Logo sommerfugl

mandag den 30. april 2012

Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden

Forladt, dog ej af venner i nøden, af Frants Henningsen, 1888

Et kendt maleri af Frants Henningsen er det store billede "Forladt, dog ej af venner i nøden" (1888), der hænger på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Med en højde på ca. 189 cm, er oliemaleriet fra det moderne gennembrud i næsten naturlig størrelse, og en stærk præsentation af en fattig enlig mor med to børn. Som socialrealistisk maleri mindede det borgerskabet om de ringe vilkår på bunden af samfundet.

En ugift mor, med "horeunger" født udenfor ægteskab blev ellers stigmatiseret og foragtet som en ussel synder. Og nu valgte en kendt maler hende som motiv, uden at pakke det ind i et eventyr om "de lykkelige fattige". Hun behøver støtte, men er forladt. Et opstillet billede, med et meget konkret budskab. Det inviterer til kritisk analyse, for datidens velbjergede tilskuer.

Det handler ikke blot om at have få penge og laset tøj, men om liv og død. Moderen har næppe mulighed for at give sine børn gode vilkår, med et varmt og trygt hjem. Der er stor risiko for hyppige dødsårsager som lungebetændelse eller tuberkulose. Både kvinden og det største af børnene kikker direkte ud på tilskueren. Hvorfor har du forladt mig? Hjælp mig? Respekter mig? Der er dog en lysstråle i det mørke billede. Kan nogen give hende menneskeværdige livsvilkår?

Jeg fandt også en skitse til billedet, der fremhæver hvordan Frants Henningsen arbejdede med motivet, og hvad han lægger vægt på. På skitsen kikker moderen blot trist og sørgmodigt ud i luften, mens drengen er den som der er øjenkontakt med. Lyset blev ændret fra at være fladt til at fremhæve lys og mørke. En ring på væggen blev også tilføjet, og må være symbol på noget. En tolkning kunne være at hun står et sted som handler om hårdt arbejde, måske ved stalden, men hun må jo også tage sig af børnene. Eller måske som symbol på tomhed, at hun ikke har ring som tegn på tilknytning til en partner.

Måske skal den stående dreng ikke fortolkes som en søn, men som en ven i nøden. Hendes eneste støtte. Han gør hvad han kan.

Forladt, dog ej af venner i nøden, af Frants Henningsen (skitse)

Et par år tidligere havde Frants Henningsens bror, Erik Henningsen, malet billedet "Summum jus, summa injuria - Barnemordet", der også tager afsæt i en håbløs situation for en enlig og desperat mor.



8 comments:

Charlotte sagde ...

Billedet er politisk aktuelt i disse tider, fordi det viser det man idag vill kalde et eksempel på "absolut fattigdom". I dagens debat er der mange som kun vil anerkende at fattigdom er = absolut fattigdom, og at alt andet er pyller . Efter min mening er det et kynisk standpunkt, der alt for let kan tage sig ud som et nødvendigt akademisk definitonsspøgsmål om hvad fattigdom er. Men det, at have alt for få penge er selvfølgelig et reelt problem også i dagens Danmark. Selv gratis glæder har som oftes en økonomisk udgift. Tag nu f.eks. en skovtur f.eks. med medbragt mad. Som velbemidlet vil man ikke skænke det en tanke hvad benzinen til Dyrehaven kostede. Som fattig vil det måske umuliggøre hele projektet, at den "gratis udflugt" kræver køb af et bestemt antal togbilletter, tur-retur. Som man selvfølgelig også er nødt til at købe dyrest mulig, fordi rabatmulighederne kræver det udlæg man ikke har. I det hele taget vil man som fattig være tvunget til at "vælge dyrt" i mange situtationer og f.eks. fravælge de udgifter der ikke vedrører det akutte, men går til forebyggende fremtidssikring som forsikringer og tandlægebesøg. Der er også ting man ikke lige kan låne ved naboen, som f.eks. strøm, som der jo bare lukkes for, hvis regningen ikke er blevet betalt.

