Christian Krohg - Syk pike (1880-81)
Det døende Barn
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei det maa Du først mig love,
Thi Din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger, smukke, hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik.
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster, Engelen udstrøer,
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder! faaer jeg naar jeg døer?
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig,
O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –
– Moder – see! nu kysser Englen mig! –
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei det maa Du først mig love,
Thi Din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger, smukke, hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik.
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster, Engelen udstrøer,
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder! faaer jeg naar jeg døer?
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig,
O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –
– Moder – see! nu kysser Englen mig! –
H.C. Andersen (1827)
Nyere opslag
Opslag
1 comments:
"Det Døende Barn" blev til under H.C. Andersens ophold på latinskolen i Helsingør - H.C. Andersen var flyttet med rektor Simon Meisling fra Slagelse latinskole for at uddanne sig færdigt, men Andersen var nervøs for sin dimittering og skrev sådan til Colin. Colin tog efterfølgende Andersen ud af skolen under Meisling.
Andersen blev af Meisling anset som værende doven og drømmene, herfor havde han forbudt H.C. Andersen at digte.
Som Mesiling så det, skulle Andersen i stedet bruge sin tid på at uddanne sig og ikke spilde sin tid med at digte.
Dette digt på tre strofer bevidner om Andersens tidlige syn på livet, måske afstedkommet af sin mors religiøse tro: Først er barnet hos sin mor, barnet er døende og barnet dør, men ligger fortsat hos sin mor. Barnet har ikke nået at løsrive sig fra sin sociale arv.
Det er muligt at læse og se mere om H.C. Andersen på Visitandersen.dk
Send en kommentar