Efter et tip afhørte politiet den 18-årige stofmisbruger "K", som havde været i området, og opført sig underligt siden dødsfaldet. På trods af efterforskernes mistanke blev der ikke rejst sigtelse for drab. Der var ingen tekniske beviser, eller andet konkret der kunne begrunde en sag. Og K var heller ikke kendt for voldelig adfærd. Henlagt, uden at nogen fik det at vide.
Medierne dyrkede den spektakulære sag, teorien om at en 7-årig dreng havde begået selvmord gav god lejlighed til dramatiske overskrifter som: "Fik en lillesøster og hængte sig" (Ekstra-Bladet - selvfølgelig). Forældrene blev nærmest slagtet, og mødte fjendtlighed i omgivelserne. De blev "dømt" som en dårligt fungerende familie. Til gengæld lykkedes det at dæmpe den spirende angst for at en barnemorder gik frit omkring.
Stedfaderen, Søren Hellqvist, fik en ubehagelig oplevelse på sin arbejdsplads, Århus Værft. En dukke med løkke om halsen, og en seddel med teksten "Morder". Grimt. Nogen "troede" ...
Moderen, Jane Hellqvist, var og er overbevist om at det ikke kunne være selvmord. Morten var ikke en trist eller deprimeret dreng, og der var ikke problemer. Hun var, sammen med sin nye mand, overbevist om at det kun kunne være mord. Siden sagen har hun lidt af PTSD, angst og depressioner, og er nu førtidspensionist og i medicinsk behandling derfor. Et enormt pres, traumatisk stress.
Halvandet år efter sagen blev K anholdt og afhørt for 4 grove voldtægter. Næste dag blev han fundet han død i sin celle. Selvmord. Han hængte sig i sit lagen. DNA spor viste at han var skyldig. Politiet kom ikke videre med den nu genopdukkede mistanke om at han havde myrdet Morten Würtz, og de nåede jo ikke at prøve at få ham til at tilstå.
Nu har DR lavet et dokumentar program om sagen, hvor moderen har fået plads til at fremlægge sit syn på sagen. Sine oplevelser af at være dårligt behandlet, og stemplet for sagen med "barnets selvmord". Den fremtrædende retsmediciner Jørgen Lange Thomsen har sammen med forældrene og DR fået aktindsigt, og udlægger materialet som tydende på mord. Blandt andet tolker han livremmens mærker på Mortens hals som tegn på at drengen først blev stranguleret, og derefter hængt op i den lille skov.
Men ... uden nyt materiale har politiet ikke grundlag for at genoptage sagen. Og den mest mistænkelige person, K, er jo død. Altså ingen at føre sag imod. Sagen er fortsat henlagt som uopklaret. Som politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi i dag konkluderede til Århus Stiftstidende:
»Vi kender ikke svaret. Det er stadig helt åbent, om syv-årige Morten Würtz begik selvmord. Eller om hængningen i et krat skyldtes uforsigtig leg eller måske drab. Det værste er, at vi nok aldrig finder en forklaring.«
Og det er netop det værste - det med at svaret ikke er fastslået. Ikke kan fastslås. Forældrene har lidt under at "man" så det som et selvmord. Der var noget galt. Det hænger ved, også selv om politiet ikke lukkede sagen som selvmord. Forældrene vil gerne kunne lægge sagen bag sig, have fastslået at det måtte være mord. Det kunne give dem fred, og en slags oprejsning.
En trist historie, ja. Og den rulles så ud på TV skærmen, kl. 20:00 i aften på DR1. Jeg tror at der kommer en runde med debat, og der skal da nok være populistiske politikere, der stiller sig op med at der må altså en undersøgelse til. Men politiet har ikke mere at gøre med. Virkeligheden rummer altså at vi ikke kan få alt at vide. Sådan er livet.
Som jeg ser det, er hovedproblemet noget helt andet. Ordet "selvmord" har udløst en kraftig stigmatisering. Forældrene er blevet ramt, både af omgivelsernes fordømmelse, men måske også af deres egne følelser omkring at det altså er meget forkert når det hedder sig at det var selvmord. Skamfuldt.
Hvis det faktisk var sådan at Morten selv hængte sig i piletræet, ville det jo være selvmord. Men det ville ikke behøve betyde at der var noget stort galt omkring ham. Det ville ikke behøve at være med baggrund i at være nedtrykt eller deprimeret. Børn kan gøre uoverlagte ting, uden at kunne overskue situationen eller dens konsekvenser. Uden at nogen har skylden, eller har gjort noget forkert. Der behøver ikke være noget skamfuldt.
Men dette var ikke en teori, blot en løs strøtanke.
Når jeg har kikket avisartikler igennem, har jeg især hæftet mig ved et bestemt citat, fra afhøring af "en kammerat" til K:
Oprevet spurgte misbrugeren en kammerat:
»Hvis du har set en person slå en anden ihjel, ville du så melde det til politiet?
»Ikke hvis det var to rockere, der gjorde det« svarede kammeraten.
»Men hvad nu hvis det var en dreng?« lød et nyt spørgsmål fra den 20-årige.
Kammeraten blev mistænksom.
Hvis jeg tager ordene for pålydende, peger det jo klart på at K har været tæt på da Morten blev kvalt. At han vidste mere end han sagde til politiet. En helt bogstavelig læsning peger dog ikke på at han var morder, men "kun" vidne. At det var "en dreng" som slog Morten Würtz ihjel. En legekammerat?
En tænkelig historie er at to drenge har leget, hvor livremmen blev brugt som legeredskab. Det sker jo at drenge kan være lidt voldsomme når de leger. Der sker jo uheld. Og en rem om halsen kan være meget farlig under leg. Et barn døde. Åh nej.
Hvis denne spekulative udlægning skulle have noget med virkeligheden at gøre, efterlader den jo et par spørgsmål.
Hvorfor sagde K ikke noget til politiet? Han overtrådte loven ved ikke at gribe ind, ved ikke at hjælpe, ved ikke at alarmere. Måske lovede han endda den anden dreng at holde kæft. Måske var han bange for selv at blive hængt op som den ansvarlige uansvarlige. Morder.
Kan en legekammerat have gjort det, og holdt mund bagefter? Måske. Måske fortalte han det hjemme, men forældrene var bange for at familien ville komme i centrum i en meget, meget ubehagelig historie. Hellere holde kæft. Berolige drengen med at det jo "bare var et uheld". Ikke noget der skulle snakkes om. For skræmmende at udsætte sig for en endnu større stigmatisering end den som blev Mortens forældres skæbne.
Rent spekulativt, ja. Men en tænkbar historie. En trist historie. Alt, alt for trist.
DR Presse:
Århus Stiftstidende:
Jyllands-Posten:
Politiken/Ritzau:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar