Logo sommerfugl

fredag den 6. januar 2012

Jeppe Aakjær: Ole sad på en knold og sang

Hyrdedreng

Ole sad på en knold og sang,
la la la la la, la la la la la
får og beder omkring ham sprang
Tra la la la la, la la la la la

Lyngen sused, og skyen gled
la la la la la, la la la la la
udflugtslængsler i hjertet sved.
Tra la la la la, la la la la la

Heden stænged, og mindet spandt
la la la la la, la la la la la
moders øjne dog stærkest bandt.
Tra la la la la, la la la la la

Snart den ting dog blev åbenbar
la la la la la, la la la la la
minder gør ikke sagen klar.
Tra la la la la, la la la la la

Stak så Ole en dag i trav
la la la la la, la la la la la
stod med eet ved det store hav.
Tra la la la la, la la la la la

Øjet skinnede, tåren randt,
la la la la la, la la la la la
intet mere i verden bandt.
Tra la la la la, la la la la la

Over havene hyrden fór
la la la la la, la la la la la
fårene står der endnu og glor.
Tra la la la la, la la la la la

Ej kan bede og får forstå
la la la la la, la la la la la
længslers tog over bølgen blå.
Tra la la la la, la la la la la
Tekst: Jeppe Aakjær, 1899
Melodi: Alfred Tofft, 1911


Denne gamle sang af Jeppe Aakjær bliver ofte fremført som en energisk og munter sang, nærmest en børnesang, selv om den mere handler om en flugt fra snævre livsvilkår. En helt umiddelbar tolkning er at den handler om en hyrdedreng, der ikke vil lade sig nøje med et liv som fårehyrde, og drager væk da hans udlængsel bliver for stor. Men hvorhen førte hans frihedstrang?

Charles Sprague Pearce: A Shepherd Boy

En meget pragmatisk fortolkning kunne være at det bedre liv måtte være at drage til byen og måske få en uddannelse. Blive arbejder på en af industrialiseringens fabrikker. Dette historiske og socialrealistiske perspektiv afspejler hvad der skete omkring 1899, da Jeppe Aakjær digtede sangen. Det har dog ikke meget med tekstens indhold at gøre.

Johan Thomas_Lundbye: Stående hyrdedreng (1845)

Ole vandrede i stedet mod det store hav. Det kunne ligne en parallel til den kendte roman Vredens Børn, som Jeppe Aakjær udgav i 1904. Den skabte stærk debat om vilkårende for landarbejdere og tyende. Hovedpersonen Per kæmper en hård kamp mod manglende uddannelse, og forsøger at være "hyrde" for sløve og hjælpeløse landarbejdere. Til sidst forlader han Danmark, for i stedet at søge drømmen om det gode liv i Amerika, på den anden side af det store hav. Atlanterhavet. Og "fårene står der endnu og glor". Jeg bemærker også at "beder" er et udtryk for kastrerede væddere, der altså taber sine drifter.

En mere poetisk analyse kunne være at se en parallel til Den lille havfrue af H.C. Andersen, hvor havfruen kaster sig i havet, en slags selvmord for at få et bedre liv efter døden. Tåren randt, og intet mere bandt hende i den håndgribelige verden. En enklere udlægning kunne være at konstatere at Ole bliver voksen, og må udskifte barndomshjemmet med at skabe sig sit eget liv. Gøre sig fri fra at lade sig nøje med det liv som hans omgivelser fører, de "får og beder" der springer omkring ham.

Bertel Thorvaldsen: En hyrdedreng

Jeppe Aakjær kan ikke have været ganske ukendt med hvordan fårehyrden nogle gange får et mytologisk skær, som en arketype over det frie og ubundne liv, med masser af tid til at dyrke sang og musik. En mindre realistisk idylisering, og alt det tra-la-la kunne ses som en kende ironisk.

Men måske handler sangen egentlig bare om hvad "bede og får ej kan forstå". Et budskab til dem der kan forstå. Dem der kan længes.


2 comments:

Peter sagde ...

Hej igen
Jeg føler mig altså truffet når du analyserer på den sang. Håber ikke du har fået for meget tra la la på hjernen:):) Jeg vil jo nødig trække niveauet ned på din blog, hvilket jeg nok kunne træffe at gøre, da jeg rent intellektuelt til tider føler mig som en af de beder i sangen der jo ikke har driften mere:).
Når jeg så alligevel ”blander mig” er det jo fordi jeg selv forsøger at fastholde et livssyn der bygger på respekt og medmenneskelighed, med en baggrund der nok er noget anderledes end din. Men humanisme har jo heller ikke (altid) noget med uddannelse at gøre. Var godtnok en smule lun på min dansklærer i folkeskolen, men det er vist en anden historie;).
Uden selv at have gennemlevet en tragedie som din, at have mistet en nærtstående person,- kan jeg dog godt se at humanisme og oplysning i øvrigt, er vejen frem hvis medlidenhedsdrab og aktiv dødshjælp skal blive almindeligt acceptabelt. Andre tilgange til emnet forekommer ret ulækre i min verden.
Har brugt en del tid på at spekulere på hvor verden egentlig er på vej hen: ny middelalder eller ny renæssance. Måske nok noget underligt noget at spekulere over som betonchauffør! Men da jeg oplever at temmelig mange af mine kolleger oprigtigt tror på at det hele går af helvede til, finder jeg
spørgsmålet meget relevant i sin naive enkelthed:). Og når man selv er noget der ligner lalleoptimist, bliver man da noget provokeret/forundret når folk tæt på en slæber rundt på et åg af den kaliber. Stemning i øvrigt er et groft undervurderet fænomen som jeg ser det. Man skal jo tro på tingene for at de sker. Og her har medierne jo et stort ansvar som formidler af den offentlige bevidsthed. Vi mennesker er i den grad styret af hvad vi frygter, og i kombination med vores i andre sammenhænge udmærkede fantasi, udvikler ”billedet” sig til tider ret negativt:-(.
I den forbindelse er internettet jo ren chokolade. Man kan tilmed lære hvad en bede er.
Ren win win:-)

