The unique function of the nurse is to assist the individual, sick or well, in the performance of those activities contributing to health or its recovery (or to peaceful death) that he would perform unaided if he had the necessary strength, will or knowledge. And to do this in such a way as to help him gain independence as rapidly as possible.En dansk oversættelse:
Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje og viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.Sygeplejerskens rolle er altså at bidrage med sin faglige viden (og praktiske hjælp) der hvor patienten selv ikke har evnerne til at realisere sit mål med behandlingen. Når det er realistisk med helbredelse, er det fælles mål normalt helt selvfølgeligt.
Nurse Sue by Mark Ryden
Men det er jo langt fra altid behandlingen kan ende med helbredelse. De fleste mennesker i den vestlige verden dør med sygeplejersker omkring sig. Sygdomme kommer til at fylde rigtig meget, og patientens muligheder for at handle og tale på egne vegne svinder væk. Den døendes autonomi bliver ofte meget skrøbelig, og helt afhængig af om sygeplejersken koncentrerer sig om at respektere patientens ønsker og (helt bogstaveligt) sidste vilje.
Her kan det ikke handle om at sætte en "fagligt korrekt" pleje højere end respekten for det døende menneske egne ønsker. Det ville være udtryk for bedrevidenhed, og reelt et overgreb mod patienten. Også hvis patienten er "inkompetent", måske på grund af bedøvelser eller nedbrydningen af krop og hjerne.
Derfor er det meget forkert at iværksætte behandlinger eller pleje som der er god grund til at antage at patienten ikke ville have ønsket sig. Selvfølgelig ville det også være forkert, mod patientens ønske, at undlade meningsfuld pleje eller behandling. Sygeplejersker og læger må ikke tilsidesætte patientens autonome ønsker, blot fordi de ikke kan spørge endnu engang. Selv om det kan være en besværlig snak skal de så vidt som muligt sørge for at spørge mens mulighed er. Rutinemæssig behandling, "på autopilot", kan være helt uetisk.
Hvis patienten værdsætter sin livskvalitet over at få dødsprocessen trukket ud nogle ekstra timer, dage eller uger, er det op til sygeplejersker og læger at bistå patienten med de aktiveter som passer til dette eksistentielle valg. Altså også at samarbejde omkring patientens ønske om at få lov til at dø lidt før. Desværre kommer hårkløveri om definition af aktiv kontra passiv dødshjælp ofte til at komplicere processen her. Det er dødshjælp når plejen tilrettelægges efter at imødekomme døden, i stedet for at det vigtigste er at søge at forlænge livet.
Kun ved hjælp af omhyggeligt pindehuggeri bliver det til at bruge eufemismen "passiv dødshjælp" om særdeles aktive handlinger som at afbryde for en respirator, lukke for tilførsel af næring og væske, eller en bedøvelse så kraftig at døden er en forudsigelig og velkommen "bivirkning". God palliativ pleje omfatter netop at være imødekommende overfor at døden indtræder. Det vigtige for en fredelig død er undgå det modsatte, ikke hvilke midler der er brug for. Nogle få gange er det idelle at afkorte dødsprocessen, hvis dette er patientens ønske.
Ellers bliver den biologiske overlevelse til et alvorligt brud på menneskelivets ukrænkelighed. Krænkelsen er at foregive at et "varmt lig" er et levende menneske. Virginia Henderson rammer en god balance, når hun sætter respekten for patienten meget højt. Også kaldet næstekærlighed.
Det må være centralt et krav til sygeplejersken, også når det handler om at byde døden velkommen.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar