Efterår (90 x 116 cm), af H.A. Brendekilde (1908)
Maleriet "Efterår" er blandt de senere socialrealistiske kunstværker fra den fynske kunstmaler Hans Andersen Brendekilde, og der skal ikke megen analyse til for at se den helt klare symbolik. Den krumbøjede gamle kvinde står i dødens have, kirkegården, og støtter sig til sin stok mens hun ser ned i en ny grav. Det er ikke hendes egen, men det bliver snart hendes tur. Måske har hun lige begravet sin ægtemand gennem mange år. Og hun kikker ned i det dybe hul. Længselsfuldt? Bag hende ligger en enkelt buket blomster på bunken af opgravet jord. Den eneste buket ved begravelsen? Et fattigt og ensomt liv, der nu skal kastes til sammen med graven.
Kirkegården ser også fattig og forblæst ud. Vinden rusker i piletræerne, mens solen går ned. Solnedgangen lægger selvfølgelig også op til at blive fortolket som symbol på livets slutning, døden. Ude ved kanten af kirkegården står hvad der mest ligner et par kors i støbejern. De står skævt, og ikke på noget der ligner et gravsted. De kunne være fra sløjfede gravsteder, fra begravede mennesker som ingen længere husker. Døden afslutter alt, og landsbykirken kan kun agere fattigt ritualhus. Den mørke vinter kommer.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Hejsa.
Jeg tænkte på om der er et oplæsningsstykke derude som passer godt til dette maleri?
Det er der sikkert ;-)
Hvilket? Jeg har ikke lige nogle i tankerne, men der må være masser af tekster som ret direkte handler om alderdom, død og fattigdom.
Send en kommentar