Cari Loder: Livet skal leves, ikke overleves

søndag den 26. december 2010

Cari Loder: Livet skal leves, ikke overleves

Cari Loder døde den 8. juni 2009 i hendes hjem i den sydengelske by Farncombe. Et omhyggeligt forberedt selvmord. Hun valgte at dø før hun blev afhængig af andres hjælp til at leve eller dø. Hun købte en vejledning, og de nødvendige remedier. Helium, reguleringsventil og en stor snørepose til at tage over hovedet. Hendes afskedsbrev gjorde opmærksom på at hun ikke ønskede forsøg på genoplivning, og at at hun havde gennemført selvmordet helt uden hjælp.

På hendes computer gjaldede Frank Sinatras klassiker "I Did It My Way", og hun bar en T-shirt med teksten "Live life to the full". Begge dele levede hun op til, netop også i kraft af sin død.

And now, the end is near,
And so I face the final curtain.
My friends, I'll say it clear;
I'll state my case of which I'm certain.

I've lived a life that's full -
I've travelled each and every highway.
And more, much more than this,
I did it my way.

Caroline Loder var en intelligent og meget selvstændig kvinde, og klarede sig selv gennem 17 år med nervesygdommen multipel sklerose. Helbredelse var ikke en mulighed, og hun blev mere og mere handicappet mens sygdommen udviklede sig. Spørgsmålet var blot hvor lang tid der ville gå før lammelserne satte hendes krop helt ud af spillet. Hvor lang tid hun kunne risikere at være hjælpeløst plejeobjekt, mod hendes værdier. Under ingen omstændigheder ville hun på plejehjem.

Selv om der ingen tvivl var om at den 48-årige Cari Loder selv gav afkald på sit liv, efterforskede politiet sagen med samme hårdhed som et ved et mord. Straffeloven i England indeholder en ekstremt bred formulering mod hjælp til selvmord, der også kriminaliserer støtte (meddelagtighed), rådgivning eller anden form for medvirken. Strafferammen er op til 14 års fængsel.

Suicide Act 1961:

A person who aids, abets, counsels or procures the suicide of another, or an attempt by another to commit suicide, shall be liable on conviction on indictment to imprisonment for a term not exceeding fourteen years.

Det er altså tæt på at være strafbart ikke at modarbejde en plan om selvmord. Denne religiøst fundamentalistiske lovgivning bliver dog opblødt på en meget speciel måde. Sagerne bliver kun retsforfulgt hvis statsanklageren godkender det. Da domstolene "kun" skal forholde sig til lovens bogstav, bliver det reelt op til statsanklageren at vurdere om hjælp til selvmord er strafbart eller ej.

Politiet arbejdede ud fra at det er strafbart, og arresterede en ældre nabo og en ven. Dertil den 84-årige pensionerede læge og forkæmper for aktiv dødshjælp Libby Wilson fra Friends at the End, der telefonisk havde snakket med Cari Loder, der ville sikre sig at hendes forberedelser ikke havde overset noget. Selvfølgelig havde Libby Wilson også forståelse for at det kunne blive det bedste at vælge døden.

Der gik næsten et år før sagen blev lukket, det var ikke "i offentlighedens interesse" at dømme de næstekærlige involverede. Sagen var reelt prøvesag for statsanklageren der tidligere var blevet dømt til at offentliggøre retningslinier for hvornår han retsforfølger hjælp til selvmord. Hvornår loven skal håndhæves.

Og statsanklageren, Keir Starmer, er medmenneskelig nok til at han undlader at lade domstolene dømme hjælpere, som handler ud fra ren medfølelse, og ikke er afgørende involverede i selve handlingen. Selv om loven stadig er som skrevet af kirken, udnytter han sin myndighed til i stedet at administrere den med fornuft.

Sikke noget rod. Det minder om situationen i Holland, før aktiv dødshjælp blev officielt legaliseret.

Cari Loder havde levet længere hvis hun kunne være tryg ved muligheden for aktiv dødshjælp, når hendes grænse for alvor var nået.