Logo sommerfugl

søndag den 2. december 2007

Dødshjælp på hospitalet, med pistol

Lørdag kærtegnede en gammel italiensk trafikbetjent, Vitangelo Bini, sin 4 år ældre bevidstløse kone, Mara Tani, og hviskede noget til hende. Derefter lagde han håndklæder over, og dræbte hende med 3 skud, mens personale og patienter på hospitalet så til. Pistolen blev lagt væk i et hjørne, han satte sig ved siden af sengen, ringede til politiet og ventede roligt på at blive arresteret.

Livets træ
Fakta er at hun var i de sidste stadier af Alzheimers sygdom, hvor resterne af hjernen var ved at svigte helt. Manden havde, på fuld tid, passet hende i 8 år, og ønskede ikke at hun skulle lide mere.

Mit gæt er at han havde lovet hende at hjælpe hende til det allersidste. Det gjorde han, dog med en noget dramatisk afslutning. Hun fik fred som 82-årig, kort efter at hun var blevet indlagt. Aktiv dødshjælp (eutanasi).

Jeg håber virkeligt ikke at han bliver fængslet for sin kærlighedshandling.

0 comments:

Logo sommerfugl