Mere værd død end levende

Det var budskabet da George Bailey søgte hjælp i en desparat økonomisk situation. Bankens kassebeholdning forsvundet. Han følte sig som en fiasko, og søgte mod en bro for at kaste sig i en iskold flod.

Jeg tror at de fleste kender Frank Capras filmklassiker It's a Wonderful Life, og ved hvordan Clarence Odbody får en svær opgave med at være skytsengel for den desillusionerede George. For at gøre sig fortjent til sine vinger må han overbevise George om at verden ikke havde været bedre uden ham, tværtimod.

Hele filmen er tilgængelig (2 timer og 10 minutter, med undertekster på engelsk) på Google Video, hvis nogen skulle have lyst til et gensyn.

Den er jo blevet til en fast del af juleprogrammet, selv om filmen ikke har julen som tema, men blot som ramme for den afgørende dag. Filmens billede af skurken, den kyniske pengemand Henry Potter, gjorde at FBI betragtede filmen som kommunistisk propaganda.

En central del af historien er jo hvordan livet kan blive så uoverkommeligt for et menneske, at den bedste hjælp han kan give verden er at forlade den, tror han. Men skytsenglen Clarence viser sig som en god hjælper, der ikke spilder tiden med at have ondt af George, piller eller sjælesorg. Nej, det handler om at få George til at indse at han er noget værd. Midlet bliver at vise ham hvordan verden havde været hvis han ikke var blevet født.

Der er nok at tage af, for George er jo lige til en helgenkåring, tydeligt illustreret i "vig fra mig" scenen hvor han bliver fristet til at sælge sine idealer for penge, mange penge. Han er en glødende idealist, der gang på gang giver afkald for at andre kan udleve den materielle "succes" som han selv smerteligt higer efter.

Hans succes er at være ankermanden bag et blomstrende lokalsamfund, men det husker han ikke. Hans største fejl er at han glemmer kærlighedsbudet, "du skal elske din næste som dig selv". Uafhængig af tro eller ej, er der nu også meget fornuftig i Bibelen. Personligt foretrækker jeg dog at tydeliggøre budet "... såvel som dig selv". Det er vigtigt at huske sig selv, det giver overskud til at kunne hjælpe andre uden at ofre sig.

George Bailey ofrede sig, og glemte selv at have et godt liv. Heldigvis fik han en hjælper, der kunne minde ham om hans værdi. Og mennesker der glædede sig over at kunne give lidt af hans hjælp tilbage.