Mother with dead child, by Käthe Kollwitz
Til mit døde barn
Aldrig hørte jeg din spæde stemme,
aldrig smilte dine blege læber til mig,
men de bitte, bitte fødders spark
vil jeg aldrig nogen sinde glemme.
Du var alt mit håb og al min glæde,
helt beskyttet lå du inden i mig,-
al min længsel, livets store drøm.
- Å - og dine fødder var så spæde.
Vi har været sammen mange dage,
al min næring delte jeg jo med dig.
Hvad kan du og jeg vel gøre for,
at vi begge to var alt for svage.
Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. -
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.
Se, jeg kysser dine kolde hænder,
glad at jeg endnu en stund kan nå dig,
stille kysser jeg dig, uden tårer, -
selv om gråden i min strube brænder.
Når de kommer med den hvide kiste,
skal du ikke være bange, mor går med dig,
i din lille silkeskjorte skal jeg klæde
dig for første gang - og allersidste.
Jeg vil lege, du har levet nogle dage,
jeg vil tænke mig, at du har smilet til mig,
og din lille mund har suget af mit bryst,
så der ingen dråbe er tilbage.
Å, så hårdt de mænd med kisten træder,
brystet spænder meningsløst imod dig.
Lille barn, min gyldne, døde drøm. -
Dine fødder kysser jeg - og græder
Aldrig hørte jeg din spæde stemme,
aldrig smilte dine blege læber til mig,
men de bitte, bitte fødders spark
vil jeg aldrig nogen sinde glemme.
Du var alt mit håb og al min glæde,
helt beskyttet lå du inden i mig,-
al min længsel, livets store drøm.
- Å - og dine fødder var så spæde.
Vi har været sammen mange dage,
al min næring delte jeg jo med dig.
Hvad kan du og jeg vel gøre for,
at vi begge to var alt for svage.
Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. -
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.
Se, jeg kysser dine kolde hænder,
glad at jeg endnu en stund kan nå dig,
stille kysser jeg dig, uden tårer, -
selv om gråden i min strube brænder.
Når de kommer med den hvide kiste,
skal du ikke være bange, mor går med dig,
i din lille silkeskjorte skal jeg klæde
dig for første gang - og allersidste.
Jeg vil lege, du har levet nogle dage,
jeg vil tænke mig, at du har smilet til mig,
og din lille mund har suget af mit bryst,
så der ingen dråbe er tilbage.
Å, så hårdt de mænd med kisten træder,
brystet spænder meningsløst imod dig.
Lille barn, min gyldne, døde drøm. -
Dine fødder kysser jeg - og græder
Tove Ditlevsen (1937)
Rie Nissen foto: Tove Ditlevsen
Allerede i dette sit første digt på tryk (i Vild Hvede, 1937) tog Tove Ditlevsen afsæt i sit eget liv og følelser. I stedet for at blive mor, måtte hun bearbejde sin sorg over et dødfødt barn. En sorg som genkendes og gentages.
Nyere opslag
Opslag
32 comments:
Ser det også som en hyldest til kvindekønnet som sådan. Hun beskriver sin sorg så hudløst, at man som mand fatter lidt af hvad det vil sige at bære et liv inden i sig,- og miste det. Tænker at det er en visdom i sig selv! Men hvor må det gøre ondt.
Sorgen over at miste det liv hun bar indeni sit, og smerten, lykkedes det netop Tove Ditleven at sætte så gode ord på. Det må have været en del af hendes nødvendige proces for at finde sig til rette med tabet. At fortolke sine egne følelser.
Og digtet bliver jo igen og igen fundet frem, når andre kvinder mister deres nyfødte eller lille barn. Fordi det rammer så dybt og præcist.
Det er nok ikke helt til at nå gennem analyse, som mand kan jeg ikke nå længere end at prøve at forstå, respektere uden at kunne nå til at genkende. Mor/barn relationen er noget særligt, og sådan må det være.
