En gammel og nærmest "klassisk" selvmordsmetode er kulilte-forgiftning ved hjælp af en bils udstødnings-gas. Bilen startes i tomgang, og leverer kulilte i en nogenlunde tæt garage, eller den ledes ind i kabinen med en slange fra udstødningsrøret. Faktisk har mange begået selvmord efter denne opskrift, men der er også mange hvor det ikke lykkedes. Selv om kulilte i princippet er en næsten smertefri selvmordsmetode, kunne bilens udstødning være ret rædselsfuld at sidde og indånde. En anledning til at fortryde.
Carbon Monoxide Poisoning by Nick Waplington
Metoden må dog i nutiden siges at være nærmest uanvendelig. Før bilerne blev udstyret med katalysator på udstødningen, udledte de store mængder kulilte (CO). Men for over 30 år siden blev katalysator et lovkrav, blandt andet netop fordi den forbrænder kulilten. Det resterende indhold er normalt utilstrækkeligt til en alvorlig kulilteforgiftning, men kan dog være skadeligt.
Hvis nogen bruger denne metode til selvmordsforsøg, vil det altså sige at det er en som ikke har sat sig ind i metoder, og altså sandsynligvis heller ikke gennemtænkt sin beslutning om at dø. Et uafklaret og forhastet forsøg på selvmord. En dårlig ide.
Det var nu heller ikke så smart dengang det kunne lade sig gøre. Det var ikke sjældent at andre, måske hjælpere, fik kulilteforgiftning. Måske opstod der brand eller en eksplosion, da kulilte er en brændbar gas. Derudover var der en del som blev "reddet" før de døde, men efter at de havde fået alvorlige skader på hjerne og nervesystem. Og med en hjerneskade blev livet jo bare en hel del værre.
En meget dårlig ide.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
25 comments:
Øv. De var ellers min udvej.
"Nemme udveje" er der ikke rigtig noget af - og de fleste "vandrehistorier" om en nem og effektiv metode savner basis i den praktiske virkelighed.
Et "ordentlig" selvmord kræver grundig omtanke og forberedelser. Der er ingen rimelige muligheder for bare lige at "slukke for kontakten".
Jeg er kun 14, jeg fatter ikke hvad du skriver. Men jeg ved bare at det lykkes for min morfar på den måde.
Tidligere var der en del selvmord på den måde, altså også din morfar. For 30 år siden var der næsten tre gange så mange selvmord som nu. En af årsagerne til det store fald er netop at datidens "nemme" selvmordsmetoder ikke længere er så tilgængelige.
14 år er du. Det vil sige at du er i den fase hvor du skal udvikle dig til at blive voksen. Hvor det faktisk er helt normalt at der kan være sure dage, hvor det hele ser sort ud.
Jeg vil bestemt foreslå dig ikke at have døden som en "udvej". Det er kun relevant for noget har været konstant uafhjælpeligt i årevis, eller når døden alligevel er tæt på.
Ellers er det såmænd bare en del af det at være menneske. Besværligt og tungt engang imellem, men så meget desto større livsglæde når det går godt.
Det er meget ærgerligt synes jeg.
Nu har det varet i halvandet år, så det er lidt mere end et par dage. Men der er ingen der kan hjælpe, så jeg ser ingen anden udvej.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der som gør livet svært for dig. Det kan være svært at komme igang, med der findes en del forskellige slags hjælpemuligheder, også ud over hvad du lige kan se omkring dig.
Det plejer at være rigtig godt at finde nogen at snakke med, som måske selv har erfaringer omkring lignende tanker. Som er kommet igennem dem. Af samme årsag findes der flere rådgivninger for børn og unge. Hos Unginfo fandt jeg en liste over sådanne rådgivninger som du kunne prøve med.
Primært skulle du finde nogen i din familie eller skole som du kan snakke godt med, men der kan jo også være emner som er svære at tage op dér. Så kan en anonym rådgivning være en god mulighed.
Nu går jeg ikke i skole, det er bla. det der er problemet.
Men ja, det burde jeg vel, men jeg har snakket med jeg ved ikke hvor mange, og der er intet der hjælper.
Men det kan du jo ikke gøre noget ved, så nu skal jeg nok lade være med at spilde din tid. Men tak alligevel.
Har du også fået snakket grundigt med nogen om dine selvmordstanker?
