To pensionister i et sommerhus i Kirke Hyllinge. Et soveværelse med vinduerne tapet til. En havegrill trukket derind og tændt, for at levere kulilte. En 66-årig multihandicappet kvinde med fremskreden sklerose døde i går. Røgforgiftning. Trods hospitalsindlæggelser var der snart ikke mere end 35 kilo tilbage af hende. Hun havde næppe langt igen. Hendes 72-årige mand havde passet hende de sidste 10 år.
Han var ikke død endnu da hjemmeplejen kom for at tilse konen. Han er indlagt på Rigshospitalet med svær kulilteforgiftning, under politibevogtning. Han sigtes for drab, og kræves varetægtsfængslet, men vil næppe være i stand til at deltage i grundlovsforhøret.
Omstændighederne peger på at de besluttede at gå i døden sammen, og ikke havde andre praktisk tilgængelige metoder end deres grill. En kærlighedshistorie. Fælles aktiv dødshjælp, vil jeg kalde det. Gør-det-selv eutanasi. Det rammer bedre end at snakke om mord, drab, dobbeltselvmord, selvmordspagt eller lignende. Kærligheden er vigtigere end målbare fakta.
Jeg håber virkelig ikke at han skal tvinges til at leve videre, ses som forbryder. Det ville være ganske respektløst. Hvorfor dog det?
- B.T.
Kvinde frygtes myrdet med gasgrill - Ekstra Bladet:
Grill i soveværelse skulle dræbe to - Politiken:
Gasoffers mand sigtet for drab - Politiken:
Gasudslip efterforskes som drab
- Ekstra Bladet:
Løsladt efter kones grill-død - Politiken:
Ægtemand løsladt efter grill-tragedie
Nyere opslag
Opslag
15 comments:
Under politibevogtning? Hvad forestiller de sig han skal gøre? Stikke af? Forsøge at slå en af alle hans andre skleroseramte koner ihjel?
Jeg synes også omstændighederne tyder på "fælles aktiv dødshjælp", og kan derfor bare ærge mig over at hjemmeplejen ikke kunne finde ud af at overholde sin tidsplan.
Jeg synes jo også at politibevogtning og varetægtsfængsling lyder ganske ude af proportioner i forhold til situationen. For jeg tvivler på at det er for at beskytte ham mod konens hemmelige elsker..... Måske for at "beskytte" ham mod at afslutte sit liv før han bliver straffet.
Min overskrift med "for tidligt" var ikke baseret på en tidsplan, blot på at det havde være bedre uden forstyrrelsen.
det er muligt du ikke baserede din overskrift på en tidsplan, men hvis vi antager at der var tale om planlagt "fælles aktiv dødshjælp" - vil jeg også tillade mig at antage, at de fornuftige ældre mennesker også havde planlagt at få lov til at dø i fred. :-)
"..Måske for at "beskytte" ham mod at afslutte sit liv før han bliver straffet.." - Det om noget er da en skræmmende inhuman tanke.
Rent praktisk skulle det ikke undre mig om der har været så kort tid mellem hjemmeplejens besøg at det var svært at få fred og ro til at nå det hele. Det tager tid at forsegle sprækker og vinduer. Egentlig er et soveværelse rigeligt stort til den metode; der går et stykke tid før grillen har dannet kulilte nok til at døden indtræder. Det er ikke bare lige ;-)
Og jeg har såmænd ikke så sjældent set den betragtning at det er vigtigt at hindre at anholdte (for større forbrydelser) flygter fra deres straf ved at begå selvmord.
Særlig barokt når indsatte på dødsgangen i amerikanske fænglser endelig ikke må få lov til at tage deres liv. Nej, de skal rådne op i en snes år, og derefter overlades til nogle fuskere der ofte ikke kan gøre arbejdet ordentligt. "Cruel and unusual punishment" forbydes ellers af grundloven derovre.
B.T.: Mand til grill-dræbt ikke fængslet
Det lykkedes ikke politiet at overbevise dommeren ved Retten i Roskilde om, at en 71-årig mand med fuldt overlæg tog livet af sin hustru i aftes ved hjælp af en kuglegrill og en rulle tape.
Ingen varetægtsfængsling, dog. Men han er stadig anholdt, og dermed formodentlig under politibevogtning, selv om han ikke var i stand til at møde op i retten.
Kunne lyde som om dommeren prøver at sno sig i forhold til BLOT at være juristeristisk lovadministrator. At de bare skulle have en hyggelig grillstund i soveværelset, og ikke ville have at naboerne skulle lugte noget? ;-)
(I øvrigt fremgår det at også han havde en alvorlig sygdom).
hahaha. :-) - "At de bare skulle have en hyggelig grillstund i soveværelset, og ikke ville have at naboerne skulle lugte noget? ;-)"
At dommeren forsøger at sno sig, ville ikke undre mig - men derimod ærge mig. Vi har brug for nogle principielle afgørelser på området og det får vi jo ikke hvis retsvæsendet hele tiden snor sig uden om.
det eneste jeg har at sige om dødsstraf i det hele taget er: Don´t get me started!
