"Jeg synes, det er bizart, at min far skulle dø af
tørst. Havde en dyrlæge ladet en hund dø på
samme måde, som det var tilfældet med min far,
ville dyrlægen have fået en bøde og mistet sit job,"
siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik.
tørst. Havde en dyrlæge ladet en hund dø på
samme måde, som det var tilfældet med min far,
ville dyrlægen have fået en bøde og mistet sit job,"
siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik.
Peter Sandøe er professor i bioetik og centerleder på Center for Bioetik og Risikovurdering ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Som skribent har han belyst etiske forhold om dyr i en række artikler og bøger. Han er altså trænet i at tænke over hvordan mennesker behandler vore husdyr og kæledyr med værdighed.
På det personlige plan har det har ført til at tænke lignende tanker, omkring hans fars sygdom og død. Den 86-årige mand levede et aktivt liv, indtil han i slutningen af august 2010 blev ramt af en blodprop i hjernen. Det alvorlige slagtilfælde lammede den ene side af faderens krop, han kunne ikke spise og drikke normalt, og kunne heller ikke tale. På hospitalet gjorde lægerne hvad de kunne, men uden at den gamle mand fik det bedre. Tværtimod stødte der en del komplikationer til, og der var ingen muligheder for et tåleligt liv igen.
Fire uger efter indlæggelsen var der enighed om at der ikke skulle gives intensiv behandling, og ikke forsøges "genoplivning" ved hjertestop. Kort sagt var det bedste for alle, også faderen selv, at lade ham få lov til at dø. Sådan er livet, også.
Fravalget af livsforlængende behandling omfattede det afgørende skridt at afbryde for tilførslen af næring og væske. Derefter var det kun et spørgsmål om tid før faderen ville dø uden disse livsnødvendigheder. Efter seks dage udåndede han, med en dehydreret krop og ansigtet forvrænget i et grotesk udtryk. Det var en stor lettelse for familien da faderen endeligt stoppede med at trække vejret, efter den langsommelige afsked og dødsproces.
Peter Sandøe mener bestemt at hans far ville have ønsket en mere værdig død end at hentæres af mangel på væske og næring. Han havde undt sin far at få sikret fred gennem høje doser morfin, men det blev afvist. Begrundelsen var at patienten kunne dø af det - selv om det netop var besluttet at lade ham dø. Det ville være komisk, hvis det ikke var så alvorligt. Peter Sandøe mener ikke at lægerne "gjorde arbejdet færdigt", når de ikke gav faderen en mere værdig død.
Debatten præges desværre af lægernes professionelle reaktion med at det ikke var en smertefuld død for den syge gamle mand. At det var en relativt rolig måde at dø på, og at det kunne give mere lidelse at tilføre væske undervejs i dødsprocessen. Det er måske diskutabelt om lægerne med sikkerhed kan afvise om resterne af en døende patients sind præges af lidelse, når der ingen kontakt er, men her er jeg dog med på at lægerne ikke kan gøre mere end deres bedste.
Det mere principielle problem er at lægerne gør patientens værdighed til noget sekundært. Lægegerningen præges af at behandlinger kun handler om det faglige resultat, hvor "prisen" kan være tabet af værdighed. Lægerne og det øvrige personale vil da normalt stræbe efter også at tilgodese værdigheden, men kun indenfor de rammerne af de firkantede faglige normer for "den rigtige behandling". Også når det ikke bliver en værdig død.
Lægerne har jo "bare" fulgt reglerne, og derved brudt lægeløftets krav om at handle til gavn for patienten.
- TV2 Øst:
Læger: ok at patienter tørster ihjel - Kristeligt Dagblad, etik.dk:
Læger: Patienter må godt tørste ihjel - Kristeligt Dagblad, etik.dk:
Dør dyr mere værdigt end mennesker? - Palliativt Videncenter:
Patienter dør af deres sygdom – ikke af tørst - DR1 Aftenshowet:
En uværdig måde at dø - DR1 Aftenshowet:
Din mening: Aktiv dødhjælp
Se også:
Nyere opslag
Opslag
8 comments:
Kære Sommerfugl,
Jeg så godt indslaget i aftenshowet. Det var jo ret pinagtigt. Jeg har tænkt over, at jeg synes begrebet værdighed, som går igen mange gange i ovenstående artikel, er et belastet ord at bruge. Fordi det er så normativt - en eller anden ydre standard - og så er det utrolig værdigladet og måske derfor manipulerende...
Så googlede jeg på ordet og den første artikel jeg stødte på var fra Etisk Råd og handlede faktisk om det begreb i forbindelse med aktiv døshjælp.
Her stødte jeg på følgnde formulering:
"Men på grund af de ovenfor beskrevne tvetydigheder i begrebet værdighed og den oplagte fare for, at uværdighed identificeres med afhængighed af hjælp, er det måske mest hensigtsmæssigt at nøjes med at tale om respekt for autonomi i stedet for at bruge begrebet værdighed i debatten om eutanasi.
Se hele artiklen herunder:
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-og-doendes forhold/eutanasi/kap01.htm
Mange hilsner Charlotte
Værdighed ser jeg tværtimod netop som en indre standard, og bestemt ikke normativt. Det kunne da ikke falde mig ind at være så paternalistisk at definere værdighed på andres vegne.
Dertil må jeg så tilføje at administrationen af den personlige værdighed ofte må ske i samarbejde med de nærmeste, og andre omkring en som selv er ude af stand til det. Med mindre der var grund til at tvivle på motiverne hos Peter Sandøe, vil jeg regne ham som meget velegnet til at kære sig om sin gamle og døende fars værdighed.
Autonomi forudsætter at personen selv er i stand til holde på sin personlige integritet, men netop hos meget syge mennesker bliver der typisk rejst tvivl om de er "fuldt kompetente", hvis de har andre værdier end personalets professionelle holdninger. Altså kan det blive til at de "for patientens egen skyld" begår overgreb.
Hvad Det Etiske Råd angår, har jeg tidligere observeret at de er direkte inhabile omkring aktiv dødshjælp, og systematisk fører manipulerende kampagne mod en sådan personlig friheds-rettighed. De har været direkte ødelæggende for seriøs debat omkring aktiv dødshjælp. Som f.eks. da jeg engang hørte deres formand på TV omtale det som "henrettelse".
Selvfølgelig er der en mulighed for at nogen føler deres værdighed krænket ved at være afhængige af hjælp. Men der er en betydeligt større risiko for at paternalistisk indstillede omgivelser gør værdighed til et abstrakt og fiktivt begreb.
Her tænker jeg f.eks. på en biskop som har skrevet "at gå rundt og pisse i hjørnerne er ikke uværdigt". Jeg vil have lov til at mene at det ville være uværdigt for mig at ende på den måde, også selv om jeg som dement ikke længere var i stand til at udvise "autonomi". Hans holdning var "at værdigheden i forbindelse med døden er noget, som omgivelserne skylder den døende". Altså uafhængig af menneskets egne værdier.
Autonomi er bestemt også et vigtigt begreb, men jeg vil regne det for manipulerende derfor at undlade at kære sig om værdighed. Men OK, jeg vil bestemt også protestere mod nogen som insisterer på at lade deres personlige forestillinger om værdighed være normative for hvordan andre skal føle og mene.
Med andre ord - jeg regner værdighed for noget mere langsigtet for det enkelte menneske, hvor autonomi er noget "her og nu".
Jammen hvis værdighed ikke skal blive et abstrakt, begreb så skal det blive konkret, og så skal man jo kunne svare på, hvad der er værdigt og hvad er uværdigt. Sådan helt præcist.
Der er altså noget "dom" over begrebet, synes jeg.
Kan man ikke bare undlade det ord??
Kan "unødvendig lidelse" ikke være det man tilstræber, at påføre den anden, som måske ikke kan bestemme over sig selv mere...??
Der er tit noget vi forestiller os ikke at kunne klare/ville leve med på forhånd, men når virkeligheden ændrer sig, og man pludselig er i noget man ikke kunne forudse som et vilkår, så flytter opfattelsen sig af hvilket liv det er værd at leve.
Hvis man siger dét og dét er uværdigt, så kan man jo komme til at krænke, dem som faktisk lever med noget, nogen synes er uværdigt.
Det er som om, at der er en målestok for "rigtig livskvalitet" forbundet med begrebet.
Det må du da indrømme :-)
Hilsen igen
Charlotte
Værdighed kan ikke defineres præcist, fordi det er et dybt personligt begreb. Derfor er det forkert hvis "man" vil definere sig ud af normer for hvad der er værdigt og uværdigt.
Jeg kommer til at tænke på sagen med Daniel James, en rugbyspiller som brækkede halsen. Han nægtede at affinde sig med et liv som lammet, og fik med sine forældres støtte hjælp til at dø hos Dignitas i Schweiz. En velgennemtænkt og velafklaret beslutning. Det ville være voldsomt forkert herudfra at insistere på en fælles ramme for hvad der er værdigt og uværdigt for andre. En "dom".
"Unødvendig lidelse" kan måske nok være en omskrivning, men kun i den udstrækning at begrebet "lidelse" tillades at omfatte alt som går mod det enkelte menneskes personlige grænser for værdighed.
Desværre præges debatten om aktiv dødshjælp af paternalister som definerer lidelse som et spørgsmål om fysiske smerter. For dem er det centrale spørgsmål om disse nervesignaler kan bedøves væk, og derfor har de ingen indvendiger mod at en gammel mand skal ligge og visne væk med forvredent ansigt. De kan jo holde på at han ikke oplever smerte.
Personlig værdighed bliver ignoreret hver gang den forsøges reduceret til noget konkret og "målbart". Hvis jeg godtager at Peter Sandøes far ikke lå i smerter, eller anden bevidst konkret her-og-nu lidelse, hvordan skal jeg så "få lov" til at forholde mig til om situationen var dybt under hans værdighed?