Dette digt af Tove Ditlevsen er meget smukt. Derfor har jeg også valgt at jeg meget gerne vil perspektivere til dette digt til afgangsprøven. Jeg har trukket billedkunst, og måske kan du hjælpe mig med hvilke billede der vil passe dertil.
De største hilsner herfra
En perspektivering kunne være til det billede af Käthe Kollwitz (af en mor med et dødt barn) som jeg brugte som illustration af blog indlægget. Jeg synes at det rammer den dybe, sorte, knugende sorg, som Tove Ditlevsen udtrykker mere poetisk i det gode digt.
Da døden er et væsentligt tema på denne blog, bruger jeg også andre billeder omkring temaet med døde børn:
> Christen Dalsgaard: Snedkeren bringer ligkisten til det døde barn
> H.C. Andersen: Det døende Barn
> Hans Heyerdahl: Det døende barn
Eller lidt mere barskt:
> Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria - Barnemordet
Meget kommer jo an på hvilken slags perspektivering du er ude efter, og hvilken fortolkning du vil vælge. Så længe du kan argumentere, kan du bruge mange ting, også ud over værker som rammer samme situation.
F.eks kunne der ud over moderens sorg også tænkes på de drømme som hun (ikke kun Tove Ditlevsen selv) havde for "den lille nye".
Hvad er budskabet i dette digt?
Et budskab behøver der vel ikke være, forstået som noget forfatteren har til hensigt at formidle til læseren (eller lytteren). I princippet kunne digtet ligeså godt være et velformuleret privat dagbogsnotat, som en måde at opnå det gode ved at sætte ord på følelser om det sørgelige.
Jeg ser digtet som et åbent og ærligt udtryk for hvordan hun havde det med at stå med smerten over et dødfødt barn, i stedet for hvad hun havde set frem til, glædet sig til. Det er så velskrevet at det kan ramme noget hos andre, og bidrage til at forståelsen for hvordan det kan være for en alligevel ikke nybagt mor. Måske kan dette ses som et budskab da det "gør noget ved" modtageren, men jeg er nu tilbøjelig til at se et egentligt budskab som noget der er hensigt bag.
Havde Tove Ditlevsen en sådan hensigt? Det kan jeg jo ikke give noget sikkert svar på, men når jeg fortolker det som noget der også kunne have været skrevet i en lukket dagbog, er det udtryk for at jeg ikke ser noget klart "ja".
Og hvis det kan få mange mennesker, deriblandt skoleelever, til at tænke over de følelser som blev fældet ned på papir, er det jo heller ikke så dårligt...
Tak. Men ved du hvad fortolkningen er?
Hvad er budskabet i dette digt
HJÆLP
Budskab har jeg skrevet om i mit forrige svar her. Overså du denne sætning?
Læs først tidligere spørgsmål/svar, for at undgå gentagelser.
Hvad fortolkning angår, kan der laves mange forskellige fortolkninger, afhængig af hvordan du forholder dig til digtet og den situation det fortæller om. Jeg har allerede skrevet lidt om hvordan jeg ser digtet. Har du spørgsmål, som ikke blot er en anden måde at sige "giv mig en løsning på min opgave"?
Lille barn, nu skal du aldrig mærke
livets hede puls i godt og ondt. -
Godt det samme, sov kun sødt, min pige,
vi må bukke under for de stærke.
Hvad vil det sige???
De to første linjer er vel et ret ligefremt udtryk for at barnet aldrig kommer til at mærke livet, og dets op- og nedture.
De to sidste ser jeg i sammenhæng med forrige strofe med "vi begge to var alt for svage". Når det døde barn ikke havde styrken til at leve, kan det siges at være "godt" med døden, fordi livet kunne blive for svært at leve.
Det med at "bukke under for de stærke" tror jeg må være en lidt trist erkendelse af at "de stærke" vinder omkring muligheden for at have et liv. Når det er "vi" må det være fordi Tove Ditlevsen lidt så sig selv i det barn som var "for svagt" til at leve. Hun var meget følsom, og med store psykiske problemer gennem livet.
Teksten kan altså læses som udtryk for at hun allerede i alderen 20 år tænkte tanker om at det måske havde været bedre om hun ikke levede, også selv om hendes selvmord jo først var 38 år senere. Først i 1976 blev det hende, der "bukkede under for de stærke". Eller ... hun bukkede under flere gange før det, dog uden at dø.
Var hendes liv ønskværdigt, for hende selv? Havde hun det godt med "livets hede puls i godt og ondt"? Var livet mere ondt end godt? Var det "godt det samme", da hun selv "sov sødt" i døden?
Hun kan ses som udtryk for den ikke helt sjældne smerte ved at være en kunstnerisk skabende sjæl, at det netop er smerten der kommer til kreativt udtryk som noget særligt, som "prisen" for at være en god kunstner. At det hun gav til verden var et offer. Hjerteblod fra et blødende hjerte.
Mange tak for hjælpen har forstået det nu
men temaet i digtet .
Temaerne i digtet kan Bl.a være tab, sorg og båndet mellem en mor og sit barn.
kan du komme med længer svar:)
Hej temaet i digtet er det ikke Temaerne i digtet kan Bl.a være tab, sorg og båndet mellem en mor og sit barn
kan du komme med lange svar?
og tak
"Længere svar" lyder som en opfordring fra en lærer til en elev, for at opfordre til at forbedre løsningen til en opgave. Det kan da være ganske rimeligt, men nu er jeg ikke en elev som har brug for at producere en færdig analyse af et digt, med en vis længde. Det er jo for pokker ikke mig der skal til eksamen :-)
Jeg har da på bloggen her markeret at "spørgsmål er velkomne", men som jeg ser det hænger kvalificerede spørgsmål sammen med at spørgeren selv tager fat i at forstå emnet, i stedet for "giv mig en opgaveløsning".
Hej
Jeg har et spørgsmål, mistede Tove et barn?
Hej jeg sidder og er i gang med analysere dette digt til eksamen. Hvordan vil du mene hendes rim er?
Formalia omkring strukturel analyse af måder at skrive digte på ligger udenfor hvad jeg har beskæftiget sig med, så jeg har ikke mere at sige end at der jo er åbenlyse rim mellem første og sidste vers af hver strofe.
Hej, jeg sidder her og er ved at skrive en større opgave om abort og synet på kvinders seksualitet. "til mit døde barn" kan da også fortolkes, som havde det lyriske jeg fået fortaget en abort. De sidste 3 strofer kan derfor være en som en måde at sige farvel på. Selvom det dog mest virker som om, det er et dødfødt barn der er tale om. Jeg er bare lidt i tvivl om, det er okay, jeg fortolker det som en abort, da jeg ikke har tid til at finde en ny tekst. :)
Et dødfødt barn kontra abort eller "for tidlig fødsel" kan måske siges at være et spørgsmål om forventninger når fødslen starter. Det kaldes vel mest en abort hvis der ud fra tidspunkt eller andre omstændigheder ikke kunne være en realistisk forventning om et levedygtigt barn.
Digtet lægger jo meget op til at det var en lykkelig forventning om at blive en glad mor, og at graviditeten var fremskreden nok til at fosterets bevægelser i livmoderen kunne mærkes. På den anden side hørte den sørgende kvinde ikke nogen stemme, hvilket ganske rigtigt mest lyder som et dødfødt barn.
Men når du spørger "som havde det lyriske jeg fået fortaget en abort" ville der i digtets verden skulle være meget tungtvejende grunde.
Det kunne tænkes at være et foster der døde på et sent tidspunkt i graviditeten, så der desværre blev nødvendigt at "tømme livmoderen" med en abort.
Der kunne være opdaget alvorlige skader på fosteret, så det var mere realistisk med en sen abort, i stedet for at lade som der kunne komme et godt liv ud af at kæmpe for et håbløst "liv". Måske svær sygdom, eller en ulykke.
Der kunne måske være meget tungtvejende sociale grunde til at det var helt urealistisk med et moderskab, selv om det lyriske jeg hellere ville have haft det sådan.
Der kunne være en vurdering af at det lyriske jeg var så psykisk syg at det var bedre med en abort. Selv om der ikke snakkes så højt om det nu om dage, har der meget længe været et syn på at det ville være "alvorligt uhensigtsmæssigt" med moderskab uden realistiske evner til at varetage denne store opgave.
Der kunne også, med lidt fantasi, laves en historie med en faderfigur, som truer med at forlade den højgravide kvinde hvis hun får barn, så hun blev tvunget til et umuligt valg.
Selvfølgelig er ovenstående mest hypotetiske strøtanker, som ville supplere digtet med en ydre verden som ikke fremgår. Jeg er ikke lærer, så jeg ved ikke om "det er okay" med en fortolkning der udvider digtets verden med helt nye aspekter.
Men jeg ville nok selv synes at det kunne være lidt tyndt at tolke det som en provokeret abort uden at have en historie om hvorfor. Det forekommer mig dog ikke urimeligt at dramatisere en tekst omkring fortidigt syn på kvinders seksualitet med et skisma om en meget sen abort uden eget ønske, på grund af stærkt ydre pres.
Og en alligevel ikke nybagt mor som sørger over hvad der kunne have været.
Hej igen!
Mega fedt med det hurtige svar! Jeg synes også, det virkede lidt tyndt med den provokerede abort, da det er et meget følsomt digt. Men hvis vi antager, at det er Tove selv, der er det lyriske jeg, så var hun jo ikke gift på daværende tidspunkt. Det betyder jo, at hun ville bliver nødt til at gifte sig, hvis ikke hun ville blive udstødt af samfundet. Jeg bliver nok nødt til at dramatiersere en tekst omkring, hvad der kunne være sket, da det skal passe til min opgave.
Netop den med at "ville bliver nødt til at gifte sig" kunne jo netop være problematisk, da der ikke var så stor "efterspørgsel" efter at påtage sig faderrollen uden at den også var biologisk, og med svær adgang til prævention kunne det ske at ellers uforpligtende sex førte til at en ulovlig (kriminel) abort blev den "mindst ringe" udvej.
Kommer forresten til at tænke på illustrationen Crucifixion af Eric Drooker der rummer en del symboler omkring samfundets dobbeltmoralske håndtering af kvinders seksualitet.
Hold da op, et stærkt budskab den illustation har! Forresten tak for hjælpen:) Det var rart at høre en anden persons fortolkning af sådan et rørende digt og opdage, hvordan der kan ligge dybere betydninger i sådan en tekst, end bare en mor og hendes dødfødte barn.
Tak, og held og lykke med opgaven. Det lyder jo til at du er godt igang.
hvordan hænger digtet sammen med fortiden? og nutiden..
hvad betyder fortiden i nutiden og nutiden i fortiden..
hjælp
Når jeg hører det "mindre specifikke" udtryk "fortiden i nutiden og nutiden i fortiden" tænker jeg nok mest i retning af at fortid og nutid hænger uløseligt sammen, på den måde at fortiden har skabt grundlaget for vore nuværende samfund og tankegang, samtidig med at netop vores nuværende tankegang forhindrer os i virkelig at forstå fortiden, og hvorfor mennesker gjorde som de nu gjorde. Der er meget stor tilbøjelighed til at dømme og fordømme handlinger fra fortiden ud fra det ændrede syn på moral og humanisme vi har i nutiden.
Hvis jeg skulle forsøge at forstå det lyriske jegs verden i digtet, ville jeg blive nødt til at tænke ud over den følsomme og "lille verden" tekst, og se på at digtet er fra 1937. Det er så lang tid siden at der var et andet syn på kvinder, seksualitet og moderskab, især hvis det ikke var indenfor ægteskabets "trygge regelrette rammer". Hvordan var synet dengang på en ung kvinde, der var ved at få et barn udenfor ægteskab, hvilket muligheder havde hun for at blive respekteret som menneske, som enlig mor?
Jeg ved godt at "udenfor ægteskab" ikke fremgår af digtets strofer, men jeg observerer at der intetsteds er noget "vi", og hvis det var en fælles sorg for hvad der var et ægtepar klar til at blive nybagte forældre, ville det være mere end påfaldende at skrive manden helt ud af sorgens udtryk. Nu om dage er der da overvejende fuld respekt (ingen regel uden undtagelse) for at en kvinde endog kan træffe et aktivt valg om selv at påtage sig hele forældreskabet, men det syn på hvad der var passende og moralsk var ikke så udbredt dengang.
Men vi har jo på den anden side ikke blot bortgemt fortidens menneskesyn, så forestillinger og fordomsparathed ligger mange steder klar, ikke nødvendigvis ret langt under overfladen.
Det var så et par strøtanker, men når jeg selv skal sige det, er jeg noget i tvivl om hvilke forventninger der har været omkring at skulle se digtet i sammenhæng med koblinger mellem fortiden og nutiden, så der er risiko for at jeg (heller) ikke rigtig har forstået det :-)
Hej
Ville høre om du måske havde en kilde på at Tove Ditlevsen fødte et dødtfødt barn? Kan nemlig ikke finde det nogle steder, og har kun læst at hun fik en abort, efter digtets udgivelse. Har set dokumentaren her; https://www.dr.dk/skole/dansk/tove-ditlevsen#!/15:45, som jeg umildbart synes tyder på noget andet, men vil gerne høre hvad du ved.
Jeg tror at det med et dødfødt barn var en lidt for tæt sammenblanding af det digteriske jeg og digterens jeg. Selv om Tove Ditlevsen jo ofte brugte sig selv når hun skrev, var dette digt nok mere ment ud fra tanker om hvordan hun ville have det med at føde et dødt barn.
tak for hjælpen
hvis jeg nu skulle lave en personkarastik af moren, kunne man så godt sige viljestyrke. Derudover synes jeg det er svært at finde på ord der beskriver hendes indre. Hjælp
En personkarakteristik synes jeg det kan være svært at lave, for digtet er så stærkt centreret omkring følelser og sorg omkring det døde barn. Selvfølgelig kan moder-figuren siges at være meget følsom, og (som jeg har været inde på i tidligere kommentarer) næppe så psykisk robust/stærk.
Det jeg ser i digtet er det meget følsomme; hvis det var et maleri, kunne det vel kaldes for impressionisme, men derfor også uden noget som får mig til at tænke "viljestyrke". Men hvordan agerer den unge kvinde ellers i livet? Det får jeg ikke noget billede på. Måske er hun viljestærk? Måske netop ikke? Hun fremstår måske som mere blød end hård. Måske mere som den der lader livet køre sig over, end den som har kraft og psyke til at frembruse med sine krav, sin vilje?
Måske mere angst end vilje?
Hej.
Sidder sådan lidt fast på en opgave jeg er i gang med. Jeg har prøve om 2 uger og har fået fornøjelse at skrive om lyrik, jeg har valgt at skrive om "Til mit døde barn" men mangler nu nogle digte at perspektivere til, indtil videre har jeg taget et kig på 2 digte
"Min søn, dette brev sender jeg dig Nina Malinovski, 1990"
"Anger Tove Ditlevsen, 1939"
Jeg har altid været meget dårlig til at perspektivere så jeg er ikke sikker i mig selv om jeg har valgt nogle gode digte at perspektivere med. Nogle forslag til hvad jeg kunne gøre anderledes så bare skriv tilbage, tak.
Perspektivering er ikke noget som jeg kan påberåbe mig at være god til. I princippet er min holdning at en god perspektivering ikke så meget handler om hvilket andet værk der perspektiveres til, men mere om selve det at sætte ting i perspektiv, såsom at pege på paralleller og kontraster, både i form og indhold, så længe der er en "rimelig undskyldning" for også at se fællestræk.
Send en kommentar