Så vidt jeg forstår retsvæsenet i Danmark, er det gennemsyret af en kultur om at loven skal administreres blindt. En dommer der tillader sig åbenlyst at sætte menneskelighed over juristeri må forvente at få en røffel, en anke af en "forkert dom". Dermed en udpræget distancering i forhold til "principielle domme", med mindre det er uklart hvor en sag ligger i forhold til en teknisk tolkning af paragrafferne.
Det er næppe sandsynligt at en lovprovokerende dom ville overleve en anke. Derfor "beskyttes" anklagede gennem milde domme og udsving i kravene til beviselighed. Hvis fx manden her skulle få en betinget dom, uden at blive buret inde, er der næppe nogle politikere som "gider" pirke ved lovgivningen.
Og "vi" kan fortsætte med at lade som om loven er god nok.
Ja stakkels mand! Helt forfærdeligt. Bare han dør, som han ønskede!
Ja, tænk hvis lægerne på Rigshospitalet havde haft mod til blot at konstatere at der ikke var behov for det overgreb som "livreddende" behandling udgør i dette tilfælde. Lade ham dø i fred. Jeg tror dog at en sådan grad af menneskelig vurdering ville have udløst en næse, som værende "stærkt kritisabel". Ressourcerne (som der jo ikke er for mange af) kunne bruges bedre på dem som har brug for at leve.
(Lad mig dog tilføje at jeg ikke nødvendigvis tror at lægerne havde viden nok om mandens situation til at have grundlag for vurdere ønskværdigheden af behandling).
Her til formiddag blev manden løsladt. Han står ved at "de ville begå selvmord i fællesskab". Dommeren afviste sigtelsen for drab, men anvender den langt mildere straffede paragraf om "at dræbe en anden efter dennes bestemte begæring". Medlidenhedsdrab. Ingen brug for efterforskning, og slet ikke at han fængsles imens.
Parret havde tidligere udtrykt ønske om, at de ville herfra sammen. En nabo kalder manden for humoristisk, sød og rar, tror ikke at der er noget ondt i ham. Det lyder meget fornuftigt.
Politiet er firkantede nok til at opretholde drabssigtelsen, men anklagemyndigheden undlod dog at anke løsladelsen.
Jeg er nok ikke helt enig i betragtningen om retsvæsendet. Tværtimod så er det snarere min opfattelse at de i alt for høj grad dømmer efter egen etik - og måske også engang imellem kunne trænge til et sæt nosser i kontroversielle og principielle sager.
Joe - men sagen er at de ikke indskriver deres eventuelle etiske overvejelser i byretsdommene. Disses præmisser bliver altså et skinbillede, hvor de typisk glider af på beviselighed - uden at anfægte den lov som de snor sig udenom.
Problemet er at en etisk dom sandsynligvis ville blive tromlet ned af Landsrettens fagjurister (der meget ofte kommer fra Justitsministeriet). Og Procesbevillingsnævnet er næppe tilbøjelige til at lade en sag som juristeristisk er klar gå i Højesteret - som næppe heller kan rumme at retfærdighed kan være på tværs af loven.
Denne sidste tanke er hvad der mangler for at vi kan have et retfærdighedsvæsen uden de Holbergske kunstgreb.
Det er kun alt for karakteristisk at en fagdommer kan underkende nævninges retfærdighedssans, hvis han/hun ikke mener at de har holdt sig nøje indenfor de rammer som fagjuraen har i love og retspraksis.
Højesteret har faktiskt et par rigtig gode dommere - sjældent mange nok pr sag..Men dog, nogen der tør stå ved og imod. Og som ofte får dette skrevet ind i dommen. Og selv om det ikke er nok i den enkelte sag - kan en sådan dommer være med til skabe debat. Og det er da en lille trøst...
Men vist har du ret i at sandsynligheden for at noget lander i højesteret er meget lille.
(og byretsdommere der ikke er dommere og justitsministeriets lakajer - en helt anden sag tror jeg som jeg kunne tale om i mange timer. )
Hvad der mangler må være en lov som kan påtvinge fagjuristerne at goutere at etik kan være et nødvendigt grundlag for retfærdighed i retten - uden at forvente at etikken skal udmøntes i lovtekst der pr. definition lægger selve etikken bag sig.
Og en mulighed for at sager hvor etikken er et spørgsmål kommer for dommere som føler sig menneskeligt påklædte til en etisk stillingtagen, uden at det er på basis af fortolkninger af mellemøstlige skrifter.
Mit indtryk er at befængtheden med Justitsministerielle lakajer er mest udpræget i Østre Landsret. Som jeg observerede engang (omkring Plejebo-sagen), har den fremtrædende forsvarsadvokat Merethe Stagetorn ligeud betegnet dem som et gummistempel fsv politiets ønsker om varetægtsfængsling angår.
Send en kommentar