Den norske tidligt ekspressionistiske maler Edvard Munch er jo især kendt for sit ikoniske billede Skriget. Et andet af hans hovedværker er Madonna, der gennem sin kontrast til forestillinger om Jomfru Maria som en bly og dydig Jesus-mor rammer ned i problemstillinger omkring kvinderoller, seksualitet, og kunstnerens eget ambivalente forhold til kvinder.
Billedet kan fortolkes som en femme fatale, der med lukkede øjne og køligt overlæg udstiller sin nøgne krop, og sin seksuelle kontrol over manden, tilskueren. Det mest Madonna-agtige er nok hendes glorie, men den er rød som blod, som passionen, som krigsguden Mars. Edvard Munch arbedede med motivet i flere udgaver, og har selv knyttet følgende ord til det:
Pausen da al verden standsede sin gangBilledets symbolik og udtryk tydeliggøres gennem dette grafiske tryk:
Dit ansigt rummer jorderigs skønhed
Dine læber
karmosinrøde som den kommende frugt
glider fra hinanden i smerte
Et ligs smil
Nu rækker livet døden hånden
Kæden knyttes
der binder de tusind slægter der er døde
til de tusind der kommer.
Samme kraftfulde femme-fatale, men her har litografiet fået en rød ramme hvor sædceller svømmer rundt, på vej mod hendes underliv, den varme hule. Den seksuelle tolkning sætter fokus på det lille bange menneske nederst til venstre. Er det et foster, næste led i livets og dødens ubønhørlige kæde? Er det en sædcelle som må kæmpe for at nå frem? Eller er det den mand som leverer spermen til at kvinden kan udøve sin magt over liv og død? Er det Edvard Munch selv, i hans komplicerede forhold til kvinden? Eller lidt af hvert?
En tidlig skitse til værket viser hvordan han arbejdede med symbolikken, hvor kvinden i centrum af livets cirkel virker mere nærværende, men stadig med magten til at dominere:
Symbolikken omkring sex og død kan også findes i et andet af hans værker, Pigen og Døden:
Igen har Edvard Munch arbejdet med et klassisk motiv, som mange tidligere kunstnere har givet deres bud på. Pigen og Døden, eller Jomfruen og Døden, bliver ofte afbildet som en føjelig eller skræmt pige, der bliver overrumplet og domineret af døden. Gennem erotiske fremstillinger bliver det nærmest til pornografiske fremstillinger, der inviterer manden som tilskuer til at være den der "erobrer" den bly jomfru.
Også her har Edvard Munch vendt rundt på rollerne. Her er kvinden den sensuelle og udfarende, der med erotisk appetit har kontrollen over manden og døden. Hun er den aktive og har fanget et knolket lem mellem sine ben. Han kan kun følge med, og når livet rækker døden hånden kan en graviditet lade livet gå videre. Igen er billedet omkranset af de sædceller som er bindeleddet fra manden til livets kæde gennem generationerne. Kvinden har brug herfor, for at lade livet gå videre, for at sejre over døden.
Edvard Munch: Piken og Døden
Den malede udgave lader kvindens krop fremtræde endnu mere dominerende, med flammende rødt hår, og igen den stive knogle fanget mellem sine stærke og sensuelle ben, som kædens led. Verden standsede sin gang, og sædcellerne pulserer op gennem billedet. Næste generation er ved at opstå, vist som fostre til højre i billedet.
Et andet af de billeder som Edvard Munch malede som en del af Livsfrisen lader igen kvinden være den dominerende, og med magt over manden. Hendes blodrøde hår vælder ud over manden, der knæler ned i deres omfavnelse.
Malerens oprindelige titel er "Kærlighed og smerte", og mens Munch selv holdt på at det blot er en kvinde som kysser en mand på halsen, skal der jo ikke megen fantasi til for at tolke hende som en vampyr der lader sine tænder synke ned i halsen for at drikke hans blod, suge hans livskraft ud af ham.
Kritikere mente i vrede at billedet var nærmest perverst, så det som en sado-machocistisk fremstilling af lidenskaben. De har måske også været provokerede af et kunstværk som ikke fremstillede manden som den stærkeste.
Det hører også med i billedet at Edvard Munch levede i en tid hvor de gamle kønsroller var ved at blive omformet af den voksende ligestilling. Hans værker blev både en analyse af ham selv og af samfundets opbrud.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar