Også kristendommen er en sær religion. En grundlæggende præmis er at Bibelen ses som Guds ord, som noget helligt der skal tages med stor seriøsitet og bogstavelighed. Men samtidig præges kristendommen af at den absolut ikke tager Bibelen seriøst og bogstaveligt. Heldigvis og desværre.
Det gamle testamente indeholder mængder af brutalitet og opfordringer til hensynsløs vold. Et af de mere udprægede eksempler er fra Salmernes Bog, kapitel 137:
v8 Babylons datter, du ødelæggerske!Her hjælper ingen traditionelle kristne bortforklaringer, som "at overlade hævnen til Gud", eller at det "blot" var en bøn eller en forudsigelse. Der svælges i vold og mord. Det hyldes.
Lykkelig den, der gengælder dig
den gerning, du gjorde mod os!
v9 Lykkelig den, der griber dine spædbørn
og knuser dem mod klippen!
Gustav Vigeland: Mann Jager Fire Genier
Konteksten er hævn over en undertrykkende fjende. Her hyldes vold og nedslagtning af spædbørn, det er en god og agtværdig handling at knuse disse mod en klippe. Heldigvis er der dog ikke så mange kristne der tager Bibelen ganske seriøst, og følger dens hyldest af massakrer på små børn.
Det er altså op til kristne mennesker at vælge hvilke dele af Bibelen der er alvor, og hvilke dele de kan se bort fra. Dermed er det også deres eget ansvar hvilke moralske valg de træffer. De kan altså ikke tillade sig hensynsløshed og nedgørelse af andre mennesker med henvisning til de "hellige" ord fra Bibelen. Ellers er det "som Fanden læser Bibelen", yderst selektivt.
Blandt mange kristne grupper er det ellers en populær disciplin at pille et eller andet bibelcitat ud, og se det som et krav om at den gudfrygtige skal være fordomsfuld og stigmatiserende overfor andre mennesker. Det være sig kvinder, homoseksuelle, andre religioner, eller dem som blot har et andet livssyn end den pågældende gruppe forlanger. Sådan valgte disse mennesker at læse Bibelen, som Fanden selv. Deres moral.
Det ville pynte på kristendommen om den "tog sig sammen" til at rydde ud i gammelt skrammel fra den bibel, som mest er en historisk sammenskrivning af fortællinger fra en bronzealderkultur i Mellemøsten. Det ville jo dog kræve at kristne "indrømmer" at Bibelen er menneskers værk, og på ingen måde udtryk for hellige eller evige sandheder. Ikke Guds ord.
Den grusomme hævn fremgår også af Bibelen, Esajas' Bog, kapitel 13:
v15 Enhver, der bliver fanget, skal gennembores,Guds nådige og hellige ord? Eller hævngerrige stammesamfund?
enhver, der bliver grebet, falder for sværdet.
v16 Deres småbørn knuses
for øjnene af dem,
husene udplyndres,
og kvinderne voldtages.
Tilsvarende med Jeremias' Bog, kapitel 50:
v16 Udryd i Babylon den, der sår,Folkemord. Ikke "kun" barnemord.
og den, der svinger seglen i høsttiden!
Bort fra det ødelæggende sværd
vender de sig, hver til sit folk,
de flygter, hver til sit land.
Krig har alle dage været en beskidt affære. Men der er vel ingen grund til ligefrem at gøre en dyd ud af grusomhederne, til at forherlige vold.
Selvfølgelig rummer Bibelen også god filosofi og fornuftige leveregler. Noget af det kan endda også bruges nu om dage, selv om det var skrevet til bronzealder-stammer som skiftede mellem at bo i bysamfund og være nomader i ørkenen, i kamp med andre lignende grupper i samme region.
Men for pokker, hvor er der dog meget skrammel i Bibelen, og mange kristne mennesker som tager nøje udvalgte dele alt, alt for seriøst. Uden at udarte til at knuse spædbørn bogstaveligt, er det ganske normalt at behandle andre med knusende foragt.
Føj.
Nyere opslag
Opslag
8 comments:
Jeg bliver altså altid lidt forundret over de her vrede og unuancerede indlæg mod kristne. Det er så stik imod alt det andet du udsiger om tolerance og ikke at sætte etikette på andre grupper af mennesker og så forstår jeg det ikke. Vreden. Dit indlæg kan sammenlignes med alle den slags psoudo-saglige indlæg man ser mod muslimer i pressen. Og historien har som bekendt masser af andre eksempler på at man har benyttet sig af etikette-tænkning, karaktertræk og religion i en uskøn blanding.
Din holdning om hvad der er godt og skidt i bibelen gør mig helt udmattet. Man kan da ikke redigere i den slags værker lige så lidt som man kan redigere i Shakespear eller 1001 Nats eventyr. Og mht. udlægninger og læsninger - ja, så er det altså ikke det naturvidenskabelige felt vi er i.
Jeg er ikke troende kristen, men jeg har da læst biblen ligesom du jo også har og jeg oplevede hele det gamle testamente med alt det brutale og umenneskelige som et overraskende ucensureret (men også action-festligt) spejl på mennesket. Du kan ikke sige, at vi ikke er sådan. Her overgår virkeligheden desværre fiktionen/myterne. Og så kommer det nye testamente med en opskrift på det brutale regime og fred mellem gud og mennesker. At tage alt det skrækkelige ud ville efter min mening være censur og bedrag. Bibelen er et mesterligt stykke litteratur. Det er god læsning, men det kan selvfølgelig fortolkes på mange komplet vanvittige måder. Det skyldes dem der læser det. Ikke Bibelen selv. Og dem der læser den - er lige så forskellige i holdninger og klogskab og andre dyder som de er i antal.
Kristne som sådan er ikke hvad jeg angriber. I så fald ville jeg ikke anstrenge mig for at huske markeringer som at disse heldigvis ofte ikke tager Bibelen så seriøst som deres tro ellers påstår og fordrer. Tilsvarende taler jeg om "mange kristne grupper" og altså ikke kristne som sådan.
Min kritik går på de mørke sider af kristendommen, som i den grad netop specialiserer sig i etikettetænkning når de harcelerer over "syndige" mennesker. Det er rigtigt at jeg står for tolerance, men skal jeg også tolerere yderliggående intolerance?
Bibelen som historisk skrift går jeg ikke ind for at redigere i. Det har fortidens "lærde" allerede gjort alt for meget. De har sorteret, og udvalgt hvilke dele af de gamle skrifter de vurderede som de ægte "Guds ord". Resultatet ser vi når de snarere har censureret mere filosofiske og menneskelige skrifter bort.
Men det ændrer jo ikke på at hvad der tilbage stadig er, som du skriver, et spejl på mennesket. Jep, sådan gør mennesker, også. Enig.
Derfor er min "fordring" at kristendommens forkyndere skal holde op med at se Bibelens menneskelige spejl som noget helligt, som "Guds ord", som udtryk for absolutte evige sandheder. Som grundlag for at dømme andre mennesker ved at plukke særligt "egnede" citater ud. De skal anerkende at Bibelen er et stykke spændende litteratur med stort historisk indhold, og løfte sig til at påtage sig ansvaret for deres menneskesyn.
Ja, jeg angriber. Men det er "kun" rettet mod dem der, med dine ord, fortolker Bibelen på komplet vanvittige måder. Netop fordi det skyldes dem som læser det. Kristne kan også være gode mennesker, og det ses der da også en stor mængde eksempler på. De evner at se bort fra skramlet fra Bibelen. Den bibel som egner sig så udpræget til menneskefjendske udlægninger.
Jeg kalder mig ikke for ateist, fordi jeg faktisk ønsker at distancere mig fra forbindelsen til unuancerede angreb mod kristne (og andre religiøse) på en meget bred måde. Her tages fornuftige udøvere af religionerne til "gidsel" for at de bekender sig til samme grundlag som de de rabiate, dem som nærlæser skriftstederne for at finde løftestænger for deres fordømmelse. Desværre sker noget meget tilsvarende i de rabiate sider af begrebet "ateisme". Forresten også omkring politik, men det er så en ganske anden boldgade. Sådan er mennesker, også.
Og det er ikke de moderat kristne danskere der er det store problem, selv om blot en lille sag som homoseksualitet er nok til at intolerancens melodier hives frem. Der ses meget værre ting andre steder i verden. "Fiskerne" er ikke ekstreme.
For mig er det et bevidst valg at min tolerance ophører når jeg støder på systematisk og ekstrovert intolerance. Denne burde luges ud af kristendommen.
Det mener jeg køligt konstaterende. Uden vrede. Jeg gider ikke være vred. Måske er overvejelser med fuldt overlæg stærkere?
Jeg ikke bare tror dig på dit ord - at du ikke er intolerant, jeg ved det :-)
Og dit billede af den grumme stratue sammen med bibelcitatet er i den gode sags tjeneste, selvfølgelig, men dem som efter min mening læser bibelen som fanden læser den, er dem der læser den, for at fortælle andre at de læser den forkert. Det er der jo også mange belæste præster herhjemme som kommer og siger til muslimerne: Der står altså i jeres bog - sådan og sådan, hvad mener du om det? Kan du måske stå inde for det!!!! Eller, det må du jo kunne stå inde for, når du siger, du er kristen/muslim..... eller hvad det nu er.
Det er som om, du mener det er et logisk problem, at man vælger ud og trækker frem. At det skal være enten eller. Så når du siger at mange kristne ikke tager Bibelen så seriøst som deres tro ellers påstår og fordrer. Så vil jeg sige, at jeg ikke kender til, at det er den kristne tro påstår og fordrer.
Der er ikke noget rationelt eller logisk ved tro. Men alle tror, også ateisten.
Jeg bliver vred når jeg møder ondskabsfuldhed. Jeg bliver ked af det og frustreret. Og selvfølgelig skal man sige det imod når man møder det. Helst ansigt til ansigt. Men man kan ikke lave om på andre end sig selv. Og alting har en årsag....
Ups..... alvorlig "ikke" forkert placeret i første sætning!!! Jeg mener naturligvis at jeg tror/ved.... du ER tolerant.!!!
Kan se jeg også har glemt et ord i mit første indlæg, som også ændre betydningen alvorligt.....
Håber du kan læse hen over de fejl.
Hastværk....
"Guds ord" er det centrale og problematiske begreb her. Gennem det grundlægge dogme at Bibelen er hellig, udtryk for Guds ord, hævder kristendommen skrifterne som en urørlig sandhed, og fordrer at menigheden skal tage den ganske seriøst.
Bibelen er jo, mildt sagt, en modsætningsfyldt og kompliceret skriftsamling, så derfor stiller kirkerne med den "service" at de vejleder om hvordan medlemmerne sådan rent praktisk skal administrere denne uigennemskuelige fordring. De udvælger, lægger til og trækker fra. Resultatet kan være ret forskelligt fra Bibelen, men hævdes alligevel at være "Guds vilje".
Konkurrerende kristne kirker har egne vejledere, og har ganske forskelligartede syn på hvad det egentlig var at "Gud i det høje" havde tænkt sig. Nogle gange med stor interesse for bibelvers som kan bruges til fordømmelse.
Indenfor konceptet med udlægning af de "hellige" skrifter, er forskellen på disse retninger (kirker) "blot" en teologisk uoverensstemmelse. Alle kan med tilsvarende ret hævde at deres selektion af bibelvers jo er hvad der står. Det ses som noget helligt, Guds ord. Kun "vejledernes" egen personlige dagsorden påvirker hvilken slags sentenser de plukker. Den teologiske uenighed kan ikke afklares, så længe basis er "Guds ord".
Det logiske problem er ikke at der vælges ud og trækkes frem. Det er en nødvendighed. Problemet er at når Bibelen ses som et fastlåst sæt hellige skrifter, er diamentralt modsatte tolkninger ligeværdige. Og derved kan helt forskellige præmisser tolkes som bibelske, uden at personen påtager sig det personlige ansvar for sin moral.
Vi mennesker er nødt til at have værdier, og disse præger modstridende opfattelser af hvad der er "rationel" sandhed. Dette værdiord forudsætter nemlig enighed om hvad der er godt og skidt, hvordan der måles. Dette kan også kaldes for tro, ja, og jeg er ikke imod filosofiske overvejelser omkring værdier blot fordi de står i Bibelen. Det bliver de heller ikke mere værdifulde af.
Ondskabsfuldhed i større stil er sammenhængende at have en kraftig ideologi, som ses som så vigtig at det er en nødvendig omkostning at rydde modstandere af vejen, eller i det mindste undertrykke dem. Disse "sandhedshævdende" ideologier er ofte religiøse, men der ses dog at despoter finder andre ideologiske grundlag.
