Logo sommerfugl

lørdag den 19. juni 2010

På skiftesporet

Suicide Apocalypse



Kl. 22.09

Temaer: ,

4 comments:

Sille sagde ...

Jeg har lige fundet din blog. Den rammer mig dybt og rejser en hel masse etiske spørgsmål. Smukt!

20. juni 2010 kl. 13.16
tosommerfugle sagde ...

Det dybe er netop hvad jeg kan lide, og det glæder mig at høre at jeg kan ramme nogen dér :-)

Velkommen til!

De etiske spørgsmål er netop noget som skal rejses og stilles hele tiden. Ikke lukkes af med simplistiske dogmer.

Jeg kan se på din blog at også du har været så langt nede i de dybe spørgsmål, at du måtte favne den sandhed at dyb kærlighed netop ikke er en modsætning til at give lov til at dø.

I situationen er svaret meget tydeligere end for dem der vil holde en abstrakt distance, eller ikke magter det nødvendige valg.

20. juni 2010 kl. 14.39
Sille sagde ...

Jeg tror faktisk at det er så utrolig svært at forholde sig til hvis ikke man har været der bare en lille smule.
Hvad intellektet/fornuften siger hænger ikke altid sammen med følelserne og i en sådanne situation tænker jeg at det primært er følelserne der regerer, eller?

Jeg tror også det er der konflikten mellem lovgivningen og praksis bliver svær: Fordi at dem der laver reglerne i få tilfælde har mærket på deres egen krop hvilke konsekvenser de kan få.

Omvendt kan man så diskutere om love skal bygges på følelser eller rationale. Det kender vi nok svaret på. Og derfor er bør denne diskussion også være rationel, men det kan ikke lade sig gøre, fordi der er så forbandet mange følelser i spil.

Jeg ved ikke om det giver mening, men ikke desto mindre synes jeg at man skal have lov til at dø med værdighed!

20. juni 2010 kl. 15.33
tosommerfugle sagde ...

Når "følelserne regerer", netop, er det at det bliver ekstra kompliceret. Når de samtidige følelser trækker i meget forskellige retninger. Hvilken er mest rigtig? Hvilken af dem skal "regere"?

Fornuften bliver til et nødvendigt redskab, ikke for at vælge om den ene eller anden følelse er "den rigtige", men for at løse op for dilemmaet. Bringe de umiddelbart modstridende følelser i synergi.

Jeg tror at mange selv er så bange for døden, at de ikke tør give plads til følelser om at døden kan være bedre end illusion om liv. At de fortrænger disse følelser, og søger argumenter for at den modsatrettede følelse skal være den eneste sandhed. Derfor er det ikke "nok" at lade én følelse regere.

Hvad lovgivning angår, kan der ikke udpindes præcise regler for at løse op for etiske dilemmaer. Derfor mener jeg at det helt centrale skulle være at give plads for en menneskelig vurdering af om der er handlet på en etisk forsvarlig måde, i stedet for forblindet paragrafrytteri.

Med lidt mere højstemte ord, skulle der være plads til at en dommer får lov til at vurdere om en anklaget har handlet som et "godt menneske" eller ej. Aktuel juristeristisk praksis forbyder dette, således at en del af dommerne derfor hykler ved vurderingen af om beviserne er stærke nok. Det har jeg selv oplevet. Der var ingen tegn på at mine rene hensigter betvivledes.

Hellere dø med værdighed, end at være tvunget til at leve uden. Den vurdering er der brug for at tillade.

Det centrale er respekt for andre mennesker. Både den som får lov til at dø, og for den som får brug for at løse dilemmaet.

20. juni 2010 kl. 16.18

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Logo sommerfugl