Et kendt maleri af Frants Henningsen er det store billede "Forladt, dog ej af venner i nøden" (1888), der hænger på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Med en højde på ca. 189 cm, er oliemaleriet fra det moderne gennembrud i næsten naturlig størrelse, og en stærk præsentation af en fattig enlig mor med to børn. Som socialrealistisk maleri mindede det borgerskabet om de ringe vilkår på bunden af samfundet.
En ugift mor, med "horeunger" født udenfor ægteskab blev ellers stigmatiseret og foragtet som en ussel synder. Og nu valgte en kendt maler hende som motiv, uden at pakke det ind i et eventyr om "de lykkelige fattige". Hun behøver støtte, men er forladt. Et opstillet billede, med et meget konkret budskab. Det inviterer til kritisk analyse, for datidens velbjergede tilskuer.
Det handler ikke blot om at have få penge og laset tøj, men om liv og død. Moderen har næppe mulighed for at give sine børn gode vilkår, med et varmt og trygt hjem. Der er stor risiko for hyppige dødsårsager som lungebetændelse eller tuberkulose. Både kvinden og det største af børnene kikker direkte ud på tilskueren. Hvorfor har du forladt mig? Hjælp mig? Respekter mig? Der er dog en lysstråle i det mørke billede. Kan nogen give hende menneskeværdige livsvilkår?
Jeg fandt også en skitse til billedet, der fremhæver hvordan Frants Henningsen arbejdede med motivet, og hvad han lægger vægt på. På skitsen kikker moderen blot trist og sørgmodigt ud i luften, mens drengen er den som der er øjenkontakt med. Lyset blev ændret fra at være fladt til at fremhæve lys og mørke. En ring på væggen blev også tilføjet, og må være symbol på noget. En tolkning kunne være at hun står et sted som handler om hårdt arbejde, måske ved stalden, men hun må jo også tage sig af børnene. Eller måske som symbol på tomhed, at hun ikke har ring som tegn på tilknytning til en partner.
Måske skal den stående dreng ikke fortolkes som en søn, men som en ven i nøden. Hendes eneste støtte. Han gør hvad han kan.
Et par år tidligere havde Frants Henningsens bror, Erik Henningsen, malet billedet "Summum jus, summa injuria - Barnemordet", der også tager afsæt i en håbløs situation for en enlig og desperat mor.
- Danmarkshistorien.dk:
Forladt. Dog ej af Venner i Nøden. - Museum Tusculanums Forlag, Nina Javette Koefoed:
Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre
Nyere opslag
Opslag
41 comments:
Billedet er politisk aktuelt i disse tider, fordi det viser det man idag vill kalde et eksempel på "absolut fattigdom". I dagens debat er der mange som kun vil anerkende at fattigdom er = absolut fattigdom, og at alt andet er pyller . Efter min mening er det et kynisk standpunkt, der alt for let kan tage sig ud som et nødvendigt akademisk definitonsspøgsmål om hvad fattigdom er. Men det, at have alt for få penge er selvfølgelig et reelt problem også i dagens Danmark. Selv gratis glæder har som oftes en økonomisk udgift. Tag nu f.eks. en skovtur f.eks. med medbragt mad. Som velbemidlet vil man ikke skænke det en tanke hvad benzinen til Dyrehaven kostede. Som fattig vil det måske umuliggøre hele projektet, at den "gratis udflugt" kræver køb af et bestemt antal togbilletter, tur-retur. Som man selvfølgelig også er nødt til at købe dyrest mulig, fordi rabatmulighederne kræver det udlæg man ikke har. I det hele taget vil man som fattig være tvunget til at "vælge dyrt" i mange situtationer og f.eks. fravælge de udgifter der ikke vedrører det akutte, men går til forebyggende fremtidssikring som forsikringer og tandlægebesøg. Der er også ting man ikke lige kan låne ved naboen, som f.eks. strøm, som der jo bare lukkes for, hvis regningen ikke er blevet betalt.
Titlen med "Forladt, dog ej af venner i nøden" leder mine tanker hen mod det lys i mørket, som handler om at netop en ven i nøden kan være det der gør, at manglende økonomiske midler kan føles mindre belastende. Har man familie og venner der jævnligt inviterer til middag, som tilbyder hjælp til børnpasning, som giver børnene gaver til fødselsdage og jul og som tager dem med på ferie og med i sommerland, så er det klart at afsavnene bliver mindre for børnene.
