Hans Andersen Brendekilde (1883):
Mor og datter en efterårsdag i skoven
Mor og datter en efterårsdag i skoven
Viser opslag med etiketten H.A.Brendekilde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten H.A.Brendekilde. Vis alle opslag
mandag den 21. oktober 2019
mandag den 12. august 2019
fredag den 27. april 2018
onsdag den 5. juli 2017
fredag den 13. maj 2016
tirsdag den 16. juni 2015
H.A.Brendekilde: Børn på Landevej
H.A.Brendekilde: Børn på Landevej (1892)
Et kunstværk af den fynske landsbymaler Hans Andersen Brendekilde kan siges at egne sig til fortolkning på forskellige planer. Umiddelbart set er det et kønt og hyggeligt billede, med fokus på tre børn. De to store piger er ude at gå med den lille, som bliver holdt i hånden. Lige noget som kunne lune hjertet hos især ældre betragtere.
Den lange lige vej, måske Roskilde Landevej, synes jeg nu også lægger op til en lidt dybere fortolkning. Den kan ses som livets vej, som børnene jo også skal færdes på, sammen med andre mennesker, som de lidt ældre der går den modsatte vej. Livets vej er lang, og uden at ende.
Den symboliserer måske også vejen mod fremtiden. Da det tyvende århundrede nærmede sig, var industrialiseringen godt igang. Selv om de afbildede mennesker ikke synligt deltager her, er vejen udstyret med elmaster og ledninger. Dengang var elektricitet et stærkt symbol på den tekniske udvikling, der var ved at lave store ændringer i samfundet. De var vigtige på livets vej, og i nutiden er vi jo totalt afhængige af elektricitet.
Men livets vej fortsætter stadig mod en ukendt og spændende fremtid.
tirsdag den 14. april 2015
Carl Bagger: Når kommer våren vel?
H. A. Brendekilde: Foraar - Et ungt par i en robåd på Odense å (1896)
Når kommer våren vel?
Når den sortblå svale kommer
og bebuder nære sommer,
når den kvidrende ta'r myggen,
der vil tumle sig i skyggen,
da kommer våren, da kommer våren!
Når kommer svalen da?
Når den lille frø i kæret
strækker halsen op i vejret
og med tungen slår på trommen:
"Nu er tykke frømand kommen!"
da kommer svalen, da kommer svalen!
Når kommer frøen da?
Når den lange stork er kommen
for at putte frø'r i vommen
og står med de røde hoser
fiskende i brune moser,
da kommer frøen, da kommer frøen!
Når kommer storken da?
Når først sneppen hid er fløjet
og står over isen bøjet,
borende sig der et bæger,
hvoraf den med vand sig kvæger,
da kommer storken, da kommer storken!
Når kommer sneppen da?
Når først kommer blot de dage,
at i Odense på tage
stæren bygger højt sin rede,
hvor godtfolk ham plads berede,
da kommer sneppen, da kommer sneppen!
Når kommer stæren da?
Det kan du jo nok begribe,
først der komme må en vibe!
Først når viben som en blinker
til armeen "Fremad!" vinker,
da kommer stæren, da kommer stæren!
Når kommer viben da?
Når først efter vintertide
vintergæk af sneen hvide
rejser sig med sine blade
og gør alle hjerter glade,
da kommer viben, da kommer viben!
Når kommer gækken da?
Når Gud Fader det behager,
vinker han den frem af ager.
Først når hans befaling falder,
først når han på blomsten kalder,
da kommer gækken, da kommer gækken!
Når den sortblå svale kommer
og bebuder nære sommer,
når den kvidrende ta'r myggen,
der vil tumle sig i skyggen,
da kommer våren, da kommer våren!
Når kommer svalen da?
Når den lille frø i kæret
strækker halsen op i vejret
og med tungen slår på trommen:
"Nu er tykke frømand kommen!"
da kommer svalen, da kommer svalen!
Når kommer frøen da?
Når den lange stork er kommen
for at putte frø'r i vommen
og står med de røde hoser
fiskende i brune moser,
da kommer frøen, da kommer frøen!
Når kommer storken da?
Når først sneppen hid er fløjet
og står over isen bøjet,
borende sig der et bæger,
hvoraf den med vand sig kvæger,
da kommer storken, da kommer storken!
Når kommer sneppen da?
Når først kommer blot de dage,
at i Odense på tage
stæren bygger højt sin rede,
hvor godtfolk ham plads berede,
da kommer sneppen, da kommer sneppen!
Når kommer stæren da?
Det kan du jo nok begribe,
først der komme må en vibe!
Først når viben som en blinker
til armeen "Fremad!" vinker,
da kommer stæren, da kommer stæren!
