Her er to Barbie-lignende dukker, Midge og Fran. Tynd og tyk pige. Hvis vi lige ser bort fra at dukkerne ikke er anatomisk korrekte, fungerer de alligevel som symboler for to udgaver af en smuk ung kvindes krop. Fran til højre er en "stor pige", eller hvad der nu ellers bruges af ord om en som er overvægtig, uden at det er ekstremt. Hun ville sikkert have det bedre, både psykisk og fysisk, med at smide nogle kilo.
Tilsvarende er Midge til venstre så tynd at hun må kaldes for undervægtig. I virkelighedens verden ville en så tynd pige slet ikke have de kurver som Midge udviser, men snarere ligne hende her:
Det vil sige ekstrem og livstruende anoreksi. Meget usundt, og en alvorlig belastning for kroppen. Med en normal kropsbygning ville ovenstående model billede være blød porno, men jeg tror ikke at ret mange ser det som et "inspirerende" babe-billede. Hun har dog i det mindste et kønt ansigt...
Til gengæld er det ubestrideligt at en kvinde som Marilyn Monroe er blevet fejret intensivt for sin sexede krop, ofte fremhævet som et ideal for en smuk og attråværdig kvinde:
Billedet her er måske lidt specielt, fordi det ikke er vinklet på den typiske måde, med fokus på hendes ansigt og bryster. Og hendes figur har da også varieret gennem hendes liv. Nu er jeg ikke ude på at sige "sådan skal en kvinde se ud", men blot vise et eksempel på en smuk kvindekrop, som der bestemt ikke var brug for at lave om på. En harmonisk og velfungerende krop, desværre havde hun vanskeligheder omkring det psykiske.
Min "bagtanke" med det første billede af Midge og Fran er spørgsmålet om hvem af dem som kan siges at være tættest på et kvindeideal, forstået som en sund og velfungerende krop med ressourcer til et normalt liv, med hvad dertil hører som børn og deres opdragelse. Det er da tydeligt at Fran har meget større lighed med billedet af Marilyn Monroe, især når den anorektiske Midge omsættes til et mere realistisk billede. Ikke?
Vi kan også se på et mere moderne eksempel, af en kvinde som mange gange er blevet fremhævet som "tennis-babe". Caroline Wozniacki:
At hun har en sund og velfungerende krop kan der vist ikke herske tvivl om. Smuk og tiltrækkende. Hun er tydeligt mere muskuløs og "stram" end Marilyn Monroe, men proportionerne nærmer sig. Ikke noget der er brug for at pille ved. Altså ikke på den måde.
Det kan godt være at en selvhøjtidelig ekstremist som Karl Lagerfeld har et andet synspunkt, når han siger at ingen har lyst til at se på kvinder med former. Måske ville han foretrække Midge, men Fran ligger altså meget tættere på at være en stærk og livskraftig kvinde. Også selv om hun da godt måtte smide nogle kilo. Skulle Marilyn Monroe regnes for overvægtig?
Selvfølgelig er målebåndet ikke noget vigtigt redskab for at vurdere om en kvinde er værd at interessere sig for, både smalle og brede kvinder kan være tiltrækkende. Men der er helt forkert når der er opstået et ideal om at jo tyndere, jo bedre. Fedtvæv er en helt naturlig del af en sund og dejlig krop, men det behøver da heller ikke ligne hamstring.
Hvis det var aktuelt, og jeg kun kikkede på figuren, ville det ikke være svært for mig at vælge mellem Midge og Fran. Hvem af dem ville du tro mest på at bygge et liv sammen med?