Der er også mange organisationer der gør noget for at være netværk for dem uden et sådant netværk - dvs. de allermest udsatte. Og det er jo godt og vigtigt at de er der, men der er ikke megen "politisk stillingtagen" i de organisationer. Man hjælper dem som trænger hjælp, uden at kræve at modtageren gør noget (modsat det offentliges hjælp), men man accepterer dog det faktum, at vi har et samfund, hvor nogen er udstødte. Er det en præcmis man nødvendigvis skal acceptere?
Men jeg tror ikke det er de sociale forhold helt diffust, der afgør hvordan børnene klarer sig. Det er derimod helt bestemte handlinger, der præger børnene til evt. at blive risikobørn. Det er f.eks. morens afvisning af barnet der gør barnet udsat - ikke hendes sociale status. Er hun misbruger kan hun så måske lettere komme til at afvise barnet, men jeg kan godt lide den tankegang, at den sociale status, ikke derterminerer børnenes fremtidige liv og at den socialt udsatte mor eller far, rent faktisk kan gøre betydningsfuldt og afgørende rigtigt ift. børnene. Så børnene på billedet, de er ikke fortabte pga. "social arv", hvis deres mor trods fattigdommen giver børnene selvværdsfølelse og tryghed og ser dem. Så jeg tror børnene er håbet og lyset i billedet.
Fint billede sådan en 1. maj :-) og undskyld kommentaren blev så skrækkelig lang.
"Det er dyrt at være fattig" hedder det jo. Og begrebet "absolut fattigdom" bliver netop distancerende, når det at leve skal være mere end blot at kunne overleve. Der er brug for råderum til "lidt ekstra", og måske vejledning til at finde de mest økonomiske løsninger... Og ja, et støttende netværk - især hvis børn ikke skal leve med alt for mange afsavn.
Hvis "vi" ikke vil acceptere en præmis om at nogle er udstødte, kræver det jo at "de andre" lader være med at udstøde, men rummer. Og det er vist udemokratisk.
Ja, det kræver ikke høj social status at være en god forælder, men vilje og kreativitet til at gøre sit bedste. Det er vigtigere end at leve op til en målestok, også selv om det kan være kompliceret at flytte fokus væk fra at det materielle er i centrum.
Lange kommentarer er der ikke noget skrækkeligt ved :-) Det er jo også noget som giver god perspektiv når andre læsere finder ind på et indlæg på bloggen...
Hvordan er det med linjerne og det gyldne snit i dette billede?
Det gyldne snit, som generelt princip for skønhed og komposition af billeder, ser jeg som en myte med karakter af overtro og religiøs tænkning - eller lidt pænere sagt, en gammel tradition der lyder så godt at mange ønsker sig at den skal være sand. Det har jeg udbredt mig om i et andet blog indlæg:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse
Den meget korte udgave er at de fire linjer, som ca. deler siderne i trediedele, næsten altid vil være i nærheden af noget af betydning i billedet, da det oftest ville være unaturligt at placere disse ude ved kanten, og i midten kan der kun være én ting.
Der er nok ikke så mange muligheder for at studere linjer i maleriet, der er jo ikke mange objekter i syne, ud over de tre subjekter. En observation kunne være at de tre hoveder er nogenlunde på linje, hvilket måske kan fortolkes som en understregning af at moderen og børnene er knyttet sammen. En anden strøtanke er at kvinden står solidt plantet, centralt og i balance, og har mod til at møde tilskuerens øjne med en indirekte bøn om hjælp.
Tusind tak for svar!
Har lige et sidste der vedrører budskabet?
Budskabet ligger nok mest i hvem det forventede publikum til kunstværket var. Netop ikke de fattige, men det velbjergede borgerskab, der blev mindet om den sociale nød som datidens udvikling og gamle moralske dogmer skabte.
Når mennesker hverken er onde eller uden samvittighed, var det (sammen med andre socialrealistiske værker) en slags debatindlæg, hvor det lykkedes at præge samfundet i retning af at indføre rammer for social sikkerhed. Med et moderne begreb kan siges at for stor liberalisme "kostede" for mange tabte mennesker....
Hvordan kan man perspektivere det her billede med samtiden?
