Efter flere operationer og måneders genoptræning opnår han en lille smule bevægelighed i de smertende fingre. Bortset fra dette er det kun hans hovede der fungerer. Ben og overkrop plages af kramper. Hans fremtidsudsigter er nu et liv som tetraplegiker, der skal have hjælp til alt.
Dan nægter at affinde sig. Forsøger selvmord tre gange, men det ligger udenfor hans fysiske udfoldelsesmuligheder. Fakta er at han er fange i sin krop, en tilværelse som han vil væk fra. Ønsker ikke at leve hvad han ser som en anden-klasses eksistens, i årtier fremover. Intelligent og viljestærk. Den beslutning holder han fast på i mange måneder. Han har brug for hjælp til at gennemføre et selvmord, men det er ulovligt i de fleste lande, også England. Selvmord ved sultestrejke er ikke nogen god død.
Løsningen bliver at rejse til Schweiz hvor Dignitas lovligt kan tilbyde at hjælpe. Han tager afsked med sine lillesøstre, og får hjælp af sine forældre til at gennemføre rejsen til Zürich, i september 2008. Atten måneder efter ulykken får han fri, stille og roligt. En "overdosis" sovemedicin. Mark og Julie kan rejse tilbage til England med liget af kære deres søn. Han blev 23.
Politiet byder dem velkommen med en afhøring. En socialarbejder, der aldrig havde mødt nogen fra familien, havde følt behov for at anmelde dem. Politi og anklagemyndighed er tavse mens de finder ud af om de vil anklage forældrene for "hjælp til selvmord", med en strafferamme på op til 14 års fængsel.
Gennem omkring 100 sager har de holdt på at det er ulovligt at hjælpe lidende med at rejse til Schweiz for at få hjælp til selvmord, en form for eutanasi. De har dog ikke gjort noget for at håndhæve loven, har ikke slæbt nogen af de mange hjælpere i retten. De har heller ikke "lyst" til at svare Debbie Purdy, som i en retssag kræver at de tager stilling til om hendes mand engang vil kunne hjælpe hende uden at blive straffet. Hvis hun ikke kan være sikker på at han går fri, bliver hun nødt til at rejse alene, og dø længe før hendes grænse egentlig er nået.
Jeg føler ikke behov for at tage stilling til om Daniel tog den "rigtige" beslutning. Som jeg læser sagen var den vedholdende og gennemtænkt. Jeg tror heller ikke på at hans far, mor og søskende bare lige gav slip på ham. Det må være godt nok. Lad familien sørge i fred og respekt.
Daily Mail:
- We had to help our paralysed son die: Anguish of parents quizzed by police after taking crippled rugby player to suicide clinic
- Suicide rugby player 'had decades to live', says euthanasia campaigner whose mother died in Swiss suicide clinic
- Rugby star Dan James in 'assisted suicide' after training injury
- 'Second-class life' not enough for injured rugby star Daniel James
- Why my son had the right to die, by the mother of Dan James
- It's time for a clear policy on euthanasia
- Rugby suicide: the unedited emails of his mother
- Rugby player takes own life at suicide clinic after being paralysed in training accident
- Suicide rugby player's mother wrote about his death on telegraph.co.uk
- Parents of Daniel James backed by moral philosopher Baroness Warnock
- 'He wasn't prepared for a second-class life': why injured rugby star went to Switzerland to die
- Parents defend assisted suicide of paralysed rugby player
- Mary Warnock: Legalise assisted suicide, for pity's sake
Se også:
Nyere opslag
Opslag
10 comments:
En tilbagevendende problematik - skal man kunne straffes for noget begået lovligt i et andet land...En debat helt for sig selv, men dog særdeles interessant.
...
I denne sag bliver jeg særligt forarget over invalideorganisationerne - de selverklærede objektive hjælpere forkæmperne for invalides rettigheder. Dem med påstande om at også invalide har ret til at bestemme over sit eget liv.
Tænk at de slet ikke kan se problemet og den dybe patroniseren i deres egen formynderiske holdning.
Jeg tror at de føler at det rejser spørgsmålet om deres eget liv er værd at leve. Et ubehageligt spørgsmål fordi det er svært at svare "ja, fordi ...". Derfor er svaret blot "ja!", uden åbning for at det kan diskuteres hvor der er en grænse. Der må ikke være "en grænse". Organsiationen handler om kampen til det allersidste.
En præmis bliver at dem der alligevel vælger at "smutte", gør det ad bagdøren, et nederlag, de var ikke stærke nok. Daniel var åbentlys stærk. Og han siger noget meget politisk ukorrekt omkring "en andenklasses eksistens". AV!
Jeg kommer til at tænke på en teenagepige som jeg chattede med engang. Muskelsvindler på respirator. Klar tilhænger af aktiv dødshjælp. Hun havde alt for travlt med at leve til at ønske sig at dø. Men hun var glad ved at vide at når hendes grænse måske engang var nået, ville det "kun" være såkaldt passiv dødshjælp for en læge at gøre hvad der skulle til for at hun kunne få en blid død.
organisationen.
jep.
ikke individet.
... men organisationen har jo som "opgave" at mene på vegne af sin målgruppe ... og kan have svært ved skelne mellem hjælp og patronisering ...
Vil give Harning helt ret. Det er den der med at skære alle over én kam igen. Det kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, at tale for alle på lige fod, for en større organisation. Men netop i et tilfælde som det her, kan jeg ikke se anden grund til organisationens modstand, end den nævnte: "AV!" Altså en form for egocentrik. Og det siger jo noget om, hvilke diffuse angstfornemmelser der egentligt rører sig i organisationens medlemmer, dem der ikke mener Daniel valgte "korrekt", angående deres egen eksistens, at de har brug for at fordømme ham og hans valg.
Politiets absurde teater fortsætter. Atter engang håndhæver de ikke loven, uden at ville "røbe" noget om hvad der skal til for at de vælger at retsforfølge en hjælper. Ellers havde de og de ambivalente politikere sikkert også fået smæk i medierne.
Kristeligt Dagblad: Forældre slipper for straf for aktiv dødshjælp
TimesOnline: No charge for parents who took son, Daniel James, to suicide clinic:
A consultant psychiatrist assessing him said in March that he was “fully aware of the reality and potential finality of his decision, displays clear, coherent and logical thinking processes in order to arrive at his decision, and has clearly weighed alternatives in the balance”.
A second psychiatric report, dated July, said Mr James “clearly understood that no other parties, be that professionals or family members, wished him to pursue this course of action and was clearly aware that he could reverse his decision at any point.
En ny udvikling er at anklagemyndigheden (Crown Prosecution Service), kom med en skelsættende melding i går:
> CPS will not prosecute relatives who help terminally ill to die
En ny leder for anklagemyndigheden har afsluttet sagen. De vurderede at Daniels forældre overtrådte loven, og at der var gode beviser. Men de valgte ikke at rejse anklage, sagen "har ikke offentlig interesse". De har altså langt om længe meldt klart ud at de ikke vil håndhæve loven efter dens bogstav.
De har dog ikke udstukket regler for hvornår de vil håndhæve loven, men det må betyde at de i "lignende" sager heller ikke vil rejse anklage. Og dem har der været mange af.
Et vink med en vognstang til de politikere der ikke kan finde ud af at renovere loven der foreskriver hårde fængselsstraffe for enhver form for direkte eller indirekte hjælp til selvmord. Når selv anklagemyndigheden nægter at den skal overholdes.
En "tilfældighed" er at meldingen netop kom samme dag som Sky viste en dokumentarfilm om en anden sag med en selvmordsturist, der fik en god død hos Dignitas i Schweiz.
> Craig Ewert som selvmordsturist på film
Den nye leder for anklagemyndigheden, Keir Starmer, har offentliggjort en redegørelse for hvorfor han afviste at føre sag:
> Decision On Prosecution - The Death By Suicide Of Daniel James.
Indgående faktorer er ting som sandsynligheden for mere end en symbolsk straf, at forældrene ikke fremmede sønnens ønske om selvmord (tværtimod), at der ikke var sandsynlighed for gentagelse af lovovertrædelsen, at Daniel var moden, intelligent og uafhængig, at en tiltale næppe ville have væsentlig positiv betydning for retsfølelsen, og at forældrene ingen fordel havde af sønnens død (tværtimod). Videre observerede han at hensigten med loven mod hjælp til selvmord var tænkt som en beskyttelse af svage, som potentielt kunne manipuleres til at ønske sig døde. Igen tværtimod for Daniel James.
Den relevante lov er den britiske Suicide Act 1961:
A person who aids, abets, counsels or procures the suicide of another, or attempt by another to commit suicide shall be liable on conviction on indictment to imprisonment for a term not exceeding fourteen years".
Ordet "abet" kan betyde ting som meddelagtighed, tilskyndelse, støtte, opfordre, hjælpe, rådgive. En dansk oversættelse kunne måske være "fremme". Altså medskyldighed, i en handling som ikke er en forbrydelse. Før 1961 var selvmord (eller forsøg) strafbart.
Basis for at Keir som leder for anklagemyndigheden går ind i en sag, hvor han vurderer at loven beviseligt klart er overtrådt, er et principdokument med retningslinier:
> The Code for Crown Prosecutors
Fra indledningen:
A prosecution will usually take place unless the public interest factors against prosecution clearly outweigh those in favour of prosecution.
Det udtrykkes endnu klarere længere inde:
In 1951, Lord Shawcross, who was Attorney General, made the classic statement on public interest, which has been supported by Attorneys General ever since: "It has never been the rule in this country - I hope it never will be - that suspected criminal offences must automatically be the subject of prosecution". (House of Commons Debates, volume 483, column 681, 29 January 1951.)
Et udmærket princip, at der er plads til en vurdering, så en lovovertrædelse ikke automatisk fører til en retssag. Det giver en sprække til at retfærdighed kan have forrang for juristeri. Afsnittet The Public Interest Stage (lidt før midten af siden) har mere om afvejningen af sagens offentlige interesse.
Erklæringen fra Keir Starmer kom kort efter at han var tiltrådt som øverste leder af anklagemyndigheden. Han har en baggrund som fremtrædende forsvarsadvokat, med speciale i menneskerettigheder, også i sager mod de britiske myndigheder. Det tyder ikke på at han har deponeret sine idealer ved udnævnelsen. I følge en artikel i The Guardian kender han Processen (af Franz Kafka) forfra og bagfra. Det lover godt ... TimesOnline har også en pæn artikel.
Jeg synes at især: ".... var moden, intelligent og uafhængig" - tegner rigtig godt i forhold til fremtidige individuelle ønsker hos den enkelte der ønsker at afslutte sit liv.
Som selvstændigt kriterie ville det være helt eminent.
Jeg er også tilbøjelig til at tro at det var den afgørende del af Keir Starmers argumentation - og forresten også ord som beskriver ham selv.
Jeg ar dog bange for at politikerne udnytter hans handlekraft til at fortsætte uden handlekraft...
Send en kommentar