Jeg er helt enig i problematikken med at at vore forestillinger om værdighed kan ændres meget når vi kommer i en situation, der begrænser mulighederne i livet. Og det skal de bestemt være tilladt at skifte mening, så længe det ikke bliver en tvang fra paternalistiske hjælpere. Disse er ofte alt for tilbøjelige til at handle ud fra at "når vi gør vores bedste, må det være godt nok", og ligefrem bliver fornærmede hvis "kunden" hellere vil dø lidt hurtigere.
Det er netop det normative ønske om en konkret definition af værdigt og uværdigt der giver anledning til problematikken med at krænke nogen som selv har det ok med at leve med deres begrænsninger. Min pointe er så at hvis de føler sig krænket, er det fordi situationen mangler den grundlæggende respekt for at mennesker kan have forskellige eksistentielle værdier.
Fornylig så jeg en henvisning til at mange kvinder kan blive ganske mopsede over at andre kvinder vælger ikke at få børn. Skal vi have fælles normer for rigtigt og forkert, på det personlige plan?
Nej, jeg ønsker ikke en målestok for "rigtig livskvalitet", og derfor holder jeg på værdighed som et individuelt og personligt begreb.
Jeg har det fint med at andre ikke deler mine personlige værdinormer, så længe de ikke insistere på at deres egne værdinormer er sandheden. Jeg undgår helst at tale om hvad "man" gør og mener, fordi jeg hellere vil tage ansvaret for mine egne værdier, og lade andre få samme frihed.
Jeg kunne finde på at sige at for mig ville det være uværdigt at rende rundt som forvirret dement spøgelse, men det betyder ikke at jeg derfor afsiger en dom for om andre "kan få lov" til at mene at hver en lille stump af liv er bedre end at dø. For dem selv.
Min blog er ikke et forsøg på at definere "den sande lære", men snarere tænkt som inspiration til at andre tænker over hvad de selv mener, inderst inde.
For mig at se at det største "problem" med ordet værdighed nok at det er blevet devalueret af dem som tiltager sig ret til at bruge det på andres vegne. Dette sproglige fusk bifalder jeg ikke.
Hilsen, Johnnie :-)
Tak for den lange forklaring, som giver god mening. Jeg har læst flere indlæg på din blog (mens du har skrevet) som ligeledes har gjort det meget klart for mig, hvad det er du mener. Jeg er enig i, at det ikke er muligt gøre begrebet værdighed eller livskvalitet til noget konkret, der samtidigt dækker for noget generelt menneskeligt. Man kan sikkert komme et stykke ad den vej, men der vil være en rest, som er meget privat. Man har, som du også siger, alle en indre værdighed, som man naturligvis ikke ønsker at miste, selv om det måske viser sig, at man "tåler mere" end man selv tror, når man først har prøvet en ny tilstand eller oplevet en nærtstående måtte ændre opfattelse på dette inderste område af selvopfattelsen. Jeg er også enig i, at lidelse, hvis det skulle gælde som et mere let forståeligt begreb, skal tage al slags lidelse i ed, fysisk, psykisk, social.
Det sproglige fusk som du siger, er jo fuldstændig inde under huden på rigtig mange. Enig. I almindelig offentlig debat får man bare sjældent afklaret sådanne begreber inden man går i gang med diskussionen.
Men nu er det i hvert fald på plads hos mig, hvad du, forstår med begrebet værdighed.Tak for det - og for en god debat.
Charlotte
Værdighed i døden handler mere om værdighed i den sidste rest af livet. Døden som sådan kan ikke måles på værdighed, med mindre folk vælger at tro på religiøse eventyr.
Enig i at vi kan have en del rammer for værdighed, der basalt set må bygge på at vi behandler hinanden ordentligt. Men det centrale må være at respektere det enkelte menneske, og de valg som det føler er det rigtige for sig selv.
Dødsangsten blokerer desværre alt for ofte for denne respekt når det handler om døden. Det bliver i stedet til at flygte ind i "kategoriske imperativer" når vi er derude hvor der ikke kan gøres noget som er rigtigt godt.
Som jeg nogen gange siger det - straffeloven burde være overflødig, så længe vi kan finde ud af ikke at skade hinanden.
Det er selvfølgeligt ikke i orden at tage penge fra nogen der ikke selv giver dem fra sig. Samme princip må skulle gælde for liv og død - dog med den tilføjelse at det skal være så meget desto mere velovervejet for en som vil give livet fra sig. Og have hjælp til at fastholde det sidste af sin personlige værdighed derigennem.
Dit link til DR er dødt. Jeg tror at det er dette?
http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2011/02/27142947.htm
De har ændret titlen, og så får det åbenbart en ny URL. De må have et automatisk system.
Tak for tippet. Det er dog værre end som så med DR. Det første link, som stadig virker, har "læs også" linket til højre, men med tilføjelsen "(kommer snart)". Det antyder at de er i gang med en reorganiserings proces, og at der er en chance for at den manglende side dukker op igen, forhåbentlig også på samme URL. Så jeg lader linket ligge indtil videre.
Den "DIN MENING: Må man udøve aktiv dødshjælp", som du fandt, er jo også relevant i forhold til debatten, men er fra en anden iteration 8 måneder tidligere.
Send en kommentar