Logo sommerfugl

søndag den 6. oktober 2013

De fleste selvmord begås med kniv og gaffel?

De fleste selvmord begås med kniv og gaffel.

Som bekendt lyder en udbredt talemåde "de fleste selvmord begås med kniv og gaffel", eller lignende formuleringer. Som humor rummer sentensen jo også en alvorlig pointe, at en meget stor del af dødsårsagerne kan forbindes til hvad vi spiser. Altså spiser for meget, eller for usundt. Det er jo ikke for ingenting at hjerte- og karsygdomme fylder meget i statistikkerne, og selv om sammenhængene er mere komplicerede end mange sundhedsfanatikere tror, er der ingen tvivl om at en mere hensigtsmæssig ernæring kunne forlænge mange liv.

Når jeg nu er igang med at tolke talemåden alt for alvorligt, må jeg dog også pege på at det er noget vrøvl at bruge begrebet "selvmord" på denne måde. Det antyder at en dødsårsag, som kunne undgås gennem anden opførsel eller levevis, derfor må kaldes selvmord. Lidt det samme som når mennesker gennem tåbelig opførsel kommer af dage ved en ulykke, og nogen kalder det for selvmord.

Det er begrebsforvirring at tale om selvmord, når det ikke er hensigten med handlingen. Med kniv og gaffel er det altså kun selvmord, hvis hensigten er at æde sig ihjel, på den ene eller anden måde. Det tror jeg ikke er udbredt blandt mennesker med en usund livsstil.

De færreste selvmord begås med kniv og gaffel!



0 comments:

Logo sommerfugl