If anyone desires a wish to come true they must first capture a butterfly and whisper that wish to it. Since a butterfly can make no sound, the butterfly can not reveal the wish to anyone but the Great Spirit who hears and sees all. In gratitude for giving the beautiful butterfly its freedom, the Great Spirit always grants the wish.
mandag den 28. juni 2010
They must first capture a butterfly
An american indian legend:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 comments:
Så hvisker jeg det til sommerfuglen igen i nat:
Kære sommerfugl, hjælp mig med at finde ud af, hvad det er jeg virkelig ønsker.
I really wish...that I never even had to wish...before each wish ever has to be said...
Really Wish...But...Oh...What does it even matter...
What I really wish...I'll just have to wait for...as I get madder and madder.
I have wished and wished...and really...Where has it gotten me thus far...?
A Wish...a Real Wish...is as fleeting as the wind...
Jeg mangler ikke noget fordi jeg ikke ønsker noget. Jeg har alt?
Tilfredshed med alt det gode man har. Dét er et rigtig godt ønske. Tak :-)
- Hvis jeg befaler en general at flyve fra blomst til blomst som en sommerfugl, eller at skrive et skuespil eller at forvandle sig til en havørn, og generalen ikke udførte ordren, hvem ville da have skylden, han eller jeg?
- Det ville De, Deres Majestæt, svarede den lille prins afgjort.
En konge, der holder på absolut enevælde, men dog samtidigt ved at han må begrænse sig til rimelige og fornuftige befalinger.
Han har på en måde fat i den lange ende, fordi han behændigt tilpasser sine befalinger til det realistiske, så han kan styre alting, selv hvornår solen den går ned, hvis bare tidspunktet for befalingen tilpasses almanakken. Men man kan også mene at han lever i et selvbedrag af format, fordi han i virkeligheden ikke har indflydelse på noget som helst.
Jeg er usikker på moralen.... slippe forestillingen om kontrol, jo. Men hvorledes vil det påvirke karakteren af ens ønsker? Slipper man dem og slipper man sine drømme, så får man fred, ja. I den grad. Et sultent hjerte er en plagsom størrelse, men resignation, nej vel? For "Det vigtige, det er usynligt for øjet. Kun med hjertet kan man se rigtigt."
Kongen hersker uindskrænket over sit rige - sine tanker. Hans verden skabes af hvilke tanker han tænker om den. Men han har gjort sit afhængig af at han stiller håndfaste krav til det ydre, insisterer på at hans ønsker bliver gjort til virkelighed. Han har det dog godt, og er tilfreds med sin lille asteroide nr. 325, har kontrol over sin lille tankeverden. Han befaler over solen.
En meget rarere tilværelse end lygtetænderen på asteroide nr. 329.
- Det er en rædselsfuld bestilling, jeg har. Tidligere var der mening i den.
Han har ikke kontrol, men er underlagt den ydre verden. Stress og jag uden indflydelse. Han hersker ikke over sine tanker. Solen befaler over ham.
Kongen behøver ikke slippe sine drømme, men kunne anerkende (og værdsætte) at meningen med drømme ikke er at de skal virkeliggøres, men snarere at give en retning i livet. Hjertet kan være glad og tilfreds uden at være opfyldt, og uden derfor at sulte. Drømmene er en pegepind i livet, og måske får verden et lille skub i den retning som hjertets udsyn viste.
Jeg elsker verden, netop også med dens krig, hungersnød, ondskab og fortvivlelse. :-) Resignation ville gøre den trist.
Send en kommentar