Dødshjælp i Holland og Schweiz

Den danske debat om aktiv dødshjælp (eutanasi) har ofte refereret til Holland/Nederland (og Belgien) som eksempel. Her tillader loven læger at yde patienter denne sidste hjælp, når en række regler er overholdt. Patienten skal frivilligt og velovervejet anmode om dødshjælp, og skal sammen med to læger i forening kende udsigterne og være overbevist om at det er vedvarende og ubærlige lidelser uden anden fornuftig løsning. Det lyder sådan set meget pænt, reglerne passer fint til at give f.eks. kræftsyge lov til at befri sig fra nogle ugers nyttesløs dødskamp.

Men. Jeg synes ikke at det, mere generelt, er en god eller tilstrækkelig løsning. Det bliver en lægelig vurdering om patienten kan få lov til at dø. Og det mener jeg ikke bør være deres opgave. Deres fagområde er at vurdere om og hvordan de kan hjælpe eller ej. Så jeg er ikke enig når debatten typisk definerer dødshjælp som en lægelig handling.

Schweiz tillader ikke aktiv dødshjælp. Men det er lovligt at hjælpe nogen med at begå selvmord, så længe der ikke er egennyttige grunde. Den reelle praktiske forskel er altså ikke så stor, blot at den dødstrængende selv skal gennemføre den afgørende handling, mens hun eller han er i stand til det. Det er interessant loven ikke forsøger at udpensle regler for hvem og hvordan.

Jeg kan godt lide den Schweiziske model fordi den sætter hensigten i fokus, i stedet for at lade som om regler kan klare etiske problemer. Og hvis der er tvivl om hensigterne hos hjælperen eller den døde, kan politiet jo sende sagen i retten. Det ser ud til at det i praksis fungerer ganske pænt, dog med de "forventelige" protester på basis af en religiøs holdning om døden som Guds gebet. Pudsigt nok har dem som vil lade Gud bestemme over liv og død ikke noget imod at mennesket påtager sig et ansvar ved at afværge dødsfald,

Det største problem ser ud til at være "selvmordsturisme". Fakta er at mennesker fra andre lande, mest Tyskland, rejser til Schweiz for at få en hjælp som er forbudt i deres hjemlande. Altså kan det blive en lokal belastning med politi og ambulance til dødsfald hver anden dag. Det ville da være meget bedre hvis de få specielle tilfælde i stedet kunne klares hvor den dødstrængende boede. En selvvalgt human død f.eks. via et sovemiddel.

Rent praktisk er der to foreninger, Dignitas og Exit som organiserer at yde denne hjælp, men ansøgere bliver ofte afvist hvis de vurderes at have bedre udveje. På den anden side dør mange en "almindelig" død efter at have lagt billet ind på at have en nødbremse. Det giver ro at være sikker på ikke at blive tvunget til en ubærlig afslutning. Men i de fleste tilfælde kan de sidste uger da klares på en pæn måde gennem pleje og smertebehandling.

Der er blot brug for at kunne håndtere specielle tilfælde på en menneskeværdig måde.

Se også:

Schweiz: Selvmord er en menneskeret

Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp

Enkelt-billet til Colombia ved behov for dødshjælp

Det Etiske Råd inhabile omkring aktiv dødshjælp

Død med værdighed i Oregon

Montana: Retten til at dø med lægehjælp

Britisk "frit lejde" til aktiv dødshjælp hos Dignitas

God lov i Uruguay for aktiv dødshjælp