Når emnet selvmord kommer op, er der ofte nogen som synes at der er brug for at hive en efterhånden ret fortærsket talemåde frem:
Selvmord er en permanent løsning på et midlertidigt problem.Jeg har både set citatet tilskrevet Richard Bandler, medskaber af NLP, og talkshow værten Phil Donahue. Begge er amerikanere, hvilket da også passer til den stereotype fordom om overfladiske og selvtilstrækkelige amerikanere.
(Suicide is a permanent solution to a temporary problem).
Som leg med ordene må talemåden siges at være vellykket, gennem sin modstilling af døden som noget indlysende permanent, og problemer som noget der kan løses, før livet går videre. Et fængende ordspil, som får det til at lyde som noget klogt og rigtigt. Noget der kan slynges ud, uden at der er brug for dialog.
Brugt på den måde bliver det til noget ret overfladisk og selvtilstrækkeligt. "Selvmord er en permanent løsning på et midlertidigt problem". Punktum. En måde at lukke af på, uden at der snakkes om det som har betydning. Dumsmart. Helt forkert fremstiller talemåden selvmord som en tænkt metode til at løse "problemet". Løsning af et problem indebærer jo at sagen er klaret. Men ...
Jeg tror at det er sjældent at nogen med selvmordstanker tænker på døden som en løsning på problemet. Selvmordet er snarere en måde at komme væk på. Ikke en egentlig flugt, men en følelse af at problemet er helt uoverstigeligt. Noget der ikke kan løses. Derfor søges ikke en sidste løsning, men en udvej. Væk. Fra livet. Døden.
Og der er jo også situationer hvor der er problemer af en karakter, der gør det helt urealistisk at forvente en løsning. Typisk alvorlige og uhelbredelige sygdomme, hvor lægerne hverken evner helbredelse, eller "bare" at gøre livet tåleligt. Her kan en forkortelse af tiden før døden blive en helt realistisk løsning, for at undslippe et problem, der ikke er det mindste midlertidigt. Aktiv dødshjælp og lignende er blot næstekærlighed.
Tilsvarende er der en del sager indenfor psykiatrien, hvor en lidende har søgt hjælp i mange, mange år. Hvor livet ikke bliver mere udholdeligt af skiftende forsøg på at behandle med medicin, som ovenikøbet skader krop og nervesystem. Hvor intet tyder på at det er "et midlertidigt problem". Hvor livet er blevet en forbandet pligt.
Talemåden er altså det rene vrøvl. Selvmord må ikke defineres dom "bare" en permanent løsning på et midlertidigt problem. Der er brug for at der snakkes om de konkrete problemer. Ofte kan der jo findes en løsning, når forskellige muligheder tages under behandling.
Og hvis der ikke skulle være bedre udveje end døden, er det meget bedre at det er en beslutning i fællesskab, i stedet for en ensom tankerække.
Goodbye Jan! (1994) by Jan Saudek
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar