Logo sommerfugl

mandag den 21. juni 2010

Aften. Den gamle kone og døden - L.A. Ring

Den danske maler Laurits Andersen Ring tog i 1881 navn efter den sydsjællandske landsby Ring hvor han 27 år tidligere blev født i beskedne kår, og blev kendt som L.A. Ring. Han startede som symbolistisk maler, og malede i 1887 billedet Aften. Den gamle kone og døden:

L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
Statens Museum for Kunst, KMS4102

Billedet har en meget markeret symbolik. En sommeraften er den gamle kone træt og tager sig et hvil siddende på sin tunge byrde. Hendes arm hænger slapt; hun kan ikke mere. Solen er gået ned, og skumringens bløde lys præger scenen. Hun var på vej ad livets vej, men kommer ikke længere. På himlen over hende hænger Døden, manden med leen, klar til at høste. Det er lige før konen dør. Hun kommer ikke til vejs ende, når ikke hjem med sin byrde. Dødsenglen tager hende.

Det siges at L.A. Ring må have fået inspiration fra novellen "Knokkelmanden", som forfatteren Henrik Pontoppidan udgav samme år. Et fattigt ægtepar havde slidt i årevis for at betale lånet i deres husmandssted. Langt om længe blev de gældfri, men konen døde før de sammen skulle til at nyde deres otium. En nådesløs afslutning.

Det ligger lige for at fortolke billedet som illustration af novellen. En trist og grum skæbne, døden efter at hele livet var en hård knoklen. Billedet rummer ingen religiøs symbolik om at konen i stedet får sin belønning i himlens evige liv. Den mest positive vinkel på denne triste tolkning ville nok være at se det som en udfrielse fra et byrdefuldt liv.

Når jeg synes at billedet er godt, er det fordi det er mere åbent end en sådan "socialrealistisk" vinklet analyse antyder.

Jeg ser i billedet en smuk livsaften. Konen har haft en hård tur ad livets vej, men derfor ikke et grumt liv uden gode sider. Det er bedre at hun dør før mørket sænker sig, før hun alligevel ikke kan fortsætte frem ad livets vej. Jo, hun ville da hellere være nået til vejs ende, men vejen har ingen ende. Hun har fundet sig et smukt sted til sin sidste hvile, og kan slappe af med god samvittighed.

Døden er ikke en grum fjende, men en naturlig afrunding af et levet liv. Hun har allerede set døden lige i øjnene, og kan give slip. Gå til ro. Pyh.


32 comments:

Sille sagde ...

Jeg ser ikke på dette billede døden som noget positivt. Døden er portrætteret ret skræmmende og virker ikke som en man umiddelbart har lyst til at følge.

tosommerfugle sagde ...

Den figurative død er, som jeg ser det, afbildet som et let og luftigt mønster på en rolig og fredelig aftenhimmel. Den "faste" symbolik omkring døden med leen bliver derved blødt så meget op at den den blot er en tolkning af skyernes mønstre.

Det er selvfølgelig helt bevidst at jeg vælger en positiv tolkning, at fokusere på det smukke. Det kan jeg bedre lide, fordi døden jo også er en helt naturlig og nødvendig del af livet.

Pointen er at jeg vil mene at min tolkning er ligeså god som din. Det er jo nemlig også helt rimeligt at tolke dødens portrættering som skræmmende.

Hverken den ene eller anden tolkning er "indbygget" i billedet. Dets symbolik er så åben at den giver god plads til at den enkelte kan læse sine egne følelser og forestillinger ind i billedet.

Sagt på en anden måde, mener jeg at måden at tolke billedet på afspejler hvordan det enkelte menneske ser på døden. Om tanken om at dø er noget skræmmende.

Billdet kan altså ses som en slags
Rorschach test på et højt niveau :-)

Lizelotte sagde ...

Jeg synes det er et smukt og fredfyldt billede. Og jeg kommer til at tænke på digtet Måske en Martsnat af Grethe Risbjerg Thomsen som slutter sådan her: "En nat - måske en martsnat - så mild af regn og tø, vil jeg gå bort i mørket og holde op at dø."

Jeg har citeret digtet i sin helhed her: http://livsnyder.blogspot.com/2006/09/livsnyderens-tanker-om-dden.html

tosommerfugle sagde ...

Godt digt, ja, og en fin illustration med at "jeg bærer Døden med mig - igennem Livets Aar". Det er jo det vi gør, når vi lever livet, nyder livet.

Men derfor er det jo alligevel, som du er inde på i blog indlægget, en barsk påmindelse når døden pludselig og uventet kom helt tæt på. Så er der jo grundlag for at det fylder meget i tankerne, netop også selv om det gik godt. Der skal så lidt til ...

Det kunne hænde at jeg engang bruger digtet på bloggen her; det passer jo fint i konceptet :-)

Natasja Hansen sagde ...

Kan du hjælpe mig med hvad perspektiveringen til dette maleri kan være?

Helle`s and... sagde ...

jeg kom til at tænke på at døden på maleriet, kigger væk fra konen, og ud af billedet.
det undre mig, for hvorfor ikke ned på den gamle kone istedet for?

tosommerfugle sagde ...

Døden med øjnene på den gamle kone kunne ses som en konfrontation, en brutal fjende, og jeg tolker det ikke som at det var hvad L.A. Ring ville med sin mere fredfyldte afbildning af livets gang. Døden er ikke noget grumt når et liv lakker mod sin ganske forudsigelige afslutning.

Døden er klar til af konen giver slip på livet, men er ikke noget der griber utidigt ind i hvad der, realistisk set, ville være en bedre afrunding af livet, for nu at bruge et ord fra Karen Blixen citatet:

"Døden er ikke en afslutning, men en afrunding på livet".

Hawraa Habib sagde ...

Hvad er budskabet med billedet?

tosommerfugle sagde ...

Et "budskab" behøver der vel ikke som sådan at være i et kunstværk. Måske kan maleriet ses som et "memento mori", husk at du skal dø. Som udbredt i blog indlægget, og tidligere svar i kommentarerne vælger jeg en fortolkning om at døden vises som noget fredeligt og nærmest smukt.

Dø skal vi jo alle, og så er det da bedre at livet ikke slutter med langvarig sygdom og lidelser. Det er et gode at kunne give slip, både som døende, som pårørende, og da også som hjælpere.

Og hvorfor så ikke finde et smukt sted at dø, som don gamle kone her!

Anonym sagde ...

Hvad ville du sige budskabet er?

tosommerfugle sagde ...

Budskabet afhænger vel mest af hvordan du vælger at fortolke billedet. Som jeg var inde på i forrige svar, ser jeg en ro: Nu er det tid at dø. Hellere undgå en afslutning i lidelse eller elendighed. Døden er jo blot en naturlig del af livet, så en smuk afslutning er blot et gode.

Hvis du foretrækker at se døden som noget skræmmende, bliver det jo en anden historie...

Anonym sagde ...

hvad vil du sige billedets tema er?

tosommerfugle sagde ...

Temaet er jo døden. Det er lige før den symbolske "manden med leen" høster den gamle kone. Livet er slut, og så er der anledning til at tænke over måden at dø på. Langt de fleste ser en god død som noget der går hurtigt, uden en lang periode med hjælpeløshed og lidelse. Set i det perspektiv synes jeg at maleriet viser en "venlig" død, der give konen en nådig måde at forlade livets vej på.

Dø skal vi jo alle, det er blot en naturlig del af livet. Jeg tror at det distancerede forhold til døden er fulgt med den misforståelse at døden er et ubetinget onde, som vi skal gøre hvad som helst for at bekæmpe. Livet bliver ikke altid bedre af at blive længere.

Susanne Theil Daner Petersen sagde ...

Døden er det højeste vi opnår i livet og det eneste vi er sikre på ;-)

Susanne Theil Daner Petersen sagde ...

vi når det nok, alle sammen..

tosommerfugle sagde ...

Hvad gør døden til "det højeste vi opnår i livet"?

Som jeg ser det, er døden udtryk for at livet ikke er længere. At jeg'et ikke eksisterer. Alt hvad vi opnår i livet sker før døden. Og nej, det er ikke noget der haster, undtagen i helt specielle tilfælde...

Anonym sagde ...

Hvilket maleri kan man perspektiverer til? Altså hvilke træk er der i dette maleri, som der også er i et andet?

tosommerfugle sagde ...

Perspektivering afhænger meget af hvilke træk du ønsker at fokusere på, altså også hvordan du vælger at fortolke kunstværket. Et bredere tema kan siges at være synet på døden, som jeg allerede tidligere har været inde på flere gange her, og her på bloggen har jeg (blandt meget andet) samlet masser af kunstværker med mere eller mindre konkrete henvisninger til døden, som fx (som her) symboliseret via "manden med leen". Det kan der klikkes på som tema ude til højre, med mange sider med eksempler på hvordan denne figur er blevet afbildet. En indgang kunne også være at se på "det moderne gennembrud" (igen klikbar som tema ude til højre), hvor mange af de malerier som jeg har valgt her netop ser på døden. Temaet "symbolisme" har også mange dødsrelaterede malerier.

Anonym sagde ...

Hejsa. Jeg er cutter, og cutter kun med den skarpe, i en blyantspidser. Mit spørgsmål er således, hvad er forskellen med at man cutter med en blyantspidser, og med et barberblad? Kommer der mere blod ud når man cutter med et barberblad og en blyantspidser? Eller er det, det samme?

tosommerfugle sagde ...

Cutting og anden selvskade har jeg nu ikke nogen "praktisk erfaring" med, og det er da heller ikke lige temaet for dette blog indlæg.

Hvis jeg tænker på hvordan det er at skære med bladet fra en blyantspidser, eller et barberblad, mener jeg at barberbladet må være noget skarpere. På den anden side er blyantspidserens skæreblad mindre og tykkere, og derfor ikke helt så nemt at skære med.

Hvis du laver samme sår, tror jeg ikke at redskabet gør så megen forskel for blødningen, men de to blades forskellige egenskaber gør at det ved barberbladet er nemmere at "komme til" at lave et større og dybere sår. Nemmere at forvolde alvorlig skade på ting som nerver og sener. Jeg vil da ikke kalde det godt, men vil altså mene at blyantspidseren er mindre slemt end at bruge et barberblad.

Hvis du absolut vil skade dig selv, vil jeg nu foreslå at bruge en stålbørste. ;-) Den kan rive ret kraftigt, men der er mindre risiko for at lave dybe sår.

Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade har i øvrigt rådgivning, bl.a. på tlf 70101818. Har du snakket med dem?

Anonym sagde ...

Spurgt!

Anonym sagde ...

Halløj igen ;) Jeg har et andet spørgsmål. Som jeg har skrevet tidligere er jeg 'cutter' men tør ikke at bruge et barberblad. Bruger istedet den skarpe kant, af en flækket blyantspidser. Mit svar er således.. Kan man få nogle store og grimme ar, af at cutte sig med den skarpe side af en blyantspidser flere omgange, på samme sted? Jeg ved at man ihvertfald kan få store og grimme ar, af at gære det med et barberblad. Så vil bare høre om man kan risikere det samme? Håber mit spørgsmål er foreståeligt! :)

tosommerfugle sagde ...

Om der kommer store eller små ar må afhænge af sårene og deres pleje. Der kommer snarere store ar hvis sårene er dybe eller hvis såret ikke bliver passet og plejet på en god måde. Betændelse øger selvsagt risikoen. Hvis du nøjes med at ridse i overhuden er risikoen jo mindre, men gentagne skader samme sted hæmmer den naturlige helingsproces, der varer noget længere end når der ikke længere er sårskorpe. Læger og skadestuer bruger ofte en speciel lim for at samle sårkanter, på en måde som mindsker risikoen for ardannelse, hvis der ikke pilles for meget.

Nu kommer foråret og brændenælderne. Hvad med at bruge dem? De giver ikke ar!

Anonym sagde ...

Hahahaha xD Rigtigt nok :) Men kunne altså godt bruge lidt blod, til at hjælpe den indre smerte, istedet for just pain. Har prøvet at blive stukket med brandenler, og må altså sige det var ikke den fedeste oplevelse :3 Kan nu bedre lide den anden form for selvskade :)

tosommerfugle sagde ...

Den indre smerte tror jeg nu ikke kan afhjælpes med et "blodoffer", det kan vel højst aflede lidt, og midlertidigt. Så jeg tror at du skal finde noget bedre hjælp til det som ikke går så godt.

Hvis jeg absolut ville se mit eget blod, ville jeg meget foretrække at stikke, i stedet for at flænse huden. Ar kan jo blive "et minde for livet", og jeg kan ikke se at det er så fedt at se tilbage på. Endnu mindre hvis der kommer andre skader, eller hvis huden bare ikke bliver "god" igen...

Anonym sagde ...

Er der nogle symboler i billedet?

tosommerfugle sagde ...

Svaret er: Ja.

Hvilke? Læs blog indlæg og tidligere kommentarer.

Anonym sagde ...

Hvad er forsvindingspunkt i billedet? Og er der symmetri i billedet?

Anonym sagde ...

Hvilke symboler er der i biledet?

tosommerfugle sagde ...

Billedet bærer ikke præg af at være bygget over hjælpelinjer, der giver et klart forsvindingspunkt. Det som nærmer sig mest er nok hvordan vejsiderne peger mod horisonten, men hvor vejen har en kurve bag bakken, så den forsvinder ud imod horisonten.

Symboler er der allerede skrevet om tidligere her.

Anonym sagde ...

Kan du finde det gyldnesnit? :))

tosommerfugle sagde ...

Det gyldne snit ser jeg som en gammel fortærsket myte, med karakter af overtro og religiøs tænkning, når vi ser det som princip for billeders komposition og skønhed - eller lidt pænere sagt, en gammel tradition der lyder så godt at mange ønsker sig at den skal være sand. Det har jeg udbredt mig om i et andet blog indlæg:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse
Den meget korte udgave er at de fire linjer, som ca. deler siderne i tredjedele, næsten altid vil være i nærheden af noget af betydning i billedet, da det oftest ville være unaturligt at placere disse ude ved kanten, og i midten kan der kun være én ting. Der kan altså nærmest altid findes noget i nærheden af disse fiktive linjer, men det kunne der også hvis du i stedet fx. brugte simple tredjedele.

En som tror på myten om det gyldne snit ville sikkert (ved at gå lidt over 1/3 ind fra hver af de fire yderkanter) udbryde at kvindens hoved ligger i et kryds af to af linjerne, men det er ikke ensbetydende med at L.A. Ring har tænkt i så geometriske baner da han komponerede billedet.

Logo sommerfugl