Twilight by Mike Davis
Den gamle mands hjælpsomme vejviser, døden, bærer en vimpel med teksten "T'figa Siyady Reve" - en påmindelse om ikke at tage noget for givet. Det må så være noget andet end døden, som selv er noget givet. Skumringstid!
Frisk tatovering: T'figa Siyady Reve
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Har spekuleret på hvad du mener med det her indlæg. Den lykke man oplever skal man ikke tage for givet. De mennesker man elsker skal man ikke tage for givet. Det liv man har, skal man ikke taget for givet. Man mister i sidste ende det hele, og derfor skal man nyde det, mens det er......???
Jeg synes måske der er en stor angst indlejeret i det der med aldrig at tage noget for givet. Tro og tillid er på en måde det modsatte synspunkt. Man har ikke viden og sikkerhed, når man tror på/har tillid til noget. Men man lever i god tro på "det bedste".
Jeg ved godt bevidstheden om at miste kan skærpe taknemmeligheden for det man har, men det er et udsagn som kommer til at rumme en underlig selvmodsigelse - for for at nyde det du har (og vil miste) så skal du glemme, at du vil miste, fordi sorgen over at du VIL miste, er spildt tid, som står i vejen for taknemmelighed og nydelse. Du skal i positionen "tag aldrig nogt for givet" - hele tiden være på en platform af kynisme, for at være forberedt på det værste. Er det derfor du kalder det tusmørke?
Det er lidt svært at forklare, men jeg synes det kan let blive sådan lidt en tagen sorgerne på forskud, også selv om de faktisk ikke nødvendigvis bliver til noget.
Jeg kom f.eks. fordi den her formulering om emnet, som jeg synes er grundlæggende depressiv/misantropisk:
Don't ever take it for granted
"as we grow up, we learn that even the one person that wasn't supposed to ever let you down, probably will. you will have your heart broken more than once, and it gets harder every time. you'll break hearts too, so remember how it felt when yours was broken. you'll fight with your best friend. you'll blame a new love for things an old one did. you'll cry because time is passing too fast, and you'll eventually lose someone you love.
so take a ton of pictures, laugh as much as you can, and love like you've never been hurt because every sixty seconds you spend upset is a minute of happiness you'll never get back.
don't be afraid that your life will end, be afraid that it will never begin."
For mig er det nok at vide, at livet stopper, og at dét er helt givet. Og, at det er helt givet, at jeg lever, lige nu.
Misantropien i det citat som du fandt frem er netop så stærk nok til at det var bevidst at jeg ikke begyndte at citere det. Især brugen af ordet "probably" bliver for mørk.
Jeg må nok sige at en stor del af min hensigt med sådan et indlæg er at inspirere til tanker om det med at tage noget for givet, og hvad der kan ske ved det.
Sådan set mener jeg at når livet udvikler sig skævt, er det ofte efter at mennesker tog noget for givet, i stedet for at være opmærksom på at potteplanten skal vandes.
Et nærmest arketypisk eksempel er når en forelskelse fører til et kærligt samliv. Hvis parret efterhånden begynder at tage hinanden for givet, er der risiko for at de i det daglige glemmer den med at "elske og ære, i medgang og modgang". Det var måske kun små ting der skulle til for at "vande potteplanten", i stedet for at lade den visne i negativitet.
Tilsvarende med at holde gnisten på mange andre gode sider af livet. Ikke tage noget af det for givet, men hele tiden huske at gøre noget for at det kan gro. Det er de allerbedste måde at undgå at det går galt, i stedet for kynikerens forventning om at Murphys lov er dagligdagens vigtige mantra.
At døden netop er noget givet, er så blot en grund til at leve livet mens vi har det.
Både troen på det bedste, og troen på det værste, har det jo med at være selvbekræftende. På den anden side vil det at tage det for givet blot gøre "det værste" endnu mere dominerende, mens "det bedste" kan risikere at visne. Risikoen for at sorgerne kommer bliver markant mindre af at passe på det gode.
Livets lys vil blive slukket, men jeg vil da håbe at den gamle mand på billedet har haft et godt og positivt liv, uden at tage de gode sider som en given rettighed.
Helt enig i, at løsningen til at undgå en kedelig tagen (den anden) for givet - må være at pleje det gode for at vedligeholde og formere det, fremfor at gøre det angstfuldt med fokus på, at miste. Jeg tror lige præcis den evne, at kunne påskønne det man har, og erkende at det hele altid kun er til låns, uden at den erkendelse bliver en orm i hvert æble, er det der giver den bedste nattesøvn. Men jeg ved ikke om det er et ståsted man selv kan vælge..... den psykisk sårbares udsathed, tror jeg, har rødder lige ned i det her.
"Fake it till you make it" er måske nok ikke nogen trylleformel, men den kan bruges til at flytte meget, måske også noget i sig selv. Det er svært at undgå at lægge mærke til at potteplanten trives med vand og lys. Og så er omgivelserne pludseligt kønnere.
Livet er hvad vi gør med det, så jeg tror at det har stor værdi at undgå forventningen om at der ikke er noget at gøre. Også for den psykisk sårbare, selv om det måske især her kan være nyttigt at starte med forsigtige skridt.
Enig i at ståstedet er svært at vælge, men det kan erfares :-)
forstår ikke det her
Maleriet kan kaldes for et "memento mori" maleri, "husk at du skal dø". Skelettet som symbol på døden, og den gamle mand hvis lange liv skal til at ophøre. Også ravnen ses ofte som symbol på døden, og billedets titel Twilight (skumring) understreger pointen om at vi jo alle skal dø. Døden er noget givet, selv om vi ellers ikke skal tage noget for givet.
Billedet kan selvfølgelig tolkes på mange måder, og med forskellig tydning af symbolerne, især måske omkring den gamle mands rolle.
Send en kommentar