Når kommer viben da?
Når først efter vintertide
vintergæk af sneen hvide
rejser sig med sine blade
og gør alle hjerter glade,
da kommer viben, da kommer viben!
Når kommer gækken da?
Når Gud Fader det behager,
vinker han den frem af ager.
Først når hans befaling falder,
først når han på blomsten kalder,
da kommer gækken, da kommer gækken!
onsdag den 25. marts 2015
Hans Andersen Brendekilde: En kort pause
Et efterårsmotiv af den fynske maler Hans Andersen Brendekilde, fra 1914. Et hyggeligt maleri af to gamle mennesker, det må være et ægtepar foran deres lille hus. Manden står med piben i hånden og holder pause under sit arbejde, mens hans kone står og ser på.
Så vidt jeg kan gælder arbejdet en kartoffelkule, hvor en portion kartofler er blevet dækket til med halm, og lukket af med opgravet jord. En effektiv metode for at sikre frostfri opbevaring af kartofler til vinteren. Det kunne også være gulerødder, selleri eller andre rodfrugter, men kartofler er nok det mest sandsynlige.
En fortolkning af dybere associationer i motivet kunne gå på at de to ægtefolk er gamle, og altså ved at nærme sig deres død, her i deres livs efterår. Måske er det sidste gang de kan klare sig selv, måske er det snart deres tur til at blive gravet ned i jorden. Selve livet er en kort pause før døden.
lørdag den 8. november 2014
Hans Andersen Brendekilde: Sæbebobler
Hans Andersen Brendekilde: Sæbebobler (1906)
Den fynske kunstner Hans Andersen Brendekilde malede de sidste mange år en masse kønne og idylliske billeder af landsbymiljøer, sikkert med afsæt i Jyllinge hvor han boede. Ufarlige og pyntelige billeder, ofte uden de store kunstneriske ambitioner, med hygge i stedet for noget at tænke over. Umiddelbart set er dette "Sæbebobler" fra 1906 et karakteristisk eksempel på dette, efter at H.A. Brendekilde startede sin malerkarriere med socialrealistiske billeder med klare anstrøg af symbolisme.
Dette maleri har dog en dobbelthed, som jeg ikke tror at den erfarne kunstner har lavet uden at være bevidst om de symboler som dog indbyder til fortolkning og analyse, ud over det dekorative. Sæbeboblerne er i hundreder af år brugt som symbol på livets skrøbelighed, og dermed døden. Det bliver altså til vanitas-billeder, memento mori. Det skrøbelige og forgængelige ligger samtidig i børnene, fra en tid hvor sygdomme gjorde at det ikke var sjældent at børn døde af forskellige infektioner.
På et andet plan kan billedet også siges at afspejle kønsroller. Det ser ud til at den siddende dreng har arrangeret legen for pigerne, hvor han altså er den opfindsomme. Kønsdiskrimination kan det dog næppe kaldes, blot et udtryk for hvordan datidens kultur og kønsbilleder var - også i barndommen.
mandag den 16. juni 2014
H.A. Brendekilde: Dødens engle?
Den fynske kunstner Hans Andersen Brendekilde malede i sin socialrealistiske periode flere malerier omkring social nød, med døden som konsekvens. Dette billede fra 1894, som jeg ikke kender titlen på, inviterer til en fortolkning med to forældreløse mindre børn, som har fundet lidt læ ved en gammel trækasse og et skævt plankeværk. Måske en storesøster, som prøvede at tage sig af sin lillebror, under meget kummerlige vilkår.
Heldigvis er der kommet en hjælper, en voksen pige med meget langt hår, og en blomsterkrans i håret. Næsten en eventyragtig skikkelse, en engel, som ser til børnene. Hun kom med en kurv med mad, men den er nu væltet. Der blev ikke brug for den, børnene er døde, og over dem hænger en lidt utydelig skikkelse i luften. En mørk engel, dødens engel. En sørgelig slutning for børnene, måske især fordi det samtidig er en "happy ending". Det var bedre at dø, med det åbenlyse budskab til tilskueren om at sådan skulle det da ikke have været.
Temaet i billedet er meget tæt på et samtidigt maleri fra Brendekilde, det noget mere dystre "En dreng møder døden", hvor situationen også minder om H.C. Andersens berømte eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne", der ligeledes foregår i en by, med oversete børn i elendige vilkår. Byens liv i baggrundet viser at det manglende sociale sikkerhedsnet ikke var på grund af manglende ressourcer i samfundet. Urbaniseringen med de voksende storbyer tabte for mange fattige, når der næsten ingen hjælp var at hente, for dem der ikke kunne klare sig selv.
Livet er ikke altid bedre end døden.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
.jpg){kind=link}