Titlen med "Forladt, dog ej af venner i nøden" leder mine tanker hen mod det lys i mørket, som handler om at netop en ven i nøden kan være det der gør, at manglende økonomiske midler kan føles mindre belastende. Har man familie og venner der jævnligt inviterer til middag, som tilbyder hjælp til børnpasning, som giver børnene gaver til fødselsdage og jul og som tager dem med på ferie og med i sommerland, så er det klart at afsavnene bliver mindre for børnene.
Der er også mange organisationer der gør noget for at være netværk for dem uden et sådant netværk - dvs. de allermest udsatte. Og det er jo godt og vigtigt at de er der, men der er ikke megen "politisk stillingtagen" i de organisationer. Man hjælper dem som trænger hjælp, uden at kræve at modtageren gør noget (modsat det offentliges hjælp), men man accepterer dog det faktum, at vi har et samfund, hvor nogen er udstødte. Er det en præcmis man nødvendigvis skal acceptere?
Men jeg tror ikke det er de sociale forhold helt diffust, der afgør hvordan børnene klarer sig. Det er derimod helt bestemte handlinger, der præger børnene til evt. at blive risikobørn. Det er f.eks. morens afvisning af barnet der gør barnet udsat - ikke hendes sociale status. Er hun misbruger kan hun så måske lettere komme til at afvise barnet, men jeg kan godt lide den tankegang, at den sociale status, ikke derterminerer børnenes fremtidige liv og at den socialt udsatte mor eller far, rent faktisk kan gøre betydningsfuldt og afgørende rigtigt ift. børnene. Så børnene på billedet, de er ikke fortabte pga. "social arv", hvis deres mor trods fattigdommen giver børnene selvværdsfølelse og tryghed og ser dem. Så jeg tror børnene er håbet og lyset i billedet.
Fint billede sådan en 1. maj :-) og undskyld kommentaren blev så skrækkelig lang.

tosommerfugle sagde ...

"Det er dyrt at være fattig" hedder det jo. Og begrebet "absolut fattigdom" bliver netop distancerende, når det at leve skal være mere end blot at kunne overleve. Der er brug for råderum til "lidt ekstra", og måske vejledning til at finde de mest økonomiske løsninger... Og ja, et støttende netværk - især hvis børn ikke skal leve med alt for mange afsavn.

Hvis "vi" ikke vil acceptere en præmis om at nogle er udstødte, kræver det jo at "de andre" lader være med at udstøde, men rummer. Og det er vist udemokratisk.

Ja, det kræver ikke høj social status at være en god forælder, men vilje og kreativitet til at gøre sit bedste. Det er vigtigere end at leve op til en målestok, også selv om det kan være kompliceret at flytte fokus væk fra at det materielle er i centrum.

Lange kommentarer er der ikke noget skrækkeligt ved :-) Det er jo også noget som giver god perspektiv når andre læsere finder ind på et indlæg på bloggen...

Anonym sagde ...

Hvordan er det med linjerne og det gyldne snit i dette billede?

tosommerfugle sagde ...

Det gyldne snit, som generelt princip for skønhed og komposition af billeder, ser jeg som en myte med karakter af overtro og religiøs tænkning - eller lidt pænere sagt, en gammel tradition der lyder så godt at mange ønsker sig at den skal være sand. Det har jeg udbredt mig om i et andet blog indlæg:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse
Den meget korte udgave er at de fire linjer, som ca. deler siderne i trediedele, næsten altid vil være i nærheden af noget af betydning i billedet, da det oftest ville være unaturligt at placere disse ude ved kanten, og i midten kan der kun være én ting.

Der er nok ikke så mange muligheder for at studere linjer i maleriet, der er jo ikke mange objekter i syne, ud over de tre subjekter. En observation kunne være at de tre hoveder er nogenlunde på linje, hvilket måske kan fortolkes som en understregning af at moderen og børnene er knyttet sammen. En anden strøtanke er at kvinden står solidt plantet, centralt og i balance, og har mod til at møde tilskuerens øjne med en indirekte bøn om hjælp.

Anonym sagde ...

Tusind tak for svar!
Har lige et sidste der vedrører budskabet?

tosommerfugle sagde ...

Budskabet ligger nok mest i hvem det forventede publikum til kunstværket var. Netop ikke de fattige, men det velbjergede borgerskab, der blev mindet om den sociale nød som datidens udvikling og gamle moralske dogmer skabte.

Når mennesker hverken er onde eller uden samvittighed, var det (sammen med andre socialrealistiske værker) en slags debatindlæg, hvor det lykkedes at præge samfundet i retning af at indføre rammer for social sikkerhed. Med et moderne begreb kan siges at for stor liberalisme "kostede" for mange tabte mennesker....

Anonym sagde ...

Hvordan kan man perspektivere det her billede med samtiden?

tosommerfugle sagde ...

Et nutidigt, og meget udpræget eksempel på at være "forladt", af dem som kunne hjælpe, er når flygtninge i stor nød blot møder lukkede døre og politisk dæmonisering, med stor nedladenhed og "skrup dog af". Mange dør jo, eller proppes ind i lejre som både konceptuelt og praktisk kan kaldes for koncentrations-lejre. Selv om disse da ikke er centre for folkemord (som i det uhyggelige historisk berømte eksempel), giver det jo god grund til opgivende blikke. Flygtninge bliver jo aktivt forhindret i at søge sig et nogenlunde normalt liv, men forventes at klare sig i lang tid under meget minimale forhold.

Forladt. Er der venner i nøden?

Logo sommerfugl