Logo sommerfugl

lørdag den 14. april 2012

Tove Ditlevsen: Til mit døde barn

Käthe Kollwitz: Mother with dead child
Mother with dead child, by Käthe Kollwitz

Til mit døde barn

Aldrig hørte jeg din spæde stemme,
aldrig smilte dine blege læber til mig,
men de bitte, bitte fødders spark
vil jeg aldrig nogen sinde glemme.

Du var alt mit håb og al min glæde,
helt beskyttet lå du inden i mig,-
al min længsel, livets store drøm.
- Å - og dine fødder var så spæde.

Vi har været sammen mange dage,
al min næring delte jeg jo med dig.
Hvad kan du og jeg vel gøre for,
at vi begge to var alt for svage.

Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. -
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.

Se, jeg kysser dine kolde hænder,
glad at jeg endnu en stund kan nå dig,
stille kysser jeg dig, uden tårer, -
selv om gråden i min strube brænder.

Når de kommer med den hvide kiste,
skal du ikke være bange, mor går med dig,
i din lille silkeskjorte skal jeg klæde
dig for første gang - og allersidste.

Jeg vil lege, du har levet nogle dage,
jeg vil tænke mig, at du har smilet til mig,
og din lille mund har suget af mit bryst,
så der ingen dråbe er tilbage.

Å, så hårdt de mænd med kisten træder,
brystet spænder meningsløst imod dig.
Lille barn, min gyldne, døde drøm. -
Dine fødder kysser jeg - og græder

Tove Ditlevsen (1937)

Tove Ditlevsen

Allerede i dette sit første digt på tryk (i Vild Hvede, 1937) tog Tove Ditlevsen afsæt i sit eget liv og følelser. I stedet for at blive mor, måtte hun bearbejde sin sorg over et dødfødt barn. En sorg som genkendes og gentages.


15 comments:

Peter sagde ...

Ser det også som en hyldest til kvindekønnet som sådan. Hun beskriver sin sorg så hudløst, at man som mand fatter lidt af hvad det vil sige at bære et liv inden i sig,- og miste det. Tænker at det er en visdom i sig selv! Men hvor må det gøre ondt.

tosommerfugle sagde ...

Sorgen over at miste det liv hun bar indeni sit, og smerten, lykkedes det netop Tove Ditleven at sætte så gode ord på. Det må have været en del af hendes nødvendige proces for at finde sig til rette med tabet. At fortolke sine egne følelser.

Og digtet bliver jo igen og igen fundet frem, når andre kvinder mister deres nyfødte eller lille barn. Fordi det rammer så dybt og præcist.

Det er nok ikke helt til at nå gennem analyse, som mand kan jeg ikke nå længere end at prøve at forstå, respektere uden at kunne nå til at genkende. Mor/barn relationen er noget særligt, og sådan må det være.

Anonym sagde ...

Dette digt af Tove Ditlevsen er meget smukt. Derfor har jeg også valgt at jeg meget gerne vil perspektivere til dette digt til afgangsprøven. Jeg har trukket billedkunst, og måske kan du hjælpe mig med hvilke billede der vil passe dertil.
De største hilsner herfra

tosommerfugle sagde ...

En perspektivering kunne være til det billede af Käthe Kollwitz (af en mor med et dødt barn) som jeg brugte som illustration af blog indlægget. Jeg synes at det rammer den dybe, sorte, knugende sorg, som Tove Ditlevsen udtrykker mere poetisk i det gode digt.

Da døden er et væsentligt tema på denne blog, bruger jeg også andre billeder omkring temaet med døde børn:
> Christen Dalsgaard: Snedkeren bringer ligkisten til det døde barn
> H.C. Andersen: Det døende Barn
> Hans Heyerdahl: Det døende barn
Eller lidt mere barskt:
> Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria - Barnemordet

Meget kommer jo an på hvilken slags perspektivering du er ude efter, og hvilken fortolkning du vil vælge. Så længe du kan argumentere, kan du bruge mange ting, også ud over værker som rammer samme situation.

F.eks kunne der ud over moderens sorg også tænkes på de drømme som hun (ikke kun Tove Ditlevsen selv) havde for "den lille nye".

Anonym sagde ...

Hvad er budskabet i dette digt?

tosommerfugle sagde ...

Et budskab behøver der vel ikke være, forstået som noget forfatteren har til hensigt at formidle til læseren (eller lytteren). I princippet kunne digtet ligeså godt være et velformuleret privat dagbogsnotat, som en måde at opnå det gode ved at sætte ord på følelser om det sørgelige.

Jeg ser digtet som et åbent og ærligt udtryk for hvordan hun havde det med at stå med smerten over et dødfødt barn, i stedet for hvad hun havde set frem til, glædet sig til. Det er så velskrevet at det kan ramme noget hos andre, og bidrage til at forståelsen for hvordan det kan være for en alligevel ikke nybagt mor. Måske kan dette ses som et budskab da det "gør noget ved" modtageren, men jeg er nu tilbøjelig til at se et egentligt budskab som noget der er hensigt bag.

Havde Tove Ditlevsen en sådan hensigt? Det kan jeg jo ikke give noget sikkert svar på, men når jeg fortolker det som noget der også kunne have været skrevet i en lukket dagbog, er det udtryk for at jeg ikke ser noget klart "ja".

Og hvis det kan få mange mennesker, deriblandt skoleelever, til at tænke over de følelser som blev fældet ned på papir, er det jo heller ikke så dårligt...

Anonym sagde ...

Tak. Men ved du hvad fortolkningen er?

Anonym sagde ...

Hvad er budskabet i dette digt
HJÆLP

tosommerfugle sagde ...

Budskab har jeg skrevet om i mit forrige svar her. Overså du denne sætning?
Læs først tidligere spørgsmål/svar, for at undgå gentagelser.

Hvad fortolkning angår, kan der laves mange forskellige fortolkninger, afhængig af hvordan du forholder dig til digtet og den situation det fortæller om. Jeg har allerede skrevet lidt om hvordan jeg ser digtet. Har du spørgsmål, som ikke blot er en anden måde at sige "giv mig en løsning på min opgave"?

Anonym sagde ...

Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. -
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.

Hvad vil det sige???

tosommerfugle sagde ...

De to første linjer er vel et ret ligefremt udtryk for at barnet aldrig kommer til at mærke livet, og dets op- og nedture.

De to sidste ser jeg i sammenhæng med forrige strofe med "vi begge to var alt for svage". Når det døde barn ikke havde styrken til at leve, kan det siges at være "godt" med døden, fordi livet kunne blive for svært at leve.

Det med at "bukke under for de stærke" tror jeg må være en lidt trist erkendelse af at "de stærke" vinder omkring muligheden for at have et liv. Når det er "vi" må det være fordi Tove Ditlevsen lidt så sig selv i det barn som var "for svagt" til at leve. Hun var meget følsom, og med store psykiske problemer gennem livet.

Teksten kan altså læses som udtryk for at hun allerede i alderen 20 år tænkte tanker om at det måske havde været bedre om hun ikke levede, også selv om hendes selvmord jo først var 38 år senere. Først i 1976 blev det hende, der "bukkede under for de stærke". Eller ... hun bukkede under flere gange før det, dog uden at dø.

Var hendes liv ønskværdigt, for hende selv? Havde hun det godt med "livets hede puls i godt og ondt"? Var livet mere ondt end godt? Var det "godt det samme", da hun selv "sov sødt" i døden?

Hun kan ses som udtryk for den ikke helt sjældne smerte ved at være en kunstnerisk skabende sjæl, at det netop er smerten der kommer til kreativt udtryk som noget særligt, som "prisen" for at være en god kunstner. At det hun gav til verden var et offer. Hjerteblod fra et blødende hjerte.

Anonym sagde ...

Mange tak for hjælpen har forstået det nu
men temaet i digtet .
Temaerne i digtet kan Bl.a være tab, sorg og båndet mellem en mor og sit barn.

kan du komme med længer svar:)

mads sagde ...

Hej temaet i digtet er det ikke Temaerne i digtet kan Bl.a være tab, sorg og båndet mellem en mor og sit barn

kan du komme med lange svar?
og tak

tosommerfugle sagde ...

"Længere svar" lyder som en opfordring fra en lærer til en elev, for at opfordre til at forbedre løsningen til en opgave. Det kan da være ganske rimeligt, men nu er jeg ikke en elev som har brug for at producere en færdig analyse af et digt, med en vis længde. Det er jo for pokker ikke mig der skal til eksamen :-)

Jeg har da på bloggen her markeret at "spørgsmål er velkomne", men som jeg ser det hænger kvalificerede spørgsmål sammen med at spørgeren selv tager fat i at forstå emnet, i stedet for "giv mig en opgaveløsning".

Anonym sagde ...

Hej
Jeg har et spørgsmål, mistede Tove et barn?

Logo sommerfugl