tosommerfugle sagde ...

"Verden er af lave" har alle dage været mantra for dem som frygter at samfundet bryder sammen, når udviklingen truer med at verden bliver til et andet sted end i deres ungdom og deres forventninger om hvad der er en "korrekt" samfundsorden.

Troen på at det snart går rent ad helvede til er nok mest udbredt blandt dem som ikke ser mulighed for at aktuelle problemer kan løses. Derved "fritager" de også sig selv for ansvar om at være med til at finde løsninger. Der er mange historier fra fortiden om tænkere, som ikke ikke havde optimismen til at have tillid til at menneskeheden bliver ved med at finde løsninger.

Som du siger, er dem som får tingene til at ske netop dem som tror på at det kan lade sig gøre. Dem som løber risikoen for at blive kaldt for lallende optimister.

Så jeg tror ikke på en ny middelalder, men mere en glidende renæssance. Men undervejs bliver der da ved med at være kriser, som vi ikke lige kan se den anden side af - altså ikke før vi har taget fat på løsninger.

Fx. er der gentagne gange blevet påstået at nu er der altså ikke mulighed for at vi kan være flere mennesker på jorden. Men vi bliver ved med at være mange flere, uden derfor at opleve de forudsete omfattende sultkatastrofer.

De gode værdier med respekt og medmenneskelighed må også gælde troen på at næste generation vil komme længere frem end os selv, både teknisk og menneskeligt. Og erkendelsen af at hyldere af "de gode gamle dage" er meget gode til at "overse" en hel masse som altså ikke var så godt dengang.

Aktiv dødshjælp er noget ganske andet end medlidenhedsdrab. Nøgleordet er "hjælp", fordi det handler om at der kan være enkelte tilfælde hvor den kærligste hjælp kan være med at dø. Medlidenhedsdrab handler, lidt kantet sagt, mere om følelserne hos den som ikke kan bære at se en anden lide.

Det er noget helt andet at sige "jeg dræbte af medlidenhed", i stedet for "jeg hjalp med at virkeliggøre en velovervejet beslutning om at dø". Det sidste kræver sådan set ikke medlidenhed, men snarere næstekærlighed.

Så længe der hverken er rimelig tvivl om motiver, eller at det var en velgennemtænkt beslutning at ville have hjælp, bør der ikke være noget problem. Det kan sammenlignes med sex, som jo ikke er forbudt hvis parterne er enige og i stand til at tage vare på sig selv. Kun hvis dette ikke er opfyldt, er der brug for straffeloven.

Jo, det var din reference til "Ole sad på en knold og sang", der inspirerede mig til at tage et nærmere kik på denne klassiker. Og jeg kom frem til at den passede glimrende ind i mit blog projekt her, så derfor dryssede jeg nogle overvejelser og billeder på. Det er bestemt ikke noget der ligner "at trække niveauet ned".... :-)

Jeg synes nu ikke at du minder mig om sangens beder, du udviser da en tydelig tilbøjelighed til selvstændige tanker, i stedet for at bræge med flokken. At du har været på et par omveje i livet, ændrer ikke på at du har driften, og altså snarere ligner Ole lidt.

Stemning har bestemt betydning, og i høj grad også her på Internet. I takt med Gandhis ord om "at være den ændring som du ønsker i verden" prøver jeg at spille min egen melodi, også uden at have forventninger om at skulle være verdensfrelser. Der er dog også mange som spreder negativ stemning, men det kan ikke afhjælpes gennem kamp.

Altså kan jeg hygge mig her i mit hjørne, og "more" mig lidt over dem som ikke tror på at optimisme er fornuftigt.

Og netop Internet er spændende her, fordi vi lige er ved at starte på en udvikling, hvor jeg forventer at mulighederne her på nettet ændrer verden til noget som vi ikke kan forestille os hvad bliver. Selvfølgelig er enhver udvikling også forbundet med tvivl og nervøsitet over at se opbrud i gamle og veltjente måder at gøre tingene på.

Det skal såmænd nok gå, men jeg kan ikke sige hvordan - ud over at det netop bliver win-win :-)

Logo sommerfugl