En særligt tankevækkende patient havde de sidste stader af Huntingtons chorea, en arvelig neurologisk sygdom, der typisk kommer til udbrud i 35-45 års alderen. Den fremadskridende nedbrydning af nervesystemet fører til lange rækker af både fysiologiske og psykiatriske symptomer. Hjerne og sind forvitrer, altså selve grundlaget for at være menneske. En sygdom som får mange til at vælge selvmord. En rationel beslutning.
En sygdom som Elizabeth Sheldon selv havde tæt på. Hendes mor var død af den. Og hun havde måske selv arvet den. Det vidste hun ikke. Først i 1979 fik hun diagnose på de symptomer som var begyndt i 1977. Huntingtons sygdom. En rædselsvækkende situation for hende. Ganske bogstaveligt rædsels-vækkende. Og beslutningen uomgængelig, hun måtte sørge for at afslutte sit liv før sygdommen udviklede sig for langt. Hun kendte udsigterne, som datter, og som sygeplejerske.
De næste tre år udviklede symptomerne sig ubønhørligt. Sygdommen er uhelbredelig. Hun blev mere og mere dement. Stump for stump. Frygteligt, også for hendes trofaste mand, Barrie Sheldon. Tiden var inde. Sammen fandt de frem til et medikament som hun havde en chance for at kunne få udskrevet, nogle antidepressive piller. Sparede en dødelig dosis sammen gennem et stykke tid, uge for uge.
En weekend i 1982 skulle det være. Barrie måtte hjælpe sin kone med at tælle pillerne op, så de lå klar. For at undgå at komme i fængsel lod han hende være alene. Lørdag morgen tog de afsked, og Barrie Sheldon tog på sit livs værste weekend. Han kom afsted uden at få sko på. Søndag aften vendte han hjem, og løb op ad trapperne.
Desværre var Elizabeth stadig i live. Næsten bevidstløs ved siden af sengen, med smerter. Barrie måtte tilkalde en ambulance, men han var sikker på at hun ikke skulle "helbredes". Heldigvis havde Elizabeth udfyldt et livstestamente, så hun fik lov til at slippe. Men det tog 4 meget lange dage før hun døde af forgiftningen.
Barrie Sheldon blev afhørt af politiet, men kunne jo fortælle at han var bortrejst. De borede ikke yderligere i sagens omstændigheder. Livet kunne gå videre, men sagen lå og gnavede i samvittigheden de næste mange år.
Nu er den 77-årige Barrie stået frem på TV programmet BBC Newsnight. Debatten om aktiv dødshjælp kører, og har fået endnu en illustrativ historie om behovet. Barrie Sheldon har pakket tasken. Han ved at han risikerer at blive anholdt, for "hjælp til selvmord". Men det er han ligeglad med, også selv om straffen er op til 14 års fængsel. Altså hvis politi og anklagemyndighed denne gang beslutter sig for at håndhæve loven. Det er dog tvivlsomt.
Barrie er vred, over at der ikke var mulighed for at sikre hans kone en mere værdig og blid død. Der skulle ikke have været flere dage med forgiftning, før døden endelig indtrådte. Det skulle ikke have været nødvendigt for ham at forlade Elisabeth mens hun skulle tage sig af dage. Det skulle ikke have været nødvendigt at udsætte sig for straf for en sidste kærlighedsakt. Barrie har grund til vrede.
Han er også vred på sig selv. Han skulle have været der. Han skulle have haft modet til selv at give hende den sidste hånd. Ikke have svigtet. Måske kvæle hende. Gået i fængsel. Drab som civil ulydighed.
Nu bøjer han ikke længere nakken.
- The Guardian:
77-year-old man 'assisted' in ailing wife's suicide - Evening Star:
'Why I helped my wife to die' - Evening Star:
Suffolk man admits helping wife to die
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar