Logo sommerfugl

mandag den 21. juni 2010

Aften. Den gamle kone og døden - L.A. Ring

Den danske maler Laurits Andersen Ring tog i 1881 navn efter den sydsjællandske landsby Ring hvor han 27 år tidligere blev født i beskedne kår, og blev kendt som L.A. Ring. Han startede som symbolistisk maler, og malede i 1887 billedet Aften. Den gamle kone og døden:

L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
Statens Museum for Kunst, KMS4102

Billedet har en meget markeret symbolik. En sommeraften er den gamle kone træt og tager sig et hvil siddende på sin tunge byrde. Hendes arm hænger slapt; hun kan ikke mere. Solen er gået ned, og skumringens bløde lys præger scenen. Hun var på vej ad livets vej, men kommer ikke længere. På himlen over hende hænger Døden, manden med leen, klar til at høste. Det er lige før konen dør. Hun kommer ikke til vejs ende, når ikke hjem med sin byrde. Dødsenglen tager hende.

Det siges at L.A. Ring må have fået inspiration fra novellen "Knokkelmanden", som forfatteren Henrik Pontoppidan udgav samme år. Et fattigt ægtepar havde slidt i årevis for at betale lånet i deres husmandssted. Langt om længe blev de gældfri, men konen døde før de sammen skulle til at nyde deres otium. En nådesløs afslutning.

Det ligger lige for at fortolke billedet som illustration af novellen. En trist og grum skæbne, døden efter at hele livet var en hård knoklen. Billedet rummer ingen religiøs symbolik om at konen i stedet får sin belønning i himlens evige liv. Den mest positive vinkel på denne triste tolkning ville nok være at se det som en udfrielse fra et byrdefuldt liv.

Når jeg synes at billedet er godt, er det fordi det er mere åbent end en sådan "socialrealistisk" vinklet analyse antyder.

Jeg ser i billedet en smuk livsaften. Konen har haft en hård tur ad livets vej, men derfor ikke et grumt liv uden gode sider. Det er bedre at hun dør før mørket sænker sig, før hun alligevel ikke kan fortsætte frem ad livets vej. Jo, hun ville da hellere være nået til vejs ende, men vejen har ingen ende. Hun har fundet sig et smukt sted til sin sidste hvile, og kan slappe af med god samvittighed.

Døden er ikke en grum fjende, men en naturlig afrunding af et levet liv. Hun har allerede set døden lige i øjnene, og kan give slip. Gå til ro. Pyh.


5 comments:

Sille sagde ...

Jeg ser ikke på dette billede døden som noget positivt. Døden er portrætteret ret skræmmende og virker ikke som en man umiddelbart har lyst til at følge.

tosommerfugle sagde ...

Den figurative død er, som jeg ser det, afbildet som et let og luftigt mønster på en rolig og fredelig aftenhimmel. Den "faste" symbolik omkring døden med leen bliver derved blødt så meget op at den den blot er en tolkning af skyernes mønstre.

Det er selvfølgelig helt bevidst at jeg vælger en positiv tolkning, at fokusere på det smukke. Det kan jeg bedre lide, fordi døden jo også er en helt naturlig og nødvendig del af livet.

Pointen er at jeg vil mene at min tolkning er ligeså god som din. Det er jo nemlig også helt rimeligt at tolke dødens portrættering som skræmmende.

Hverken den ene eller anden tolkning er "indbygget" i billedet. Dets symbolik er så åben at den giver god plads til at den enkelte kan læse sine egne følelser og forestillinger ind i billedet.

Sagt på en anden måde, mener jeg at måden at tolke billedet på afspejler hvordan det enkelte menneske ser på døden. Om tanken om at dø er noget skræmmende.

Billdet kan altså ses som en slags
Rorschach test på et højt niveau :-)

Lizelotte sagde ...

Jeg synes det er et smukt og fredfyldt billede. Og jeg kommer til at tænke på digtet Måske en Martsnat af Grethe Risbjerg Thomsen som slutter sådan her: "En nat - måske en martsnat - så mild af regn og tø, vil jeg gå bort i mørket og holde op at dø."

Jeg har citeret digtet i sin helhed her: http://livsnyder.blogspot.com/2006/09/livsnyderens-tanker-om-dden.html

tosommerfugle sagde ...

Godt digt, ja, og en fin illustration med at "jeg bærer Døden med mig - igennem Livets Aar". Det er jo det vi gør, når vi lever livet, nyder livet.

Men derfor er det jo alligevel, som du er inde på i blog indlægget, en barsk påmindelse når døden pludselig og uventet kom helt tæt på. Så er der jo grundlag for at det fylder meget i tankerne, netop også selv om det gik godt. Der skal så lidt til ...

Det kunne hænde at jeg engang bruger digtet på bloggen her; det passer jo fint i konceptet :-)

Natasja Hansen sagde ...

Kan du hjælpe mig med hvad perspektiveringen til dette maleri kan være?

Logo sommerfugl