Akseli Gallen-Kallela: Dreng med krage (1884)
Kragefugle er, sammenlignet med andre fugle, højt intelligente, med gode evner til at løse opgaver, og finde måder at overleve på. Engang sås evnen til at bruge redskaber som noget særligt menneskeligt, men også denne evne er set hos kragefugle. Måske er det derfor at krager m.v. ofte ses som symbol på noget negativt, som ensomhed, ondskab og ulykke. Det er skidt ude hvor kragerne vender. Men talemåden illustrerer jo også hvor gode krager er til at udnytte deres omgivelser, bedre end andre fugle. Og måske også mennesker. Kra. Kra. Kra.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
:-)
Kragefugle er pænt interessante og værd at tage i betragtning og lytte til selvom deres valg kan være "anderledes". For eksempel tager de sig også den overskudsagtige fornøjelse at lege i sne i virkeligheden, og i norden fungerer de som selve symbolet på intelligens i mytologiens verden som Odins ravne Hugin og Munin.
Symbolikken bag Hugin og Munin er lidt sammensat. På den ene side var Odins ravne netop kloge fugle, der holdt Odin underrettet om hvad der skete i verden. På den anden side var Odin jo også dødsgud, og en af ravnenes (som andre kragefugle) måder at tilpasse sig omgivelserne på er at være ådselsæder, ikke så specialiserede som de mere sydlandske gribbe, men dog effektiv til at spotte og fouragere på døde dyr i landskabet, som fx når jeg ser dem i vejgrøfter med en trafikdræbt hare.
Det vil sige at ved krig og andre blodige stridigheder har disse sorte fugle samledes i store flokke, når ligene var ved at være "spiseklare". Det må være basis for at de er blevet set som "dødens fugle", forbundet med døden - ud over de "dagligdags" dødsfald som der var bedre tid til at begrave. Så når nogen ikke blev begravet, var det "fordømte sjæle" hvor deres sjæle blev hentet væk af de mørke fugle. De har levet godt under den sorte død....
Det er jo et kulturelt spørgsmål om der ses positivt eller negativt på at sådanne fugle lader det biologiske kredsløb gå videre, ved at tage sig af hvad der ikke længere lever, men der er dog ikke så mange steder der gøres et ritual ud af at overlade de døde til at være "fugls føde". Jeg har ikke hørt om andet end de Tibetanske himmelbegravelser, hvor de døde bæres op i bjergene, til "naturlig bortskaffelse".
Selv ville jeg godt kunne lide tanken om en sådan "begravelse" når jeg engang dør, men det er jo nok ikke realistisk her i lille Danmark, hvor det nok ville blive set som "usømmelig omgang med lig". Sådan set synes jeg at det naturlige kredsløb er mere "sømmeligt" end at begrave et lig dybt nede i jorden - for slet ikke at tale om at pumpe det med giftige stoffer (balsamering), og putte det i en metalkiste, så det kan blive ved med at ligne et lig meget, meget længe. Det er vist mest i USA den uskik er opstået, måske inspireret af religiøse myter om kødets genopstandelse.
Men ja, krager er interessante og nyttige fugle, som der ikke er grund til at lægge afstand til. Mere spændende end spurvenes meget simplere måde at leve på, selv om det da ikke er uforståeligt at fuglekvidder værdsættes af et større publikum end kra, kra, kra :-)
Og fuglekvidder har jeg masser af hernede "hvor kragerne vender". Som jeg svarede en ven, der bemærkede stilheden, kunne jeg pointere at der jo ikke var rigtig stille, "fuglene larmer"!
Send en kommentar