Det kan måske nok forskrække nogen, men det er på den anden side måske ikke så galt.
Det er altså vigtigt at finde nogen at snakke med, som kan tåle at høre det hele. Desværre er det mange gange ikke så let at finde nogle rigtig gode ører ....
Nej, ikke grundigt. Lægerne spørger mig bare om jeg har/haft selvmordstanker, og om jeg har tænkt mig at gøre noget ved det. Det er bare sådan, "skal du indlægges eller ej". Og så siger jeg nej, for jeg vil ikke indlægges.
Ja, og det ved jeg ikke hvem det skulle være.
Jeg forstår godt at du ikke lige har lyst til at det skal starte med en indlæggelse. Det bliver rigeligt ofte til et spørgsmål om at udskrive nogle piller, og det er jo ikke sikkert at det er det der skal til.
Men meget afhænger jo så også af om du er blevet undersøgt og har fået sat ord på hvad det skal kaldes.
Nu kender jeg ikke selv "systemet" så godt at jeg har et rigig konkret forslag til hvor du har bedst chance for at få hjælp. Det er så også lidt derfor jeg foreslår at tage fat i en af de mange rådgivninger for børn og unge. De er der sådan set også fordi der faktisk er mange som har brug for det.
Det kan være svært at blive voksen, og det er du jo igang med.
Forresten om jeg i tanker om det gamle radioprogram Tværs, hvor Tine Bryld i mange år var rigtig god at snakke med. De har en fint udseende side, der prøver at give nogle gode bud. "Problemer ... og vejen videre" - og en stor samling henvisninger til rådgivninger, med geografisk opdeling.
Min erfaring er forresten at det kan være rigtig nyttigt at sætte ord på hvad du roder med. Måske få det skrevet ned, så er det lettere at forholde sig til. Så kan du bagefter finde ud af om du føler for at lade andre se det.
Jeg må jo prøve. Tak.
Jeg håber at du finder nogle gode ører :-)
Også mig. :)
Hej tosommerfugle, nu vil jeg ikke bringe mit navn op her, men lade mig gøre det kort. Jeg har mistet alt jeg har kært, familie, og er helt alene og 29 år, har kun mig selv og intet andet mere, har tænkt længe over at nu må det være nok, og har det sådan jeg gerne vil gøre det så naturlig som muligt (sove stille ind) men aner bare ikke hvordan man kan skaffe dødelig medicin som fx. Aktiv dødshjælp. men leve det vil jeg ikke mere, Det lyder sgu nok lidt mærkelig, men kan man på nogle måde få hjælp til det?
Hej ensomme - hverken selvmord eller aktiv dødshjælp synes jeg passer til hvad du skriver. Det må være trist at have "mistet alt hvad du har kært", så du nu er alene. Nu ved jeg jo ikke om der ligger mere bag at du ønsker dig at dø, men det lyder mere som om du har brug for at komme igang med at få fat i livet. Måske er det mere her, du har brug for hjælp. Muligheder som ligger ligefor, kunne være at gå ind i en forening, frivilligt arbejde, eller måske en selvhjælpsgruppe.
Hvad en måde at dø på, har jeg egentlig ikke så meget at tilføje til hvad jeg allerede har foreslået her på bloggen. Her har jeg dog nøjes med det generelle, uden at gøre det til en konkret punkt-for-punkt vejledning, hvilket hænger sammen med at jeg mest ser det som noget hvor selve processen med at finde frem til detaljerne har en værdi, med at give mere plads til at tænke over tingene.
Hvis der var en nem metode for at skaffe en dødelig medicin, ville denne metode være velkendt, således at der ikke var den store brug for at spørge om det. Sådan var det for mange år siden hvor de stærkeste af datidens sovepiller var en nem og smertefri selvmordsmetode. Nutidens sovemidler er stadig noget lort, men egner sig slet ikke for den som vil dø.
Mere generelt tror jeg du får meget svært ved at finde nogen som ser en rimelighed i at hjælpe en ensom 29-årig med at finde en måde at dø på. Det ville fx kræve at du kan overbevise nogen om at det virkelig er en velafklaret og rationelt gennemtænkt beslutning, og at der ikke er bedre reelle muligheder.
Du lyder mere som en som sidder i et sort hul nu, og ikke kan se en vej frem. Men om et stykke tid er du sikkert glad for at du ikke afsluttede dit liv. Det ville være noget værre kludder :-)
hvis man tager udstødnings før katalysatoren er problemet, husk ved hængning med løkke skal løggen gå op langs øret og ikke bag bakken, det er vigtigt.
http://da.scoutwiki.org/L%C3%B8kke
Så nemt er det ikke. Udstødningen indeholder ekstra benzin, for at der skal være noget til katalysatoren at forbrænde. Jeg vil holde på at det vil være en ret så rædselsfuld oplevelse at indånde.
Hvad hænging og løkker angår, er det dybt naivt at forestille sig at det "bare" er et spørgsmål om at placere løkken det rigtige sted. Muligvis kommer jeg engang til at lave et blog indlæg om hvorfor det alligevel er en alt for dårlig selvmordsmetode, fordi det nemt går skidt, og er for svær at lave "korrekt".
Det ville kræve adskillige forsøg med at øve sig, og hvem skal du så øve på?
Umiddelbart køber jeg ikke din præmis om at det ikke er muligt at begå selvmord med moderne biler, eller at det er meget svært. Faktisk stoler jeg slet ikke på hvad du skriver fordi dit mål med denne hjemmeside er ikke at vejlede os, men at overbevise os om ikke at tage vores eget liv Det er trods alt MIT EGET LIV, så hvorfor ikke bare give mig en objektiv professionel vejledning? Men hvis det virkeligt er sandt at det er umuligt eller svært at begå selvmord vha. kulilteforgiftning med moderne biler kan man altid leje en bil hos 'Lej et lig'. Det er gamle biler uden diverse filtre.
Selvmordsforsøg "umuligt" er netop ikke hvad jeg skrev. Det kunne da ikke falde mig ind med en så unuanceret melding. Mine konkrete ord er "nærmest uanvendelig" om tanken med blot at sætte en slange på udstødningen fra en bil med katalysator. Indholdet af kulilte er for lavt til at det kan forventes at virke. Og læg mærke til at jeg igen ikke skrev noget 100%, men i stedet "forventes".
Spørgsmålet er ikke om det kan lade sig gøre at tage livet af sig selv, men om det er en opskrift som matcher forestillinger om at det er en nem selvmordsmetode. Det er det ikke uden videre, som det næsten var i gamle dage.
Du har ikke læst hvad jeg skriver hvis du udlægger det som om mit formål er at afholde mennesker fra ethvert forsøg på selvmord. Tværtimod har jeg igen og igen skrevet om at der kan være situationer hvor et velgennemtænkt og velforberedt selvmord kan være en rationel plan, som jeg selv kan gå ind for - når der er gode grunde.
Men jeg tillader mig at aflive et antal myter om "simple" opskrifter på selvmord, ved at fortælle at virkeligheden er mere kompliceret. På den anden side har jeg da også et par indlæg, hvor jeg helt konkret omtaler metoder som er egnede til hvad jeg kalder for "selvadministreret aktiv dødshjælp". Det er metoder som kræver omtanke og grundige forberedelser, med at sætte sig ind i metoden, og anskaffe hvad der skal til.
Jeg vil faktisk mene at jeg giver en rimeligt "objektiv" vejledning, både omkring uegnede og brugelige metoder. I sagens natur kan det ikke være "professionelt", da jeg jo ikke har økonomi med i billedet.
Mit ærinde er dog ikke at give en "færdig" trin-for-trin vejledning til selvmord. Det kan siges at jeg "diskriminerer" dem som ikke selv gider sætte sit ind i sagerne, men det kan jeg godt leve med.
Hvad "lej et lig" angår, er det omkring 35 år siden at katalysator blev indført, så der er ved at være så langt imellem udlejningsbiler af den aldersklasse.
Og hvis det skulle lykkedes at finde sådan en gammel osepotte, må du forvente at røgen fra udstødningen har godt med rester af uforbrændt benzin og olie. Det kan gøre det til en virkelig afskyelig oplevelse at indånde. Og der kan gå et godt stykke tid før kulilten virker.
Jeg siger ikke "lad være med at begå selvmord", men "find i det mindste en ordentlig metode". Det er ikke så nemt som mange lidt naivt går og tror, "djævelen ligger i detaljen".
