Kan selvmord nogensinde være moralsk forsvarligt? Altså en handling som er fornuftig, rimelig og ikke kan siges at være forkert? Her tænker jeg ikke på at en medfølende forståelse kan godtage en handling, der stadig vurderes som værende "forkert". Det mere principielle spørgsmål er om det er moralsk forsvarligt at et menneske udøver sin frie vilje ved at afslutte sit liv.
Der findes mange mennesker, som ud fra religiøse dogmer vil holde på at selvmord under ingen omstændigheder kan være moralsk forsvarligt. Absolut ingen.
For 9 år siden stod et stort antal mennesker i en helt desperat situation. World Trade Center tvillingetårnene var ramt af to fly, i det verdenshistoriske terrorangreb. Skyskraberne havde store skader, og stod i brand. Som alle ved, styrtede de sammen. Før det kom dertil, var mange mennesker lukket inde af branden, hvor røg og varme var akut livstruende. Det var tydeligt for dem at der ikke kunne komme hjælp, og uden en tro på overjordiske mirakler var der ingen tvivl om at de var på vej ind i en grufuld død.
Mange mennesker valgte at springe ud. Selvmord. Var det moralsk forkert?
Selv under disse ekstreme omstændigheder har jeg set refereret eksempler på at religiøse fundamentalister var klippefaste i deres dogmer. Hvis de dødsdømte sprang var det en dødssynd, og de kom direkte i helvede. Hvis de havde afventet deres forfærdelige død, ville de i stedet være kommet i himmelen som uskyldige ofre.
Min forventning er at de fleste tænkende mennesker kan følge mig i synspunktet om at disse selvmord var moralsk rimelige, og ikke udtryk for forkerte handlinger. At det ikke ville være bedre moral at afvente en pinefuld død, eller håbe på en frelsende engel fra Gud.
Kort sagt mener jeg at selvmord kan være inden for rammerne af god moral, og at vi ikke behøver medfølelse for at acceptere de springende menneskers selvmord fra World Trade Center, den 11. september 2001. Intet etisk dilemma her.
Min pointe med at fremdrage dette ekstreme eksempel er at argumentere for at selvmord ikke i sig selv er dårlig moral, så længe det sker ud fra en realistisk afvejning af udsigterne for resten af livet, og hvordan det påvirker vilkårende for de efterlevende.
Spørgsmålet er så hvem som skal vurdere om et selvmord sker ud fra en sådan realistisk vurdering? Hvilke grunde er "gode nok" til at selvmord er moralsk forsvarligt? Altså noget som med rimelighed kan foreslås for andre i en tilsvarende situation.
Jeg mener ikke at der kan trækkes en skarp grænse, ikke formuleres en regel som gælder for alle mennesker. Dette ville, i yderste konsekvens, indebære at selvmord kunne være så "god moral" at det ville være umoralsk at lade være. Den holder jo ikke, et valg om at leve videre må altid være moralsk forsvarligt. God moral kan ikke banaliseres til absolutte regler for alle, uanset situationen. Det kategoriske imperativ er her en umenneskelig misforståelse.
Selvfølgelig er der masser af selvmord hvor pårørende (og andre) ved så meget om omstændighederne bag beslutningen, at de med rimelighed kan vurdere at den døde ikke var i stand til at se realistisk på mulighederne for at livet kunne blive godt igen. At det hverken kunne kaldes fornuftigt eller god moral.
Der er jo også tilfælde hvor sorgen over et dødsfald ved selvmord kan forenes med at godtage beslutningen. "Det var sgu i orden". Det skal ikke være en pligt at at holde fast i en uafvendelig nedtur, og den medfølgende elendighed. Dødsårsagen behøver ikke være en galoperende kræft, f.eks.
Men mange selvmord sker uden at de efterladte rigtig forstår baggrunden. De er tilbøjelige til at hage sig fast i tanken om at det måtte have været muligt at finde en bedre løsning, uden at kunne se problemet fra den dødes side. Det er jo også ekstra svært når sorgen flammer op sammen med ønsket om selv at have fået lov til at hjælpe. Der kan næppe findes forståelse for at den døde måske selv mente at have tænkt tingene ordentligt igennem.
Mit grundlag er at starte med at have respekt for at et selvmord var gennemtænkt, med mindre der er konkrete grunde til at vurdere det som "forhastet". Måske kan jeg ikke forstå baggrunden, måske føler jeg at en anden vurdering havde være mere fornuftig.
Men derfor behøver jeg jo ikke være fordømmende.
Fordi rationelt selvmord altså kan være "god moral", anser jeg det også for moralsk velfunderet at hjælpe med dette. Dermed også aktiv dødshjælp. Det er umoralsk at dette automatisk skal ses som forbrydelser.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar