Logo sommerfugl

torsdag den 31. maj 2012

Fynsk søn anklaget for morfin-hjælp til selvmord

På Fyn står en mand til at blive retsforfulgt, anklaget for at have hjulpet sin far med at dø. Den gamle og dødeligt syge mand ønskede at forlade livet, og havde umiddelbart set en god grund til at vælge at begå selvmord. Livet skal jo ikke være en skæbne værre end døden.

Retten i Odense - Danmarks Domstole

Til TV2 Fyn fortæller den 60-årige søn:
Min 85-årige far fik sat foden af og havde ikke langt igen. Han havde smerter og ønskede blot at komme væk. Jeg gav ham derfor pillerne, men de virkede ikke efter hensigten.

Indgangen til Retten i Odense

Pillerne var morfin, 94 tabletter blev knust og blandet med yoghurt. Jeg er bange for at den portion havde været mere livsfarlig for sønnen selv, end for faderen, og selvmordsforsøget lykkedes jo desværre heller ikke. Når lægerne havde udskrevet morfinpiller, må det være fordi den gamle mand havde svære smerter. Det er helt konsistent med en amputeret fod, det ser meget skidt ud når lægerne (typisk pga koldbrand) skærer døde dele af gamle kroppe. Morfin giver en tilvænning, og der skal større doser til for at få samme virkning. Chancen for hjertestop falder tilsvarende. Kort sagt er morfin ikke egnet som selvmordsmetode, for nogen som allerede får denne medicin. Uheldigvis.

Hjemmehjælpen undede vist ikke manden at dø, og tilkaldte politi og ambulance. To uger senere døde den syge far endelig på et plejehjem, og lægerne kan ikke sige at det skete på grund af morfinblandingen. Og alligevel skal sønnen stilles for retten, sigtet for hjælp til et mislykket selvmordsforsøg. En meningsløs juridisk skueproces.

Jeg blev chokeret, da jeg fik et brev om at jeg skal i retten for forsøg på drab. Sådan har jeg aldrig set på det. Min far ønskede jo at dø, fortæller sønnen.

På vej i Retten i Odense

Denne type sager er meget sjældne i Danmark, og sagen kommer næste uge for Retten i Odense. Sønnen vil tilsyneladende ikke fornægte sit forsøg på at bidstå sin far til allersidst, så det må blive op til retten om den kærlige søn skal fængsles for sin uselviske handling. Måske "nøjes" de med en betinget dom, der er jo næppe udsigt til gentagelser.

Jeg har selv været retsforfulgt i en sag med flere lighedspunkter. Min kæreste havde god grund til et selvmord, med min viden, støtte og nærhed. Hendes sidste måltid var forresten yoghurt. Politiet spurgte ind til om der var konkrete omstændigheder som kunne kaldes "hjælp til selvmord", men på basis af min forklaring blev det i stedet til en sær sigtelse for ikke at hjælpe et menneske i livsfare. Juridisk misbrug af en paragraf, som er god og fornuftig omkring sager med fx at svigte ofre for trafikulykker. Det lykkedes dog for domstolen at sno sig udenom at dømme mig efter straffeloven.

Retten i Odense, motto over døren, Sandhed og Retfærdighed

Selvmord er ikke forbudt, og engang imellem er der nogen som har en god og gennemtænkt grund til dette. Med mindre der er tegn på forkerte motiver, kan jeg virkelig ikke se at der er brug for at slå de pårørende i hartkorn med forbrydere, når de ikke svigter i denne svære situation. Ikke er krystere.

Hunter Vaughan - Lady Justice figurine



onsdag den 30. maj 2012

Et ærefuldt selvmord - Sokrates forsvarstale og død

Sokrates, marmorhovede på Louvre

En udødelig skikkelse fra oldtidens græske højkultur er filosoffen Sokrates. Hans tanker er primært fastholdt af eleven Platon, der især i sine klassiske "sokratiske dialoger" bruger Sokrates som stemme for sin filosofi. Et retorisk kneb, som måske også har gjort det nemmere at sige provokerende ting. Sokrates var jo allerede dødsdømt af demokratiet. Platon må antages at have bygget videre på sine erindringer om egne inspirerende dialoger med Sokrates.

Apologien eller Sokrates' forsvarstale regnes for en rimeligt tro genfortælling af den dramatiske historie omkring Sokrates' domfældelse og død. Et flot eftermæle for en filosof, der satte sin søgen efter sandheden som det allerhøjeste, og havde hjernen til altid at kunne fremstå som den mest vise; trods grundige forsøg kunne han ikke finde nogen som overgik ham i visdom. Som "plagsom hestebremse" blev han til sidst en så stor gene for det athenske samfunds ledere at han, efter en retssag på uholdbart grundlag, blev dømt skyldig, og derfor måtte dø.

Hest med hestebremse - Horse and gadfly

Jeg vil ikke her underkaste selve forsvarstalen en analyse, men blot reflektere over hvordan jeg kunne forestille mig at Sokrates i det tavse forholdt sig til situationen. I sagens natur bliver det spekulativt, men jeg synes at det giver en spændende fortolkning.

Sokrates var en, efter tidens forhold, ret gammel mand på over 70 år. Hans liv nærmede sig sin afslutning, men han er ikke på nogen måde bange for døden. Måske ville det ligefrem være det allerbedste, og en anledning til at fortsætte sine dialoger i Hades' rige. Hans høje personlige integritet ses ved hvordan ære er en central værdi for ham. Som ung var han soldat, hvor døden i kamp ville være en ærefuld død. Det var ikke en mulighed at være en klynkende kryster.

The School of Athens - Socrates and Plato
Raphael - Scuola di Athene - The School of Athens
Sokrates og Platon diskuterer i Athen

Som gammel vis mand er hans våben ikke sværdet, men ordet og den skarpe tanke. Hans modstandere er de selvhøjtidelige ledere for Athen, der ikke kan hævde sig intellektuelt overfor den besiddelsesløse Sokrates. Han må nødvendigvis have gjort sig tanker om hvordan den sidste stump af hans liv, og hans død, kunne forme sig. En sandsynlig mulighed ville være langsomt forfald af krop og sjæl. Hans sidste tid kunne blive et nederlag, når hans våben blev sløve. Uden den kraftfulde tanke, ville han føle sig som en klynkende kryster. En afskyelig tanke for den ærekære vismand.

En drøm ville være en sidste tur på slagmarkens store scene, og dø en ærefuld død i kamp. Udfolde sine skarpe ord for en stor forsamling, og blive husket som andet end en diskussionslysten særling fra gaden. Formulere sit filosofiske testamente, som han kunne videregive til fremtidens generationer. En blændende flot afslutning af livets store dramatiske skuespil. Og en hurtig vej fra livet til døden, "bare" at begå selvmord ville være en æresløs flugt fra livet, for den gamle og svage mand.

Romersk fresco maleri af Sokrates

Hvordan kunne Sokrates få opfyldt sin drøm? Som hestebremse vidste han hvor han skulle stikke for at det gjorde ondt. Finde nogle særligt ømme punkter, og provokere. Han opnåede at blive anklaget, og retssagen blev hans filosofiske nirvana. Formelt set var forsvarstalen et forsøg på at blive frikendt, men han vidste godt at det ville være urealistisk at kende ham uskyldig, med hans konstante angreb på samfundet. Undervejs gjorde han meget tydeligt opmærksom på at han ikke var bange for døden, og at han aldrig ville flygte, eller holde op med at være en plagsom hestebremse. Selve forsvartalen giver mange og dybe stik på følsomme steder, og var en direkte hån mod lederne og samfundets dorske orden.

Dudley Heath: Socrates addressing the Athenians

Selvfølgelig blev Sokrates dømt, og brugte sit svar til yderligere at provokere og drille. Foreslog en belønning i stedet for en straf. Hestebremsen fik sin strålende stjernestund, og drev sine anklagere rundt i manegen. Hvordan kunne de andet end at opfylde hans ønske om at blive dømt til døden? For Sokrates var det ikke en straf, men en mulighed for en flot finale. Han lod sig ikke overtale til at snige sig bort fra fængslet, selv om der var god tid. En henrettelse ville der ikke være den store ære i, så han gjorde selv det praktiske med et bæger skarntydesaft, omgivet af venner. Han nægtede at gøre sig latterlig i sine egne øjne "ved at hænge så begærligt ved livet og søge at spare, når karret er tomt".

Jean-François Pierre Peyron - Sokrates' død
Jean François Pierre Peyron - Sokrates' død (1787)
Statens Museum for Kunst (KMS7066)

Sokrates planlagde sin død som den ultimative sejr over sine anklagere, og en ærefuld finale som afrunding på sit filosofiske livsværk. Ganske vist havde også en frikendelse været en stor sejr, men demokratiet evnede heller ikke dengang at leve op til sin antagelse om at være præget af fornuft. Han kunne ikke tabe sit sidste slag.

Sokrates sidste tale hyldede sjælens udødelighed. Og han blev udødelig. God planlægning.


mandag den 28. maj 2012

A Great Company and a Mighty Army?

Mike Shaw: Why?
Mike Shaw - Why? - "A Great Company and a Mighty Army"

Den britiske fotograf +Mike Shaw tog engang dette fremragende billede af sin søn ved et krigsmindesmærke i Liverpool. Via +Anne Mette Agerholm fandt jeg det sammen med historien om sønnens insisterende Why?:

This was taken in Liverpool on the 14th of December 2008 when I took my son to the Walker art gallery, very much an older image but one that I hold dear. On the way back to the station he saw all the poppy wreaths set out at the war memorial, he went across to look at what they were.

As he looked around he asked what both the poppies and the memorial meant so I tried to explain about war and why men set out to kill each other under orders, at each response he simply asked "why" to which I tried to give a valid reason.

It did not take long before I simply ran out of valid reasons for war yet he still had a valid "why".

It simply did not make sense to a eight year old child as to why we need to kill another human being. More so for my son who we had not long found out after exhaustive tests was suffering from Aspergers syndrome so the questions meant something deeper to him.

When I could not answer his questions any more I said it was time to go and got up and walked away. It was only when I was a few feet away I realised he was not with me, I turned to see him kneeling, I took the photograph and then stood and watched, he was slowly reading each of the inscriptions on the wreaths and did so for another 30 minutes or so.

I have never felt so ashamed or so proud to be a father.

Sådan!



søndag den 27. maj 2012

To læger med ryggen til døden

Honoré Daumier: Deux medecins et la mort - The Two Doctors and Death
The Two Doctors and Death - Deux medecins et la mort
Honoré Daumier ~ 1865/69

Den franske kunster Honoré Daumier kom i sin karriere i 1800-tallet i fængsel for en af sine karske karikaturer; det var risikabelt at gøre kongen sur. Ovenstående gengivelse af to læger og døden lægger også op til et "mindre venligt" syn på lægerne. To selvhøjtidelige og storsnudede læger holder diskussion med stor patos. De vender ryggen til, mens døden (manden med leen) i baggrunden tager sig af patienten. Gjorde lægerne deres bedste?

Jeg ser dog en dobbelthed i motivet. Datidens læger havde reelt meget begrænsede muligheder for at gøre noget godt for døende patienter og alvorlige sygdomme. Måske lægerne her har indset at de ikke kan gøre en skid, og at det bedste for patienten virkelig er at lade døden indtræde. Men hvis de pårørende ser at lægerne har "givet op", bliver det måske svært at få dem til at betale en stor regning. Derfor stort skuespil, således at de efterladte kan blive i en tro på at der virkelig blev gjort alt.

Nu om dage har lægerne meget større muligheder, og kan gøre en helt reel indsats overfor mange alvorlige sygdomme. Men dø skal vi jo alle, ofte nær læger som bestemt ikke vender ryggen til. Selv om der ingen mulighed er for at gavne patienten, er der stor risiko for at de gør alt hvad de kan finde på, så dødsprocessen trækkes i langdrag. Dette kan måske være en slags skuespil til ære for pårørende og andre, så de i deres angst for døden som det værste kan holde fast i at der da blev gjort alt.

Gennem lægeløftet aflægger lægerne ed på at de vil handle til patientens gavn. Efter et langtrukkent medicinsk/teknisk dødsleje bliver det nødvendige spørgsmål: Gjorde lægerne deres bedste?


lørdag den 26. maj 2012

Nis Petersen: Det er bedre at dø to år for tidligt, end to år for sent

Nis Petersen - digter og forfatter
Nis Petersen (1897-1943)

Det er bedre at dø to år for tidligt, end to år for sent

Nat

Mørkets - kulden tid var inde - det var nat.
Der var vokset sorte roser op i solens have
- og jeg husker nu en gråd, en gråd, der græd,
bitterligt, som græd den mellem grave.

Nat kan komme fuld af sødme som et smil.
Nat kan kommer som et sagte sus af spæde vinger,
medens kaktusblomsters fine klokker blidt
over selve Himmeriges have ringer.

Nat kan komme som en smerte og et savn
og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje
standse tøvende og bedende og grå
i de sorte rosers væld omkring vort leje.

Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat.
Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne,
og om nogen si'r at ingen tårer græd
bitterligt - jeg tror det såre gerne.

For jeg ved kun. det var nat - var nat.

Bronzebuste af Nis Petersen, med udsigt over Julsø

Nis Petersen - buste i Laven ved Silkeborg

Bag på stenen er hugget:
Det sker vel, at sangeren segner.
Det hænder, han glemmer sin ed.
Des klarere lyser mindet om den,
der usvigelig red.

Efter et blandet liv med bl.a. alkoholisme og vagabondering døde Nis Petersen af kræft i 1943 som højt skattet digter og forfatter, efter nogle år med sin sidste muse, Annalise. Jeg håber da ikke at det var to år for sent, når han nu hellere ville dø to år for tidligt.


fredag den 25. maj 2012

Handle-kraft

Mad #247, One Afternoon in a Large City, by Don Martin

Don Martin: Front row seats

Look...! That guy has climbed out on the ledge!

He's gonna jump!!

Don Martin: Front row seats

Oh, my gosh!
I'd better DO something... quick!!

Don Martin: Front row seats

Hur-r-r-ry! Hur-r-r-ry!
Get yer front row seats!
Only five bucks!!

(Before the age of smartphones and Youtube)


Logo sommerfugl