I gamle dage var der især to selvmordsmetoder som var både tilgængelige og ret effektive. Stærke sovepiller (barbiturater) og kulilte fra bygas. Jeg vil mene at en stor del af forklaringen på det meget lavere antal selvmord i nutiden kan tilskrives at disse metoder ikke længere er tilgængelige i dagligdagen.
Hvordan kan det så være med disse dødsfald http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/gravede-bilen-fri-for-sne-fandt-kone-og-soen-doede/5922870
Trist historie, ja, som Ekstra Bladet gengiver Gravede bilen fri for sne: Fandt kone og søn døde. Mor og lille barn døde efter at de satte sig ind i bilen, for dog at få lidt varme, mens faderen gravede bilen fri af sne. Han blev ikke færdig før han kunne se at noget var galt inde i bilen.
Det ville kræve en nærmere redegørelse for bilens stand, og øvrige omstændigheder, at svare sikkert på hvordan de tekniske detaljer bag denne tragedie var.
Jeg vil mene at hvis det var en nyere bil i god stand, havde kvinden og sønnen formodentlig overlevet. Så ville katalysator afbrænde kulilte, og udstødningen blive udledt bag bilen, på god afstand af friskluft indsugningen.
Et kik på amerikanske nyheder (Mom, 1-year-old child die of carbon monoxide poisoning while sitting in car in Passaic) viser at bilen var en hvid firedørs Mazda, som ser ud til at have en del år på bagen.
Det kan tænkes at katalysatoren ikke virkede længere og/eller at udstødningen var alvorligt rusten. Måske var der allerede hul, eller måske blev der blæst hul hvis udstødningsrøret var iset til bag bilen. Normalt ville en bil bare gå i stå, hvis udstødningen var helt blokeret. I denne sag må den urensede udstødningsgas være lukket ud under bilen, og hvis indsugningen til ventilationsanlægget har været i nærheden, er der mulighed for at det kan gå galt.
Det lyder som om der må have været benzinos i kabinen, men det kan været at moderen har været "forstående" omkring en ældre bil, og ikke villet "brokke sig". Her tæller det med at en bivirkning af begyndende kulilteforgiftning kan være at hjernen fungerer "mindre godt"....
Kort sagt skal der en række ugunstige omstændigheder til, men ... ja, ting går galt en gang imellem. Her tæller det med at sagen er sjælden nok til at vi hører om det her i lille Danmark, i modsætning til når mennesker derovre i det daglige dør i deres biler, eller bliver skudt i kraft af at nationen har sin rigelige andel af våben og gale mennesker.
Du skriver at du har lavet et oplæg om hvordan man kan tage livet af sig selv når der er særlige omstændigheder som gør at det er den eneste udvej. Vil du lægge den op igen.
Et oplæg om hvordan livet kan afsluttes er jeg ret sikker på at jeg ikke har skrevet om at have lavet. Hvor har du set det?
Hvad jeg gentagne gange har gjort, her på bloggen, er at markere min filosofiske enighed i at det kan være rimeligt når "der er særlige omstændigheder som gør at det er den eneste udvej". Det vil sige noget med at det ikke er en beslutning der træffes spontant i en krise, men tværtimod tages og fastholdes mens personen har det så godt som det nu kan lade sig gøre, efter omstændigheder som sygdom. At der skal være afprøvet hjælpemuligheder, uden held.
Jeg har også omtalt en række selvmordsmetoder, men de fleste gange som advarsel om at de ikke er gode, ud fra en antagelse om at ønsket er noget der pålideligt kan afslutte livet på en "pæn" måde, uden at det medfører risiko som blodbad, langsommelighed, smerter og at leve videre efter at have påført sig alvorlige skader. Det sidste er ikke ganske sjældent...
For over 30 år siden. Pis og papir og høre på ! . Virket fint for min far i 1996 og jeg tror på det har været en smertefuld dø!tænk og side der i så lang tid og dø langsomt med sine mørke tanker
Hvis det var en langsom og smertefuld død virkede det ikke "fint", men det er da bestemt ikke umuligt at en udskiftningsmoden katalysator har ladet farlige mængder kulilte passere i den kvalmende udstødning.
Det var da alvorligt ment når jeg betegnede metoden som "en meget dårlig idé", men det betød netop ikke at jeg mente at det aldrig kunne medføre døden ....
Send en kommentar