Et nutidigt, og meget udpræget eksempel på at være "forladt", af dem som kunne hjælpe, er når flygtninge i stor nød blot møder lukkede døre og politisk dæmonisering, med stor nedladenhed og "skrup dog af". Mange dør jo, eller proppes ind i lejre som både konceptuelt og praktisk kan kaldes for koncentrations-lejre. Selv om disse da ikke er centre for folkemord (som i det uhyggelige historisk berømte eksempel), giver det jo god grund til opgivende blikke. Flygtninge bliver jo aktivt forhindret i at søge sig et nogenlunde normalt liv, men forventes at klare sig i lang tid under meget minimale forhold.
Forladt. Er der venner i nøden?
Jeg har trukket kønsroller og har derfor valgt at analysere dette billede, men ville lige høre om der var noget skal lægge særligt mærke til eller undersøge nærmere, angående kønsroller, når jeg analyserer billedet?
Hvad du "skal" lægge særligt mærke til afhænger vel primært af hvilket syn på kønsroller du vil præge din udlægning med.
Mit syn på historiske kønsroller er at de ikke var lavet for at diskriminere, men som en form for arbejdsfordeling og byttehandel. Manden kom med kræfter til hårdt fysisk arbejde, og kvinden kom med evnen til at få børn. Begge havde altså noget som var et stort behov for den anden, så der var basis for at indgå en handel, et samarbejde.
Som en del af "betalingen" for muligheden for at få børn, fik manden som absolut pligt at beskytte og forsørge både konen og deres børn, og han måtte ikke bruge sin arbejdskraft på andre kvinder. Lige meget hvad der skete, ville det være et meget alvorligt svigt hvis manden ikke satte livet ind på at opfylde disse pligter. Bogstavelig talt livet.
Kvindens pligter var at lade være med at få børn (dyrke sex) med andre, at lade sig beskytte, og stå for det meste af husholdningen. Det at få børn var en stor indsats, med høj børnedødelighed, og ikke sjældent døde kvinder i barselssengen. Det var nødvendigt for kvinden med mandens beskyttelse og forsørgelse. Ikke som mindreværdig, men som et menneske med andre styrker og svagheder. Mandens pligt til beskyttelse og forsørgelse var samtidig en helt central og værdifuld rettighed for hende, hvor hun langt hen ad vejen kunne disponere over resultatet af hans arbejdskraft.
Livet kunne være hårdt for begge parter, men denne handel gjorde at begge maksimerede deres chancer for at få børn og børnebørn. Ingen af dem kunne løfte denne livsvigtige opgave alene. Med "livsvigtig" tænker jeg ikke personligt, men når landsbyen skulle fungere generation efter generation, var det helt nødvendigt at alle "gjorde deres borgerpligt" omkring at sætte næste generation i verden. Uden børn ville landsbyen jo dø ud.
Kønsrollerne var meget faste, fordi det var en model der fungerede når hårdt arbejde var den altovervejende måde at kunne forsørge sig selv og familien. Og betydningen af at beskytte "kvinder og børn" så meget som praktisk muligt.
Maleriet viser jo så en kvinde som er forladt, altså at en mand har svigtet den sociale/menneskelige kontrakt om at forsørge og beskytte moderen og deres fælles afkom. Der kan tolkes mange forskellige historier ind i billedet. Ud over en svigefuld mand (som jeg har været inde på tidligere), kunne det jo være at han er blevet dræbt under udøvelsen af sine pligter til hende. Hvad der end er sket, står hun med et problem. Hun er forladt, og eksistensen for både hende og børn er truet.
Med den tid billedet er fra, præges situationen også af industrialiseringen, hvor de store byer gjorde den sociale kontrol af den "forplantningsmæssige kontrakt" langt mindre, så der var mere brug for at samfundet kunne tage sig af de kvinder/børn som stod uden forsøger, hvordan det end måtte være sket. Det var enklere i landsbyen når fællesskabet kunne se at det var nødvendigt at finde en løsning.
Kønsroller kan jo ses på mange måder, men jeg synes at det er belysende at tage afsæt i pligter og rettigheder omkring et samarbejde om at kunne føre slægten videre. Det var ikke nogen kønskamp.
Hej
Jeg har trukket "Kvindeskæbner" og har derfor valgt at analysere dette billede.
Jeg gad godt at vide hvad ringen på vægen symboliserer:)
Ringen har jeg allerede skrevet lidt om i selve blog indlægget. Miljøet kunne ligne noget i retning af en baggård, hvor ringen kunne være et stykke praktisk inventar til at binde ting eller dyr fast. Der kan måske læses en symbolik i at hun opholder sig sådan et sted, at det er hvad hendes status, hendes "værd" er. I samme gruppe som husdyr, måske slagtedyr. Lavere end tyende.
