Mahatma Gandhi: Citater om aktiv dødshjælp

søndag den 13. juni 2010

Mahatma Gandhi: Citater om aktiv dødshjælp

Mahatma Gandhi (eller Mohandas Karamchand Gandhi) var jo et ganske særligt menneske. Noget centralt i hans filosofi var en dyb respekt for andre mennesker, og helt at afstå fra enhver form for vold når han som aktivist kæmpede for sin og sit folks sag. Derved blev han til selve indbegrebet af civil ulydighed, hvor han opnåede store resultater.

by Jef Aérosol

Et særkende var at Mahatma Gandhi altid kikkede på den enkelte situation, og handlede efter sin moral, i stedet for at lade sig begrænse af stive ubøjelige principper og regler. Dette træder meget tydeligt frem når han forholder sig til liv og død. Som svar på et spørgsmål om et menneske havde lov til at give afkald på et liv der var blevet til en smertefuld byrde:

My opinion on that point is as follows. A man who is suffering from an incurable disease and is living thanks to the service rendered to him by others without himself doing anything useful in return has the right to end his life. To fast unto death would be much better for him than to drown himself, for it tests his firmness and leaves room for him to change his mind.

Det er altså helt ok at vælge døden i stedet for at være hjælpeløs af sygdom. Men det er jo så også en god pointe at det skal være en fast og afklaret beslutning, i stedet for noget forhastet.

Et særkende ved Indien er hellige køer. At disse har en moralsk status sammenlignelig med mennesker, og ikke må udsættes for vold, eller slagtes. Men Gandhi er jo ikke tilhænger af stive absolutte regler. Fra 1928 fortæller han:

A calf, having been maimed, lay in agony in the ashram and despite all possible treatment and nursing, the surgeon declared the case to be past help and hope. The animal's suffering was very acute.

In the circumstances, I felt that humanity demanded that the agony should be ended by ending life itself. The matter was placed before the whole ashram. Finally, in all humility but with the cleanest of convictions I got in my presence a doctor to administer the calf a quietus by means of a poison injection, and the whole thing was over in less than two minutes.

Would I apply to human beings the principle that I have enunciated in connection with the calf? Would I like it to be applied in my own case? My reply is yes. Just as a surgeon does not commit himsa when he wields his knife on his patient's body for the latter's benefit, similarly one may find it necessary under certain imperative circumstances to go a step further and sever life from the body in the interest of the sufferer.

Mahatma Gandhi sørgede for at kalven fik en human død. Aktiv dødshjælp efter principper som er de samme for dyr og mennesker. Ordet "himsa" står for vold, eller det at skade andre. En modsætning til "ahimsa", som netop er ikke-vold. Men der er altså omstændigheder hvor det ikke er vold eller skade med drab. Når det er i den lidendes tarv. Hvad enten det er en kalv, eller et menneske. Mahatma Gandhi havde mod til at afklare det etiske dilemma.

Det er netop derfor at det er en misforståelse at betragte ordet "eutanasi" som synonymt med aktiv dødshjælp. Eutanasi kommer af "en god død", og handler om hvordan drabet sker. At det selvfølgelig skal ske på en god måde. Aktiv dødshælp handler mere om moralen. At døden skal være en hjælp, altså noget som handler om den lidendes tarv.

Det skal handle om at handle humant i situationen, i stedet for mekanisk at overholde regler og love. Næstekærlighed.

Mahatma Gandhi går et trin længere til noget som mange vil have svært ved at rumme. At det kan være rigtigt for en døende forældre at dræbe sit handicappede barn, i stedet for at efterlade det uden omsorg. Eller et barn som lider alvorligt af en sygdom uden mulighed for behandling:

Gandhi proposed that a dying man must euthanize his handicapped child if he thought that no one would care for her. If his own son were suffering from rabies and there was no cure, then he should be euthanized. In both cases it is more important to relieve pain and preserve personal dignity than to follow lock-step the rule of nonviolence. This means that in many cases passive ahimsa is actually himsa.

Det er altså udtryk for himsa, vold, at være passiv og lade barnet lide en langsom og lidelsesfuld død. Grænsen afhænger helt af om der er mulighed for at yde en reel hjælp til at livet kan leves, uden at være en skæbne værre end døden.