Den fynske maler Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) arbejdede sine sidste mange år med meget kønne billeder af livet på landet, udtrykt som harmonisk idyl. Disse veludførte glansbilleder kan nærmest kaldes kedelige. Men de sødladne stokroseidyller har sikkert været nemme at sælge, til folk som ønskede sig hyggelige billeder over sofaen. Og han skulle jo også leve.
Tidligt i sin karriere, omkring "det moderne gennembrud" arbejdede han med krasse socialrealistiske billeder, med en symbolik der pegede en meget kritisk finger ad samfundet og dets klasseskel. Hans mest kendte maleri, Udslidt, sikrede ham berømmelse.
En dreng møder døden, af H.A. Brendekilde
Dette dystre maleri viser en lille dreng, som har forsøgt at finde lidt læ for kulden. Miljøet udstråler fattigdom, måske et lille fiskerleje. Et barn uden et hjem at være i, må siges at være i en kritisk situation. Kold, våd, sulten og ensom. Øverst på den forfaldne trævæg hænger et skilt, der starter med "pladshunden". Et sted med en stor sulten vagthund var næppe et trygt sted for et forhutlet barn.
En stor mand har fundet den lille, og rækker en omsorgsfuld hånd ud. Nu er der hjælp, kom med mig. Hans anden hånd holder en le. Symbolikken er klokkeklar, "manden med leen" er kommet. Dødens engel vil befri det bange barn fra sin triste skæbne. Når der åbenbart ikke var nogen i samfundet som ville tage hånd om barnet, blev døden den nådige hjælper. Tolket på denne måde er maleriet en meget klar parallel til H. C. Andersens eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne", hvor døden i skikkelse af bedstemoderen gav barnet den varme og kærlighed, som det ikke fik i sit barske liv.
Billedets budskab var selvfølgelig ikke at hylde døden, men at inspirere tilskueren til at tænke over sin velbjergede rolle i et samfund som lod fattige børn dø i elendighed. Det måtte da kunne gøres bedre. Et prik til samvittigheden. Av. En kritiker udtrykte sin "væmmelse ved den Plumphed, den Mangel paa kunstnerisk Finfølelse og Storhed, der er blevet raadende i dansk Kunst i de senere Aar!". Forventningen var at malerier skulle glorificere religion, mytologi eller samfundets øvre klasser. Eller i det mindste være pæne, ufarlige og pyntelige.
Set i denne sammenhænge var det påfaldende hvordan H. A. Brendekilde skiftede stil til ufarlige idylliseringer af landlivet. Sukkersøde dekorationer til borgerskabets stuer. Han har næppe selv overset ironien. Måske kunderne havde? Det er ikke sikkert at de ulejligede sig med nærmere analyse.
Nyere opslag
Opslag
17 comments:
"Vores (kunstnerens) eneste berettigelse, hvis der findes nogen, er at vi må tale, på den måde som vi nu kan, for dem som ikke kan tale for sig selv. (...)
Det skønne står på kort og på lang sigt bare i tjeneste for menneskers lidelser og frihed. Den lektie han må lære om det skønne er, at han anvender det på rette måde, ikke egoistisk uden om det krævende broderskab. Det skønne, opfattet på den måde, har aldrig undertrykt nogen. I årtusinder har det skønne hver dag og hvert sekund trøstet millioner undertrkte mennesker, og imellem dem har nogen af dem fundet en befrielse". (lille uddrag fra Camus´nobelpris forelæsning om kunstnerens rolle).
Der er utroligt mange guldkorn om kunstens funktion og kunstnerens rolle i Camus tale, men lige det her, synes jeg passer rigtig godt til de overvejelser du gør dig ifm. dette her billede og Brendekilde. Hvad mon han selv ville sige til det.... og hvorfor mon han holdt op med at give stemme til dem der ellers ikke fik mulighed for at udtrykke sig.
Brendekildes udvikling til salonmaler er det fristende at se i sammenhænge med udviklingen i hans liv. Han startede som en ung og fattig maler uden egen bolig, og ikke altid aftensmad. Som kendt maler faldt han ind i borgerskabet, og blev gift. Harmonien i hans liv inviterede vel til til at blive afspejlet i hans kunst.
En betragtning er måske også at han gennem sin rolle i det moderne gennembrud havde været med til skubbe til samfundet. Selv om alt ikke var perfekt, var der taget fat i at gøre noget ved de sociale forhold for de fattigste.
Brendekilde kunne med god samvittighed sige at han havde gjort en forskel, og ikke "behøvede" blive i kampen. Han havde allerede givet stemme på et godt sted.
Men det er jo alligevel lidt meget at skifte til hvad nogen har kaldt for rutinemæssigt og uambitiøst. Måske kan det sige at selve kontrasten er en påmindelse om hans "tunge" værker....
Men han havde jo nok skabt sig et noget stærkere eftermæle ved ikke blot at give kunderne hvad de efterspurgte så ivrigt. Ved at se sin berettigelse i forhold til det ideal som Albert Camus gjorde til et vilkår.
Jeg håber du kan hjælpe mig med, hvor du har billedet fra.
Da jeg gerne vil bruge det i min undervisning.
Venlig hilsen Christina
Brendekilde maleriet egner sig da også fint som afsæt omkring undervisning.
Så vidt jeg husker fandt jeg billedet på en fjernøstlig side med en række malerier af H.A. Brendekilde. Ved en ny billedsøgning fandt jeg det bl.a. på nogle kinesiske sider, uden kildeangivelse. Tilsvarende på denne lidt pænere udseende koreanske side:
daydreaming5.tistory.com/3352
Det er uklart hvordan den samling er opstået, og der er vist også et par malerier af anden oprindelse med, men hovedsagelig ser det ud som om en eller anden fandt en rimelig kilde. Og der er da også en del af de pyntelige stokrosemalerier.
Jeg var selv lidt skeptisk omkring troværdigheden, men fandt frem til at billedet også gengives på siden Hovedværker af H.A. Brendekilde fra Bruun Rasmussen. Her udlægger skribenten det med disse ord:
Et andet yderst interessant billede fra kunstnerens socialrealistiske værk viser den lille fattige pige, som skutter sig i den mørke aftenkulde. Dødens engel anes svagt over hende og bringer tankerne hen på den lille pige med svovlstikkerne. Brendekilde havde i sin barndom og ungdom selv oplevet fattigdom. Han voksede op under trange kår på landet på Fyn, og i starten af 1880’erne delte kunstneren det ene usle kammer efter det andet med sin nære ven, malerkollegaen L.A. Ring og de to havde ikke altid penge til mad. Det har utvivlsomt givet inspiration og indlevelse i mange af Brendekildes religiøse værker op gennem 1890’erne.
En Google søgning på "A boy meeting Death" brendekilde leder til sider som fortæller at maleriet den 22. april 2008 blev solgt fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og at størrelsen er 125x155 cm. Fx på Blouin Art Sales Index siden A boy meeting Death by Hans Andersen Brendekilde.
Jeg vil gætte på at fotografiet kommer fra en af disse sider med auktionsresultater.
hej, kan du sige mig hvornår billedet er malet?
mvh
Noget konkret årstal har jeg ikke set nogen steder, men det ser ud til at H.A. Brendekilde i 1894 lavede et maleri med lignende tema. I en krog ved at plankeværk sidder to børn som ikke ser ud til at have det godt, men en ung/voksen pige med blomsterkrans ser ud til at være kommet med mad og forsøg på hjælp. Over dem er der en skygge af en englelignede skikkelse. Dødens engel? Byliv i baggrunden.
Muligvis går teksten fra Bruun Rasmussen om "den lille fattige pige, som skutter sig i den mørke aftenkulde" på dette billede, og ikke den kraftigt symboliserede død som ses her.
Mit gæt er altså at billedet er malet omkring 1894. Det passer vel også med hans "socialrealistiske periode", hvor han slog sit navn fast gennem hovedværket "Udslidt" fra 1889.
Det her er den bedste blog jeg har set tudsind tak for den store hjælp :)
Hej, jeg skal til eksamen snart og har trukket DMG i kunstbilleder, jeg har valgt dette her billede. Kan du hjælpe mig med billedets opbygning, da jeg simpelthen er gået i stå?
Hilsen Issa
Billedets opbygning ved jeg ikke om der er så meget interessant at sige til. Det centrale er jo i midten, hvor maleriet i øvrigt kan ses som de omgivelser der markerer situationen. Lidt mindre mørke i højre side kan måske ses som at der er lys andre steder, men ikke hvor drengen sidder. Dødens skikkelse kan også siges at være venlig og omsorgsfuld, i modsætning til den dagligdags verden som barnet nu bliver befriet fra.
Hej.
Jeg er ved at analyserer "En dreng møder døden". Jeg er kørt lidt fast i temaet i billedet.
Jeg har selvfølgelig fundet det indlysende, at det handler om døden, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der ellers ligger i billedet.
Kan du fortælle mig lidt om linjerne i billedet, da jeg har svært ved at få øje på dem
At billedet handler om døden er jeg nu ikke så sikker på. Jeg ser snarere at det primære tema er fattigdom og elendighed. Det er jo kummerlige vilkår for drengen, når det bliver til at døden er bedre end det liv der ikke fik chancer for at blive godt.
Kun ud fra et religiøst perspektiv, med døden som overgang til et vidunderligt efterliv i Paradis, kan jeg se døden som et egentlig tema i billedet. Sådanne overtroiske budskaber ser jeg ikke Brendekilde som værende ude i her, hvor det i stedet bliver til kras og dyster socialrealisme.
Linier i billedet har jeg svært ved at sige så meget om. Måske kan det siges at være påfaldende med så mange skæve linier, der ikke peger så mange steder hen. Det passer også med det lukkede indtry, som det bastante plankeværk giver. Det er jo slut...
På torsdag skal jeg op i dette billede til eksamen. Jeg har kigget meget på billedet, analyseret det osv, men jeg har svært ved at finde de såkaldte "Guldkorn". Har du nogle ideer til, hvad det evt. kunne være?
"Såkaldte guldkorn" lyder som en henvisning til en definition. Hvad lyder den på?
Jeg ved ikke om mine overvejelser i blog indlæg og efterfølgende kommentarer her kan kaldes for "guldkorn", men jeg har da givet nogle perspektiver om en måde at se billedet på. Hvis du ønsker "mere", er det ikke nok med et så bredt spørgsmål.
Forresten har jeg nu igår også behandlet det omtalte lignende billede på bloggen:
> H.A. Brendekilde: Dødens engle?
hejsa
Jeg skal op i dette billede den 2. juni.
kan du sige lidt om perspektiv/ synsvinkel, og de centrale ting i billedet som er vigtigt at få med i en analyse?
Synsvinklen tror jeg ikke at der er så meget at sige om, og over at der netop ikke er så meget at sige. Perspektivet ligner det som en voksen tilskuer på kort afstand ville have, og er jo tydeligt hverken fugleperspektiv eller frøperspektiv. Det er netop også det perspektiv som "egnede" sig til at sætte gang i følelser og tanker hos tilskueren. "Hvordan ville du reagere hvis du var til stede?"
Centrale ting som jeg ser er allerede omtalt.
nogle der har en fuld analyse af det her billedet
Send en kommentar