Langt de fleste voldsomme despoter har dog haft et tæt samarbejde med en kirke, til gensidig inspiration, gavn og glæde. Logisk nok gør kirkerne bagefter meget for at omskrive historien til at fornægte deres samarbejde og velsignelse.
Fra en telefonsamtale med George W. Bush kunne Jacques Chirac referere følgende skræmmende stump religiøs fanatisme:
"Gog and Magog are at work in the Middle East.... The biblical prophecies are being fulfilled.... This confrontation is willed by God, who wants to use this conflict to erase his people’s enemies before a New Age begins."
Lige forinden havde Bush appelleret til deres "fælles kristne tro". Det er en reference til konflikten mellem jøderne og babylonierne, det hovedtema i det gamle testamente som mine pluk om at knuse børn også kommer fra. Og den geografiske region som nu er Irak. Bush's krig dér var altså hans udlægning af "Guds vilje". Jeg vil gå ud fra at han havde kørt sin stemning op med "passende" voldsforherligende skriftsteder. Med i billedet hører at Saddam Hussein yndede at se sig som efterfølger til de Babylonske Nebukadnesar konger.
Mine overvejelser om de store problemer som hellige urørlige voldelige skrifter giver, gælder i øvrigt for alle tre store religiøse retninger udspringende fra Mellemøsten. Korstogene bidrog stærkt til at cementere fjendskaberne.
Dobbelte negationer er det nemt at løbe sur i, det kender jeg selv. Her bliver dog "sjovt" af at du faktisk havde "balance i regnskabet", ved at du skriver at jeg "ikke er intolerant". :-)
Men jeg er helt med på at det at skrive sådanne lange kommentarer nemt kommer til at ske uden så grundig korrekturlæsning (me too) så jeg sidder ikke med rød pen. Kun ved mere udpræget uklarhed (som der ikke var her) kan jeg få behov for at pointere noget som jeg ikke kan få til at passe....
Jeg har forresten også set et par moderate aftryk af eget hastværk i tidligere kommentar :-)
Man kan vel også se noget positivt i at de forskellige religiøse skrifter vel ikke har noget at lade "de andre høre" mht. brutale uhyrligheder. Uden at have læst noget som helst mener jeg bare at kunne konstatere at lige meget hvilken tro man bekender sig til skal man bare have investeret i tilstrækkeligt mange kummefrysere for at køle lidt af. Forstået sådan at religiøse uoverensstemmelser pludselig bliver til sociale uoverensstemmelser når den materielle levestandard stiger. Og sociale problemer kan man bestemt gøre noget ved. Det kræver mere vilje end tro,- tror jeg nok.
Brutale uhyrligheder dyrkes dog netop af dem som har mere sjov ud af en flammekaster frem for en kummefryser. Og så har de svært ved at indse at de ikke har noget at lade modparten høre, for det ville jo forstyrre ekstasen over at kæmpe en hellig krig.
Du har ret i din observation af at religiøse uoverensstemmelser hænger tæt sammen med sociale grupper og stridigheder, når der kommer mulighed for at bruge det materielle som basis for "dem og os".
Det ses netop ofte i ulande at stridigheder kølner af, når og hvis der er nogen som finder viljen til at behandle udsatte grupper godt, og lade levestandarden stige. Jeg kommer forresten i tanker om at to af de mest effektive redskaber for social udvikling er prævention og vaskemaskiner. Herved frigøres kvinder fra en undertrykt livsopgave, og kan til gengæld gøre mere ud af de færre og sundere børn. Gode vilkår giver ikke grobund for en utilfredshed, som religiøse fanatikere kan udnytte til at dyrke væbnede konflikter.
Og det er netop for at fratage ekstremisterne deres religiøse argumentation, at jeg ønsker mig at religionerne gør op med at de "hellige skrifter" er "Guds ord" og udtryk for sandheder af en størrelse som mennesker ikke må stille spørgsmålstegn ved.
Forresten - når jeg brugte vittighedstegningen med præsten og det uheldigt valgte skriftsted til en barnedåb, var det også fordi det er præsten selv der blev chokeret over hvad der egentlig står i Bibelen. Hvad han prædiker. Der er håb for ham :-)
Send en kommentar