sexede krop, ofte fremhævet som et ideal for en smuk og attråværdig kvinde:

Marilyn Monroe i badedragt

Billedet her er måske lidt specielt, fordi det ikke er vinklet på den typiske måde, med fokus på hendes ansigt og bryster. Og hendes figur har da også varieret gennem hendes liv. Nu er jeg ikke ude på at sige "sådan skal en kvinde se ud", men blot vise et eksempel på en smuk kvindekrop, som der bestemt ikke var brug for at lave om på. En harmonisk og velfungerende krop, desværre havde hun vanskeligheder omkring det psykiske.

Min "bagtanke" med det første billede af Midge og Fran er spørgsmålet om hvem af dem som kan siges at være tættest på et kvindeideal, forstået som en sund og velfungerende krop med ressourcer til et normalt liv, med hvad dertil hører som børn og deres opdragelse. Det er da tydeligt at Fran har meget større lighed med billedet af Marilyn Monroe, især når den anorektiske Midge omsættes til et mere realistisk billede. Ikke?

Vi kan også se på et mere moderne eksempel, af en kvinde som mange gange er blevet fremhævet som "tennis-babe". Caroline Wozniacki:

Caroline Wozniacki på tennisbanen

At hun har en sund og velfungerende krop kan der vist ikke herske tvivl om. Smuk og tiltrækkende. Hun er tydeligt mere muskuløs og "stram" end Marilyn Monroe, men proportionerne nærmer sig. Ikke noget der er brug for at pille ved. Altså ikke på den måde.

Det kan godt være at en selvhøjtidelig ekstremist som Karl Lagerfeld har et andet synspunkt, når han siger at ingen har lyst til at se på kvinder med former. Måske ville han foretrække Midge, men Fran ligger altså meget tættere på at være en stærk og livskraftig kvinde. Også selv om hun da godt måtte smide nogle kilo. Skulle Marilyn Monroe regnes for overvægtig?

Selvfølgelig er målebåndet ikke noget vigtigt redskab for at vurdere om en kvinde er værd at interessere sig for, både smalle og brede kvinder kan være tiltrækkende. Men der er helt forkert når der er opstået et ideal om at jo tyndere, jo bedre. Fedtvæv er en helt naturlig del af en sund og dejlig krop, men det behøver da heller ikke ligne hamstring.

Tyk, fed hamster

Hvis det var aktuelt, og jeg kun kikkede på figuren, ville det ikke være svært for mig at vælge mellem Midge og Fran. Hvem af dem ville du tro mest på at bygge et liv sammen med?


Logo sommerfugl