Gerda Sørensens store juleønske

Hun har sendt en usædvanlig ønskeseddel til en række politikere. Hun vil gerne have lov at dø. Fakta er at en ubehandlelig lymfekræft har reduceret hende til skind og ben, smerter og liggesår. Men hovedet fejler ikke noget.

Hver dag føles som tortur. Jeg får at vide, at jeg bare kan begå selvmord, men jeg har ikke modet til det. Hjælp mig med at få lavet en lov, der kommer de allermest svage i samfundet til gode.

Rent praktisk vil det dog være ret vanskeligt for en kræft-svækket lidende at "organisere" et sikkert og velordnet selvmord. For det er jo ikke lige sagen at kaste sig ud foran et tog. Eller arrangere en brand i sengen.

Hendes appel til politikerne, om humane love på området, aktiv dødshjælp (eutanasi), fik i bedste fald henholdende svar uden substans. Det gik værre med den til statsministeren. Den varme kartoffel blev i foråret gelejdet videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Svaret derfra var ligeså følsomt som det havde været med et "øv bøv". Blot en gengivelse af lovens regler. Jeg forstår udmærket godt hvor nedværdigende at hun følte at den behandling var. Ingen grund til at behandle et lidende menneske så arrogant.

Jeg er i live, men jeg lever ikke. Mine knogler skærer mod min hud, det gør ondt at sidde og ligge og stå. Smerterne er der hele tiden. Alle timer i døgnet. Det er tortur at være til. Jeg beder bare om, at ventetiden bliver afsluttet på en værdig måde.

Jeg ville ønske at hun kunne få sin bedste julegave nu - fred.

Ekstra bladet har haft en artikel i dag, og jeg fandt et par andre blog indlæg om sagen:

• Hjælp mig med at dø
• Engelbreth:Tillad aktiv dødshjælp
• Tanketorsk: Retten til at dø?
• Medicblog: Aktiv dødshjælp?

I kommentarsporet på den første artikel kan ses at Camilla Julendal starter en email underskriftsindsamling, til fordel for aktiv dødshjælp og Gerda Sørensen. Skriv evt. til addanmark@hotmail.com

Se også:

Roger Kusch gav hjælp til selvmord

Den tunge ældrebyrde?

Når den gamles tarv er at dø

... og ingen kan hjælpe hende