Logo sommerfugl

onsdag den 16. maj 2012

Labels are for clothes, not people

Labels are for clothes, not people


4 comments:

Lady in Lilac sagde ...

Sejt - og meningen er klar, men jo også meget idealistisk, i hvert fald, hvis man tænker på det rent sproglige. Vi har jo brug for betegnelsler for at kunne kommunikere og der kan også være stolthed og identitet forbundet med en betegnelse som man frivilligt ønaker at fremhæve: "I´m black and I´m proud"!
Men jeg forstår godt, at det handler om især udsagnet: 100 % human - uanset hvilke betegnelser man iøvrigt kan anvende om sin eller andres person. Dét burde bare for fanden da ikke være nødvendigt at gøre opmærksom på. Men det er det jo desværre nok, stadigvæk.

tosommerfugle sagde ...

Etiketter, som begreb om mennesker, dækker (!) mere end blot det lavpraktiske i at have et ord som redskab for at kommunikere, i situationer hvor det ikke er blandet sammen med fordomme.

Fx har jeg en stor næse, men det danner jo ikke basis for at indgå i en gruppe af stornæsede, som værende udtryk for en nyttig sortering, eller at de stornæsede ses som et problem.

Tilsvarende kan det da være praktisk at omtale en person som rødhåret, det kan hjælpe med genkendelse. Det bliver først til en etiket hvis det rodes sammen med gruppe-forestillinger, fx om rødhårede som nogle hysteriske og besværlige mennesker.

"I'm black and I'm proud" kan jeg da have sympati for i kraft af bruge etiketten til at imødegå at det skulle være noget negativt. Sat på sylespidsen er det dog en form for racisme, hvis det indebærer at hudfarven er en definerende egenskab, noget der fortæller noget vigtigt.

Medierne har en sjov fetich for nødvendigvis at sætte et par "sorteringsord" på når en person omtales. Alderen er hyppigt brug her, og har da også den pointe at det indikerer noget om hvor langt et menneske er i livet. Her synes jeg at mennesker skulle udvikle sig til at fx "sort" kan bruges på niveau med fx "rødhåret" uden at noget tror at det fortæller en masse om personen.

Hvis noget spørger mig "hvad er du?" er jeg mest tilbøjelig til at svare "jeg er mig". For jeg kan ikke reducere mig til en etiket der med ét ord kan udtrykke noget centralt om mig!

Unknown sagde ...

Det billede er så forkert. Hvorfor har den homoseksuelle og den sorte ikke tøj på når nu reklamen netop går på at det det ikke er for mennesker og hvorfor sidestilles homoseksuelle og sorte med muslimer? Hudfarve og seksualitet er ikke et valg vi tager. Det er trosretninger til gengæld og derfor kan man ikke sammenligne de begreber!

tosommerfugle sagde ...

Hvis du anstrenger dig tilstrækkeligt, kan du jo altid finde noget der kan tolkes i en retning, som politisk korrekthed kan udlægge som et problem. En meget, meget klart begrundet sidestilling mellem alle tre grupper er at de ofte udsættes for diskrimination og fordomme, altså at folk tager mere stilling til etiketten end til mennesket. Dermed er der ikke brug for at se anden sidestilling bag det budskab som billedet har.

Med denne vinkel er det uvæsentligt om etiketten kommer af noget medfødt, miljø, geografi, social klasse eller bevidst valg om noget der ikke skader andre. Der kunne selvfølgelig laves en længere liste med tilsvarende etiketter som ofte tilskrives langt mere end det reelle indhold, som fx veganer, skizofren, overvægtig, eller Bieber-fan :-)

Etiketten er kun relevant hvis den er reelt nyttig, fx ville jeg da se det som naturligt at undgå sprogbrug eller opførsel som har særlig risiko for at støde en som jeg møder, ikke kun i forhold til religion, seksualitet eller hudfarve.

Logo sommerfugl