Landsforeningen En Værdig Død har en debatsektion på deres ikke særligt aktive hjemmeside. Her fandt jeg en beretning, hvor Charlotte Petersen fortæller om sin 86-årige farmor: Ligegyldighed i sundhedssystemet.
Hendes mand døde pludselig efter 61 års ægteskab, og hun var alene for første gang i sit lange liv. Det var ikke nemt. Et halvt år senere tager hun til lægen, skidt tilpas. Intet i journalen fra de sidste 40 år. Behandlingen fra sygehus og kommune er nedværdigende. Hun er skidt gående, hendes liv er slut. Men hun "skal" jo holdes i live. Lægen holder på at hun ville blive frisk igen, hvis bare hun drak og spiste. Det kan og måske vil hun ikke sørge for. Heller ikke sygehuset. Hun blev sendt hjem, parkeret i en stol, uden ben der vil noget, ingen rollator.
Hendes sønnedatter, Charlotte, græder og råber om hjælp på hendes vegne. Om en død der er så værdig som den kan være når ligegyldigheden er altoverskyggende. Farmor viser ikke tårer.
Hun kigger ud i luften.
Nyere opslag
Opslag
10 comments:
Historien er skrækkelig - foreningen endnu værre. Ej, hvor virker den bare uprofessionel, når man som jeg er vant til at følge med her.
Gør noget!. :-)
Tjoh, det begynder jo godt nok at se ud som om de nu i stedet går ind for at praktisere passiv dødshjælp - til sig selv. Der var da tegn på at de tilbage i 2006 havde en puls - siden da er de blevet overordentligt diskrete om eventuelle aktiviteter. Forsiden på deres hjemmeside var nede i flere måneder, indtil jeg for anden gang havde skrevet til dem.
Jamen, jeg gør da noget. Jeg er pt det Danske aktivitetscentrum omkring retten til at dø. Men jeg må dog tilstå at det der med organisations- og lobbyarbejde ikke ... ligger til mig. Og mine forestillinger er nok så forskellige fra EVD at jeg ikke rigtig passer ind dér, alligevel.....
For jeg er ikke enig i at aktiv dødshjælp primært handler om en lægelig vurdering af hvem der kan få lov.
Det er nemlig lige hvad du er.
Det Danske aktivitetscenter omkring retten til at dø.
Og retten til at vælge sit eget liv.
Håber så bare at alle interesserede finder vej hertil - og ikke dertil. Så skulle de visne helt hen - er der vel ingen grund til at du skriver til dem igen?
For ved ikke at skrive til dem - gør du jo noget. :-)
Jeg kan jo ikke helt komme udenom at de har en kanonisk status som den Danske organisation omkring aktiv dødshjælp, og er refereret i forskellige sammenhænge - fra dengang de gjorde et reelt stykke arbejde. Med deraf følgende foreventlig effekt på besøgendes oplevelse.
Jeg kan da se på mine statistikker at jeg stille og roligt får mere og mere trafik fra søgende omkring relaterede emner. Rigtig mange af mine indlæg ryger hurtigt blandt de første få Google hits på deres emne. Men uden så mange sager til at gungre i medierne, er der såmænd ikke så mange søgende endda. Ved at fortsætte med at bygge stof på bloggen, står den så mere og mere "klar" til debatten vågner næste gang.
I øvrigt har jeg lige moret mig med at observere at søgninger "En sommerfugle selvmord" giver flere Google hits end "En værdig død", og mit domæne navn giver også flere hits end deres. Så jeg fylder da lidt - og har ikke travlt :-)
"Det Danske aktivitetscenter omkring retten til at dø."
Store ord på en lørdag aften.
Ja, men ikke for store. Det er en ganske objektiv konstatering. Baggrunden er jo så at der ikke er så stor konkurrence :-)
OK. Held og lykke med den status.
I'm out of here.
Tjah, det er jo ikke en status som jeg kan gøre så meget med - blot observere - og bygge videre på hvad jeg har lyst til at tage fat i.
Out of here - Jamen, så god vind!
man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, ved du nok at jeg synes. .-)
Og du fylder skam en hel del mere end bare lidt. :-)
Ja, det er jo vigtigt at vedstå sig sine både svage og stærke sider :-) alt for mange har jo alt for travlt med det første.....
Så jo, jeg fylder, uden at behøve fylde på andres bekostning.
Send en kommentar