Den gamle danske gårdsangervise "I en sal på hospitalet" findes i varierende udgaver, teksten har jo nok udviklet sig med tiden og forskellige fortolkere. Her er en af de mere komplette udgaver, der har nogle "ekstra" vers i forhold til de "typiske" udgaver. Og et par passende billeder, fra senge på hospitaler.
Sangen er jo en af de gamle tårepersere, hvor der må være mange som har knebet en tåre hen mod den sørgelige slutning. Men den er også en henvisning til en fortid hvor det var ganske rutinemæssigt at flytte syge børn langt væk fra deres forældre, uden hensyntagen til det psykiske. En fortid, der ikke er fjernere end at mange husker det af personlig erfaring.
I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige,
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige,Alles hjerter vandt den lille,
syg og bleg med gyldent hår.
som hun lå der mild og god,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod,
bar sin smerte uden klageOg hun spørger da sin læge,
med et barnligt heltemod.
som ved hendes leje stod:
Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god,
må jeg komme hjem til påske,Lægen svarede den lille:
skal jeg være rigtig god.
Nej, mit barn, det knapt jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor,
men til pinse kan det hænde,Pinsen kom med grønne skove,
du kan komme hjem til mor.
blomsterklædt står mark og eng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng.
Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?
Må jeg komme op til høsten,Lægen svarer ej den lille,
må jeg komme hjem til mor?
klapper hendes gyldne hår,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går,
med en tåre i sit øjeHøsten kom og marken bugned
vender han sig om og går.
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag.
Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom,
men en lille røst var stille,I sin grav nu trygt hun hviler
og en lille seng stod tom.
under snebelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud,
efter denne lange vinterNu i himlens lyse sale
er hun gået hjem til Gud.
vandrer hun blandt engle små,
men i jordens skyggedale
mange lidende må gå,
men i jordens skyggedale
mange lidende må gå.
Sunget af Daphne Gabel i musikalen
"De Overlevende" på Hoptrup Efterskole
Jeg fandt også en udgave hvor Jodle-Birge bræger den, hvis du skulle foretrække hans røst, men jeg synes nu at ovenstående lyder betydeligt bedre.
0 comments:
Send en kommentar