L’Aquila, Abruzzo
Viser opslag med etiketten vitalisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vitalisme. Vis alle opslag
mandag den 15. april 2024
fredag den 17. juni 2022
onsdag den 14. juli 2021
lørdag den 1. december 2018
lørdag den 30. juli 2016
torsdag den 1. oktober 2015
J.F. Willumsen: To svævende drenge
J.F. Willumsen: En moders syn. To svævende drenge (1910)
Portrættet blev malet til en amerikansk moder til to døde sønner. Efter 10 år var billedet færdigt, men J.F. Willumsen kunne ikke få kontakt med hende, så maleriet blev i Danmark.
onsdag den 6. maj 2015
mandag den 21. april 2014
J.F. Willumsen: Jægerpigen i skoven
Jægerpigen i skoven, J.F. Willumsen, 1934
Den danske maler Jens Ferdinand Willumsen malede mange af sine værker i en mere eller mindre vitalistisk stil. Dette maleri fra 1934, Jægerpigen i skoven, er meget udpræget i sin fremhævning af den sunde, nøgne krop. Jægerpigen går gennem skoven med bue og pil, på udkik efter bytte. Meget veltrænet og muskuløs, langt fra en kvinderolle som bly og svag kvinde. Den stærke krop er næsten androgyn, men har samtidig de kvindelige kurver med brede hofter. Hun må være en ualmindeligt dygtig jæger, siden hun går på jagt uden pilekogger, og med kun én pil. Så er hun nødt til at ramme i første forsøg, hvilket kan være svært når det tilsyneladende er fugle hun jager.
For mange vækker vitalismen minder om nazismens kropsdyrkelse, netop også gennem vitalistiske kunstværker. Jeg mener dog at det er helt misforstået at se vitalismen som noget nazistisk, når der bestemt ikke er noget facistisk i det at værdsætte sundhed og kræfter. En meget skematisk analyse og fortolkning, med afsæt i bestemte symboler, går ofte galt i byen.
Jeg ser i dette billede snarere en klar parallel til J.F. Willumsens måske mest kendte værk, "En bjergbestigerske", der med vitalistisk formsprog (uden nøgenhed) hylder den stærke og selvstændige kvinde, der har magt over situationen. Et portræt af Edith, som han blev gift med året efter. En slags gudinde, hvilket også ses i dette nyere oliemaleri, med sin indlysende parallel til den "Diana", det romerske navn på den græske jægergudinde "Artemis". Det romerske navn er afledt af ordet diviana ("den skinnende"), hvilket passer med den lyse, skinnende gule farve, samt som symbol på beundring.
Jægerpigen er måske et portræt af den unge franske danser og maler Michelle Bourret, som han var flyttet sammen med fire år tidligere. Nu var hun kvinden i hans liv, og dermed også et vigtigt motiv i hans kunst. En række af disse portrætter er dansebilleder, og jægerpigens graciøse bevægelser i skoven kan jo også ses som en dans. Brugen af grønne og gule farver går igen i portrættet til højre. På den anden side er "Jægerpigen i skoven" videreudviklet til et ekspressivt genrebillede, i stedet for at være noget så "trivielt" som blot et nøgenportræt.
lørdag den 8. marts 2014
J.F. Willumsen: En bjergbestigerske
J.F. Willumsen - En bjergbestigerske - 1904
G.A. Hagemanns Kollegium (206 x 169 cm)
G.A. Hagemanns Kollegium (206 x 169 cm)
Et kendt og ikonisk maleri, er "En bjergbestigerske", som Jens Ferdinand Willumsen malede i 1904. Et stærkt symbol på kvindefrigørelse og den moderne kvinde. Billedet er et portræt af Edith Wessel, der blev hans anden kone, og kan ses som en stor kærlighedserklæring. Hun er skildret som en monumentalt stærk kvinde, ved verdens top. Ikke en bly og tjenende kvinde, som ellers var typisk i malerkunsten. Med nutidens fortolkning er det "blot" et flot kvinde-billede, men i datiden vakte det en heftig debat, som et grænseoverskridende billede. I en analyse kaldte litteraturprofessor Vilhelm Andersen det for "en hedensk altertavle", en nordisk og førkristelig herskende valkyrie.
Som billedhugger udskar Edith Willumsen selv rammen i mahogni. En ørn og en fuglekonge fra en gammel fabel understreger maleriets ide, som symbol på styrke, overblik og klogskab.
Til en nordamerikansk udstilling af skandinavisk kunst i 1912/1913 kunne J.F. Willumsen ikke låne billedet af køberen, G.A. Hagemann, så efter en rask beslutning malede han en ny udgave, ”idet jeg denne Gang magtede det, jeg ikke formaaede at gøre ved det første Forsøg. Det blev stærkere i Linje og Farve, rigere i sin Virkning og fik mere Natur og Sandhed”. Det kan siges at den første udgave med sine hvidere farver fik et æterisk præg, en slags engel, hvor den nyere udgave er mere jordnær, og med sine mere levende farver markerer landskabet endnu kraftigere. Det passer også godt til den vitalistiske stil. Livskraft, og med en nyere ord, kvindekraft.
J.F. Willumsen - En bjergbestigerske - 1912
Statens Museum for Kunst (KMS3413, 210 x 170,5 cm)
Statens Museum for Kunst (KMS3413, 210 x 170,5 cm)
fredag den 28. juni 2013
Johannes Larsen: Morgensol
Morgensol (1923) af Johannes Larsen
(En lidt anden udgave er ophængt på
Johannes Larsen Museet, Kerteminde)
Johannes Larsen Museet, Kerteminde)
Abonner på:
Opslag (Atom)
|


Małgorzata Chodakowska: Angel
Rolf Brem: Death and the Maiden
J.F. Willumsen: Jægerpigen i skoven
Johannes Larsen: Morgensol
Mage søger Krage
Abbott Handerson Thayer: A Virgin
Ferdinand Hodler: The Woodcutter
Edvard Munch: Dødskamp
Egon Schiele: Agonie / Der Todeskampf
Dødskamp



