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Jeg synes det er lidt underligt emne. Det er ikke så vigtigt. Jeg er helt overbevist om at mænd tænder mere på kvinder med former end uden (det er jo det der gør dem forskellig fra dem selv). At have en krop at holde i er lækkert for både mænd og kvinder. Jeg kender ingen kvinder der bryder sig om tynde mænd. Hvis man skeler til naturen, ja så er det jo heller ikke så svært at se om et dyr er for tyndt eller for tykt og at den tilpasse ernæringstilsand er det samme som sundhed. Og det er smukt at se sund (og glad) ud. Den tilpas velnærende krop udstråler (strutter) af livskraft og duelighed, fertilitet og overskud. En kvinde, der nyder mad er vel også alt andet lige mere sexet end en der siger nej tak til maden - fordi den tanke kunne opstå, at hun måske så også siger nej tak til anden nydelse. Afslappethed er i det hele taget tiltrækkende. En der hviler i sig selv og kan lide sig selv og sin krop har en skøn udstråling og fortæller vel også, at den afslappethed rækker ud over holdningen til egen krop, og f.eks. også kunne tænkes at gælde partnerens figur.
Jeg tror tøjbranchen vælger de tynde modeller, fordi det forstyrrer tøjet mindst mulig. En bulet krop tager opmærksomheden fra tøjet. Modellerne er meget ens og upersonlige og det er vel for at de ikke skal overstråle tøjet...
Anorexi er en højst besynderlig sygdom....... og alt hvad vi nu har sagt til hyldest af den sunde velnærede krop, gør jo ikke ligefrem livet nemmere for den der ikke tør spise. Jeg forstår ikke den sygdom. Den er en fornægtelse af al sanselighed. Jeg kan næsten ikke klare tanken om, hvor meget liv der går til spilde for de piger og kvinder (og drenge) der lider af den sygdom og bruger AL deres tankevirksomhed og energi på at nægte sig selv en af livets allerstørste glæder. Et lækkert, veltillavet måltid mad, der vækker kroppens energi og spreder velvære. Jeg håber virkelig der en dag findes en nænsom og effektiv måde at hjælpe dem på.
Kropsfikseringen på den magre krop går desværre ud over modebranchen.
Jeg er selvfølgelig helt enig i det grundlæggende tiltrækkende ved en krop i sund ernærningstilstand, og rum til den nydelse der ligger i at lade den få næring. Det er netop mere tiltrækkende med en som ikke skubber nydelsen væk.
En aktuel artikel på Videnskab.dk fortæller om en undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning.
> Mænd tror, kvinder vejer for meget
Herfra et pluk:
I gennemsnit skulle der kun et BMI på 22,59 til, før mændene vurderede deres partner som overvægtig, selvom man ifølge de danske og internationale retningslinjer først er overvægtig med et BMI på mere end 25.
»Det viser, at det ikke kun er kvinder, der banker sig selv i hovedet med deres vægt, men at der i meget høj grad sker en overførsel af opfattelser mellem kønnene, så begge køn får denne opfattelse,« siger Vibeke Tornhøj Christensen.
Fundet overrasker forskeren lidt.
»Når mændene begynder at opfatte kvinder som overvægtige, inden de er det, så går det jo lidt i mod den generelle idé om, at mænd godt kan lide en kvinde med lidt på sidebenene,« siger Vibeke Tornhøj Christensen.
Det ser altså ud til at modebranchens systematiske idealisering af den meget smalle krop skubber til den mere almene målestok for om nogen måske er lidt for tykke. Altså at små-anoreksi bliver en norm.
Alvorlig anoreksi er noget andet, men jeg tror at en del af de psykologiske mekanismer er at tage kontrol over sig selv, for at være "god nok" - ved at være i stand til at tabe sig. Og piger skal være meget, meget tynde før de begynder at få "modstand", i form af de ikke længere bliver rost for deres selvkontrol.
Men det piller ikke ved et selvbillede som siger at ethvert gram fedt (eller andet) er ét for meget..... At det er et nederlag, og direkte væmmeligt, at tage på igen.
Når jeg tager dette op på bloggen, skal jeg da gerne vedstå en bagtanke om at jeg vil skubbe en smule til den alt for udbredte med at Midge-dukken er den som er nærmest på en "ideel" krop. For det er den jo ikke.
Send en kommentar