På Fyn står en mand til at blive retsforfulgt, anklaget for at have hjulpet sin far med at dø. Den gamle og dødeligt syge mand ønskede at forlade livet, og havde umiddelbart set en god grund til at vælge at begå selvmord. Livet skal jo ikke være en skæbne værre end døden.
Til TV2 Fyn fortæller den 60-årige søn:
Min 85-årige far fik sat foden af og havde ikke langt igen. Han havde smerter og ønskede blot at komme væk. Jeg gav ham derfor pillerne, men de virkede ikke efter hensigten.
Pillerne var morfin, 94 tabletter blev knust og blandet med yoghurt. Jeg er bange for at den portion havde været mere livsfarlig for sønnen selv, end for faderen, og selvmordsforsøget lykkedes jo desværre heller ikke. Når lægerne havde udskrevet morfinpiller, må det være fordi den gamle mand havde svære smerter. Det er helt konsistent med en amputeret fod, det ser meget skidt ud når lægerne (typisk pga koldbrand) skærer døde dele af gamle kroppe. Morfin giver en tilvænning, og der skal større doser til for at få samme virkning. Chancen for hjertestop falder tilsvarende. Kort sagt er morfin ikke egnet som selvmordsmetode, for nogen som allerede får denne medicin. Uheldigvis.
Hjemmehjælpen undede vist ikke manden at dø, og tilkaldte politi og ambulance. To uger senere døde den syge far endelig på et plejehjem, og lægerne kan ikke sige at det skete på grund af morfinblandingen. Og alligevel skal sønnen stilles for retten, sigtet for hjælp til et mislykket selvmordsforsøg. En meningsløs juridisk skueproces.
Jeg blev chokeret, da jeg fik et brev om at jeg skal i retten for forsøg på drab. Sådan har jeg aldrig set på det. Min far ønskede jo at dø, fortæller sønnen.
Denne type sager er meget sjældne i Danmark, og sagen kommer næste uge for Retten i Odense. Sønnen vil tilsyneladende ikke fornægte sit forsøg på at bidstå sin far til allersidst, så det må blive op til retten om den kærlige søn skal fængsles for sin uselviske handling. Måske "nøjes" de med en betinget dom, der er jo næppe udsigt til gentagelser.
Jeg har selv været retsforfulgt i en sag med flere lighedspunkter. Min kæreste havde god grund til et selvmord, med min viden, støtte og nærhed. Hendes sidste måltid var forresten yoghurt. Politiet spurgte ind til om der var konkrete omstændigheder som kunne kaldes "hjælp til selvmord", men på basis af min forklaring blev det i stedet til en sær sigtelse for ikke at hjælpe et menneske i livsfare. Juridisk misbrug af en paragraf, som er god og fornuftig omkring sager med fx at svigte ofre for trafikulykker. Det lykkedes dog for domstolen at sno sig udenom at dømme mig efter straffeloven.
Selvmord er ikke forbudt, og engang imellem er der nogen som har en god og gennemtænkt grund til dette. Med mindre der er tegn på forkerte motiver, kan jeg virkelig ikke se at der er brug for at slå de pårørende i hartkorn med forbrydere, når de ikke svigter i denne svære situation. Ikke er krystere.
- Politiken/Ritzau:
Søn anklaget for at hjælpe far til selvmord: Gav ham 94 morfinpiller - Fyens.dk:
Morfin i yoghurten: Fynsk mand anklaget for at hjælpe far til selvmord - Kristeligt Dagblad:
Fynbo anklaget for at hjælpe far med aktiv dødshjælp - DR Nyheder:
Fynsk mand skal dømmes for at hjælpe sin far til at dø
DIN MENING: Skal sønnen dømmes? - dr.dk/Nyheder
Se også:
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Jeg forstår det ganske enkelt ikke.
Hvor er det synd for både far og søn at de ikke sammen i ro og mag kunne lade livet slutte for ham og han kunne få fred.
Der er ingen tvivl om at den handling kræver styrke og mod.
Det er så ligetil at det selvfølgelig bør være acceptabelt og lovligt - bød vi vores hund det ville vi blive anklaget for dyremishandling hvis ikke den blev aflivet..
Mord handler jo om at berøve nogen livet, og straffeloven ville her være overflødig hvis alle kunne finde ud af at behandle hinanden ordentligt. Denne sag er jo netop noget helt andet, når faderen frivilligt vil give livet fra sig, uden at det kan ses som udtryk for en midlertidig og overkommelig krise.
Schweiz har her en fornuftig lovgivning, således at hjælp til selvmord kun er strafbart hvis det sker af egennyttige grunde. Hvis det var i en dårlig krimi, kunne dette misbruges, men i virkelighedens verden fungerer det rigtigt godt - undtagen set fra dem som kalder det for en utilgivelig dødssynd (!) at nogen vil have lov til at afkorte dødsprocessen lidt.
Sønnens involvering kræver ganske rigtigt styrke og mod. Stor ros til ham fra min side, jeg kender jo en lignende situation indefra.
Der er jo moralsk forskel på mennesker og dyr, på den måde at en aflivning også sker af andre årsager end dødssyge dyr. Men det er jo blot en yderligere grund til at et menneske, som kan overskue situationen, kan have et rimeligt ønske om at få hjælp til at dø. Uden at skulle påtvinges nedturens sidste trin.
Det er tyrannisk at vi indirekte tvinger folk til at begå selvmord "i god tid", hvis de vil beskytte sig mod risikoen for at livets sidste faser udvikler sig til noget hæsligt. Jeg mener at selvmordsraten blandt gamle mennesker ville falde, hvis de fik den tryghed at vide at de havde en "nødudgang", hvis nu...
Livsvilkårene for den værste lille del af de døende kan være så barske, at det ville være afskyelig tortur at udsætte nogen for det. Det sker indirekte ved ikke at tillade en frivillig exit fra et liv i fysisk sammenbrud.
Og denne sag illustrerer problematikken så glimrende....
Kommer til at tænke på en oplevelse fra jeg var bare 20 år og arbejde på plejehjem.
En kvinde med sclerose - var måske 40 år gammel, som en aften sagde " jeg er så syg jeg ikke engang kan tage mit eget liv"
Hun har gennem årene været en del i mine tanker og er bestemt medvirkende til jeg har talt med mine nærmeste om hvad ønsker der er til livets udgang.
"For syg til selvmord" er jo ganske rigtigt et tankevækkende perspektiv. "Hvis det nu var mig"...
Det ville være en stor lettelse at vide at have en "nødbremse", og et bedre grundlag for lige at tage en dag til med. Lovgivningen i USA (Oregon og Washington) tillader at dødssyge kan have midlet liggende, og selv vælge dagen. Mange af dem dør uden at bruge det, men de slap for frygten for at det blev til at sidde fast i noget som føles for elendigt.
Den med at ansatte i plejesektoren kommer i kontakt med ønske om at dø er langt fra nogen sjældenhed. Fornylig skrev jeg om en undersøgelse, der viser at to femtedele af SOSU FOA medlemmer havde været ude for selvmord, forsøg derpå, eller direkte en bøn om at få hjælp til at dø. Jeg går ud fra at mange flere havde været ude for at ældre snakkede om sådanne tanker.
> Sosu arbejdsmiljø-problem: Ældre-selvmord
Det må ikke være rart at kunne indse det rimelige i ønsket, og samtidig være nødt til at afvise totalt.
Send en kommentar