Som nævnt kunne der, ret spekulativt, også digtes en tolkning i sammenhæng med at billedet tydeligt viser at hun ikke har ring på fingeren, ikke en mand der kan forsørge hende og barn. Ringen er tom, som hendes udsigter.
hej,
jeg har trykket social uretfærdighed og har valgt at analysere dette billede.
noget man skal lægge særligt mærke til eller gode ting at sige om billedet?
Det mest bemærkelsesværdige er måske det at samfundet ofte svigtede kvinder i hendes situation, og den socialrealistiske malerkunst var med til at gøre problematikken synlig nok til at der blev lavet forbedringer. Et andet maleri tager afsæt i samme problemstilling, på en lidt anden måde, men jeg vil foreslå at læse kommentarerne til:
> Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria - Barnemordet.
Hej
jeg har trukket en bøgeskov i maj og valgt at perspektivere til dette billede, er der nogle sammenligninger og modsætninger?
Hvis du selv har valgt et så stilistisk forskelligt maleri at perspektivere til, må du jo allerede have gjort dig nogle tanker om hvordan de kan kobles. Jeg har ikke umiddelbart (uden at gøre et stykke arbejde med at tænke tingene igennem) noget bud, så jeg må jo overlade det til dig at køre videre i dine tankebaner :-)
Hej
Jeg ville bare lige høre din mening om hvorvidt maleriet og kvinden fortæller noget om kvindernes situation i den tid den er malet i, nemlig det moderne gennembrud?
Svaret er: Ja
Hvis du tænkte på hvad det fortæller, må du jo tage at læse hvad der allerede er skrevet her, og også på tekst, spørgsmål og svar til Summum jus, summa injuria - Barnemordet, hvor der også er yderligere henvisninger til relevante tekster.
Hej, jeg vil gerne høre hvilket miljø du tror de står henne. Det er det moderne gennembrud, men vi er ikke helt sikrer på hvilken placering de står på, kan du hjælpe?
Tjah, hvad jeg allerede har skrevet om miljø er:
1. En tolkning kunne være at hun står et sted som handler om hårdt arbejde, måske ved stalden [...]
2. Miljøet kunne ligne noget i retning af en baggård, hvor ringen kunne være et stykke praktisk inventar til at binde ting eller dyr fast. Der kan måske læses en symbolik i at hun opholder sig sådan et sted, at det er hvad hendes status, hendes "værd" er. I samme gruppe som husdyr, måske slagtedyr. Lavere end tyende. [...]
Sagt på en anden måde, hun er helt, helt ned på bunden. Forladt. Med ret begrænsede muligheder. Hun er ikke på et sted som kunne ses som trygt for en ung mor med små børn, ikke noget som kan kaldes "hjem". Og det er hvor hun er, et mørkt og beskidt sted. Hun står i en lysstråle, som kommer udefra, men har ikke mere end dette lille lysglimt.
Hej. Hvordan er de sociale forhold på dette maleri?
Grydeklare svar på spørgsmål fra opgaver er ikke hvad jeg er ude på at give mine bud på. Hvis du lige tog og fulgte opfordringen til først at læse tidligere spørgsmål/svar, kunne du se at der allerede er en del betragtninger som kan ses som udtryk for et syn på de sociale forhold i den verden som værket er en lille flig af. Men det er op til dig selv at komme til en forståelse som kan nedfældes i dine egne ord.
Hej. Jeg har valgt at perspektivere dette maleri til Erik henningsens maleri 'sat ud'. Mit spørgsmål er, hvordan skal titlen 'Dog ej af venner i nøden' tolkes? På forhånd tak:)
Hej. Jeg er i gang med min dansk eksamen, men jeg er meget i tvivl om, hvordan titlen 'dog ej af venner i nøden' skal tolkes?
På forhånd tak:)
"Måske skal den stående dreng ikke fortolkes som en søn, men som en ven i nøden. Hendes eneste støtte. Han gør hvad han kan" skrev jeg jo under billedet.
Bredere set kunne det måske også være en titel valgt ud fra en hensigt om at den mere velstående betragter af billedet netop skulle stille sig spørgsmålet om hvordan det skal forstås. Sceneriet kan jo siges at egne sig ganske meget til at tilskueren ønsker at der dog er nogen der hjælper moderen og børnene i nøden. Men hvem? Familien er forladt, uden nogen der føler ansvar for at de skal hjælpe, men der er netop brug for hjælp. Billedet kan ses som et debatindlæg i den samfundsdebat som udviklede sig til at der blev lavet sociale organisationer til at hjælpe enlige fattige mødre. Senere kom der så et mere systematisk socialt sikkerhedsnet.
Måske tænkte tilskueren noget i retning af "skulle jeg bruge lidt af mit overskud" på at være ven i nøden, i stedet for at ganske mange måtte leve i stor elendighed, når storbyen jo gjorde det nemmere for alle andre at tænke "det er jo ikke mit bord", og blot se den anden vej. Kvinden her gør det svært at "glemme" behovet for hjælp.
Hej.
jeg ville lige spørger om linjer samt vægtningen på maleriet.
Tjah, med den meget enkle centralkomposition er der sådan set ikke så meget at udpensle omkring linjer og vægtning. Linjer er der allerede skrevet lidt om ved et tidligere spørgsmål, og vægtning kan jeg højst se i sammenhæng med brugen af lys, som der også allerede er skrevet om her.
hej.
jeg skal perspektivere dette billede til det moderne gennembrud. Men har brug for lidt hjælp, derfor håber jeg du vil hjælpe
Jeg vil foreslå at læse kommentarer her, samt på andre linkede blog indlæg her. Så brede spørgsmål har jeg ikke svar på, det er jo dig der skal løse en opgave. Men hvis du har mere konkrete tanker, er der da større chance for at jeg kunne finde på at have et syn derpå.....
Hej.
Hvordan ved man at børnene på billedet er såkaldte “horeunger”? Og ved man hvad der skete med faderen?
Mvh.
Et genrebillede som dette handler ikke om en konkret kvinde, og derfor er det ikke relevant at tænke på at have fakta om børnene eller faderen. Maleriet formidler en lille historie som i datiden var ganske realistisk og en ikke sjælden del af datidens virkelighed.
Når jeg skriver om "horeunger" og en fraværende faderfigur er det altså fordi jeg tager afsæt i en viden om den sociale virkelighed for en del unge kvinder dengang maleriet blev til, som en visuel illustration, i tråd med at der også var tilsvarende litteratur, og socialt bevidste debattører som kæmpede for bedre vilkår.
Jeg tror ikke at datidens publikum til kunstværket spurgte til hvem det var, eller hvad historien var, det var der ikke brug for. Sådan var virkeligheden, men det kan måske siges at det mere velbjergede publikum som kom på de "fine" kunstudstillinger gerne ville "glemme" forholdende for de fattige, i deres daglige trummerum, og kunne have brug for en kraftig påmindelse.
Et spark som forhåbentlig kunne bidrage til at de arbejdede for de sociale fremskridt der da også kom dengang, omend ikke så hurtigt.
Hej,
Jeg ville spørge om du havde nogle idéer til gode oplæsningsstykker til dette maleri?
På forhånd tak
Egentlig ikke, ud over måske hvad der fremgår af diskussionerne under andre allerede linkede blog indlæg.
hejsa jeg skal virkelig finde et oplæsningsstykke til "forladt. dog ej af venner i nøden" men jeg er helt blank på hvad der vil give mening at læse op. Pls hjælp:)
Du må være meget blank når du ikke så at umiddelbart foregående spørgsmål var om det samme ;-)
hej
Hvorfor er billedet lavet som det er?
Hej
Hvordan vil du sige billedets kontekst hænger sammen?
hej
Hvor vil du sige kompositionen er i dette billede
Jeg synes da ikke at jeg har gjort det svært at få øje på teksten:
Læs først tidligere spørgsmål/svar, for at undgå gentagelser.
Ved så brede og åbne spørgsmål kan jeg blot henvise til hvad der allerede er skrevet i blog indlæg og kommentartråden her. Jeg kunne snarere have noget at tilføje ved mere specifikke spørgsmål og tanker, altså udtryk for en "selvstændig tankevirksomhed", i stedet for "giv mig svaret" ;-)
Hej igen.
Vil du sige der er et budskab i dette billede?
Det kan du læse om ved at følge opfordringen til først at læse tidligere spørgsmål/svar.
Send en kommentar